Forskning

Samspillet eller konflikten mellem grundrettigheder og bl.a. privatret er et aktuelt forskningsemne af stigende betydning i disse år. Det er en emnekreds, der har implikationer for mange af de områder, som CME dækker, bl.a. markedsførings- og konkurrenceret, fri bevægelighed, organisationen af EU-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence og betydningen for konkurrenceprocessen. CMEs medarbejdere har allerede omfattende erfaring indenfor området, og det er et problemfelt som må forventes at få større og større betydning fremover.

Markedsføringsretten er et område af stor betydning for den juridisk-økonomiske forfatning/ramme. Der er harmoniseret ganske meget gennem årene, og der foreligger omfattende og væsentlig praksis fra EU-domstolene indenfor området. De senere år er harmoniseringen – i hvert fald på nogle af de berørte områder – gået over i en ny fase, og der arbejdes i stigende omfang med totalharmonisering med den hensigt at skabe egentlige fælles europæiske standarder. Det rejser særlige udfordringer for forståelsen af disciplinen, og det er et væsentligt forskningstema, om der faktisk kan siges enten at være etableret egentlige fælleseuropæiske standarder eller om de kan siges at være på vej. Den moderne markedsføringsret i en EU-retlig kontekst er endvidere i meget høj grad præget af forbrugerbeskyttelsessynspunkter, og markedsføringsretten og forbrugerretten er således tæt forbundne.

Den internationale dimension af økonomisk aktivitet er et område af voksende betydning for juridiske forskere og praktikere, idet succesfulde internationale relationer fordrer forståelse for forskellige områders institutionelle opbygning og disses betydning for økonomiske relationer mellem forskellige stater og forskellige aktører i internationale, grænseoverskridende relationer. Der findes i disse år en voksende mængde af regler/politikindsatser der på nationalt, regionalt og internationalt plan regulerer forskellige internationale, økonomiske relationer såvel som sådanne aktiviteters virkning på nationale territorier. Dette brede retsområde omfatter komparative studier indenfor en række områder, bl.a. handel, økonomisk integration, konkurrenceret/-politik, investeringer og handelsregulering, såvel som bevægelse over områder af varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital. CMEs forskere arbejder indenfor dette område, navnlig med

• Konkurrenceret og –politik i international og komparativ kontekst
• International handelsret, incl. WTO og nationale handelspolitiker
• Integration, incl. EU, NAFTA og Mercosur
• Udenlandske investeringer og principper om ikke-diskriminerende økonomisk adfærd
• Samspillet mellem ret og økonomisk udvikling

Udgør en veletableret selvstændig disciplin med stor betydning for ikke blot de enkelte virksomheder, men også erhvervsstrukturen og samfundet som sådan. Den kan også have betydning for offentlig regulering. Adskillige af CMEs medlemmer har bred erfaring indenfor dette retsområde og har publiceret indenfor temaet. Konkurrenceretten har et tæt slægtskab med den økonomiske videnskab. Fra CMEs etablering vil navnlig følgende to projekter prioriteres:

1. Forholdet mellem økonomiske mål/værdier og andre mål/værdier -formålsdiskussionen indenfor konkurrenceretten:
   Princippet om ufordrejet konkurrence har lige siden EU-samarbejdets begyndelse været af fundamental betydning. Det har haft stor indflydelse i både teori og praksis indenfor konkurrenceretten, hvor man typisk har forstået princippet som udtryk for, at en markedsøkonomisk ideologi er udgangspunktet i EU. De seneste omtrent ti år har EU-Kommissionen syntes at have gennemført en mere “economic approach” indenfor konkurrenceretten og har fokuseret mere og mere på den økonomiske effekt af konkurrencebegrænsende adfærd og effektivitet, ligesom det stedse er blevet understreget fra Kommissionens side, at forbrugervelfærd er og bør være det eneste mål med konkurrencereglerne. Med vedtagelsen af Lissabon-Traktaten er princippet om ufordrejet konkurrence forsvundet ud af selve Traktaten og i stedet sat ind i en protokol til Traktaten, medens artikel 3 TEU nu foreskriver, at Unionen skal arbejde for en bæredygtig udvikling baseret på bl.a. “social markedsøkonomi”. Det er derfor af stor vigtighed at analysere, hvad denne ændring kommer til at betyde for konkurrenceretten i dens fremtidige udformning. 
2. Økonomisk teori og konkurrenceretten
   Selvom der er udbredt enighed om, at økonomisk teori har en væsentlig betydning for konkurrenceretten, er der i såvel Danmark som EU behov for at beskæftige sig mere systematisk med sammenhængen. Således er der indenfor økonomisk teori opstillet forskellige skoler, der ikke blot vægter modsatrettede hensyn forskelligt, men tillige anskuer behovet for indgreb overfor en given adfærd forskelligt. CME ønsker at arbejde med de underliggende begrundelser herfor samt de konkrete udmøntninger i form af forskellig regulering i de enkelte jurisdiktioner, skiftet internt i disse samt forhold til den økonomiske teori og andre kilder, der påvirker retsanvendelsen.

