Artiklen påstår at moskebyggeri i København kan ses som del af en Nord-vestakse, der retskulturelt symboliserer fremvæksten af en post-national og post-sekulær retskultur, hvor religiøse og sekulære normer ikke længere er klart adskilte, og hvor hverken religiøse, retlige eller andre normer primært er nationale, men i højere grad transnationale. Heroverfor står Amalienborg-aksen fra Marmorkirken til Operaen, der i højere grad symboliserer en statsform og en retskultur præget af førmoderne styreformer, hvor statsmagterne ikke er adskilt.