3. november 2021

Sådan bidrager kommunerne til et bedre klima

KOMMUNALVALG

Hver tredje dansker peger på klima og miljø, som et af de tre emner, der bliver afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget. Men hvilke muligheder har kommunerne – set med juridiske briller - for at blive katalysator for den grønne omstilling? Vi har stillet 3 skarpe til juridisk professor Karsten Naundrup Olesen.

Mand der cykler - el-bil der bliver opladet

Hvad skal der til for at en kommune kan søsætte grønne aktiviteter?

Kommunerne skal have hjemmel for de ting, de foretager sig, det vil sige, at de skal kunne pege på et regelsæt, der kan tjene som retligt fundament for aktiviteten. Kommunerne finder hjemmel for deres aktiviteter i diverse speciallove eller i kommunalfuldmagten, som er en række uskrevne regler for kommunernes dispositioner.

Hvilke muligheder har kommunerne for at bidrage til bedre klima? 

Kommunerne har både muligheder og pligter. Som pligt er håndtering af affald fra de danske hjem et meget nærværende eksempel, da det i henhold til miljøbeskyttelsesloven er alle kommuners pligt at sørge for dette.

De kommuner, der har særlige grønne ambitioner, kan hente hjemmel til aktiviteter på klimaområdet i kommunalfuldmagten. Der er praksis for, at miljø- og klimahensyn er omfattet af den kommunale interesse, og kommunerne kan derfor igangsætte aktiviteter med det sigte. Det betyder blandt andet, at kommunerne med hjemmel i kommunalfuldmagten har kunnet engagere sig i aktiviteter til fremme af genanvendelse af affald herunder også byggematerialer. Også kommunernes muligheder for at engagere sig i aktiviteter, der fremmer cykelkultur, eksempelvis udlån af bycykler, er begrundet med varetagelse af miljø- og klimahensyn

Er der grænser for, hvor grønne kommunerne kan blive?

Ja, der er regler, som sætter grænser for, hvad kommunerne kan engagere sig i, også selv om det sker for at fremme en grøn dagsorden. De kommunale tilsynsmyndigheder, der som betegnelsen indikerer, fører tilsyn med, at kommunerne overholder kommunalretten, har inden for de sidste par år afgivet nogle udtalelser, som afviste kommunale aktiviteter på forskellige områder, der kan betragtes som klimafremmende. Således er det blevet afvist, at en kommune kan opstille og drive ladestandere til el-biler, fordi dette betragtes som erhvervsvirksomhed, noget som kommunerne som hovedregel ikke kan beskæftige sig med. Varetagelsen af klimahensyn må med andre ord vige for andre hensyn. Skal denne afvejning ændres, vil det, som praksis er nu, kræve hjemmel i en lov, der giver mulighed for det.

I en anden sag har tilsynsmyndighederne udtalt, at en kommune ikke kunne købe såkaldte carbon-offset (CO2-kompensation). Det skulle være med til at sikre, at kommunen blev CO2-neutral. I den konkrete sag skulle kommunen indgå et partnerskab med et selskab, der bl.a. ville købe carbon-offset gennem projekter om skovrejsning i Kenya og Storbritannien. Tilsynet fandt, at dette ikke ville være lovligt, da den reduktion i CO2-udledning, som ville være en følge af kommunens køb af carbon-offset, ville ske i de lande, hvor de pågældende projekter blev gennemført. Det er på den baggrund i strid mod det såkaldte lokalitetsprincip, der bestemmer, at en kommune ikke må støtte noget som i det væsentligste ikke kommer kommunens egne borgere til gode.

Kontakt

Professor Karsten Naundrup Olesen, e-mail: karsten.naundrup.olesen@jur.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Lene Juhl Friedrichsen, e-mail: lef@jur.ku.dk, telefon: 45 35 32 40 59