Udtrykket “medieret” kan ses anvendt både i Danmark og i den engelsksprogede litteratur. Imidlertid korrelerer udtrykket ikke med nogen velafgrænset disciplin. Det er således under fortsat udvikling, hvad udtrykket dækker over, selv om medier og deres retsforhold må siges at være både grænseoverskridende i deres natur og af overordentlig stor betydning for EU’s økonomisk-juridiske forfatning/ramme, der er udgangspunktet for CMEs arbejde. Flere af CMEs medlemmer arbejder allerede intensivt med medier og deres retsforhold. Reklamer og regulering af radio-og fjernsynslovgivningen er et væsentligt område indenfor de discipliner, der beskæftiger sig med mediers retsforhold. Medieansvarsloven og det strafferetlige værn er en anden væsentlig del af den samlede samfundsmæssige regulering af mediers retsforhold. Hertil kommer andre relevante problemstillinger, som f.eks. ytringsfrihed, beskyttelse af personlig integritet og presseret.

Staten, regionerne, kommunerne og enheder, som kan henregnes til den offentlige sektor, optræder som markedsdeltagere på mange måder. Det er eksempelvis tilfældet, når regionerne indgår aftaler med læger for at sikre borgerne adgang til medicinske ydelser, når kommunerne indgår i samarbejder med private virksomheder, som arrangerer kulturelle begivenheder, og når offentlige uddannelsesinstitutioner kaster sig ud i forlagsvirksomhed.

Disse offentlige markedsaktiviteter har en lang række juridiske aspekter, som der forskes i på CME. Nogle af aspekterne er knyttet til andre af de forskningsområder, som er præsenteret på denne hjemmeside. Det gælder eksempelvis tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og statsstøtteret. Af andre aspekter kan nævnes hjemmelsspørgsmålet – hvilke markedsaktiviteter kan offentlige instanser engagere sig i?, og i nær tilknytning til dette blandt andet også de dele af kommunalretten som drejer sig om kommunernes opgaver.

En EU-medlemsstats tildeling af økonomisk støtte er et middel, som den kan anvende til at styre virksomhedernes adfærd og dermed samfundets økonomiske udvikling. Økonomisk støtte giver de begunstigede virksomheder en fordel, idet støtten letter de økonomiske byrder, som virksomhederne ellers selv skulle have båret ved gennemførelse af deres aktiviteter. Den økonomiske fordel, afledt af støtten, giver dermed virksomhederne et fortrin i konkurrencen med de virksomheder, som ikke modtager økonomisk støtte. For at sikre lige vilkår mellem virksomhederne på EU’s indre marked er der i artikel 107 og 108 TEUF opstillet regler, som sikrer Kommissionen indsigt i og kontrol med den økonomiske støtte, som EU’s 27 medlemsstater yder til virksomhederne. EU’s regler om statsstøtte begrænser medlemsstaternes muligheder for at yde sådan økonomisk støtte, og der er dermed tale om et område af stor betydning for såvel virksomheder som medlemsstaterne. Af forskningsmæssig interesse inden for statsstøtteområdet er eksempelvis grænsedragningen mellem EU’s og medlemsstaternes kompetencer. Af forskningsmæssig interesse er eksempelvis også forholdet mellem medlemsstaterne og de statsejede virksomheder, hvor det af hensyn til at sikre en lige og fair konkurrence på markedet er afgørende at sikre imod, at der foregår krydssubsidiering mellem aktiviteter på et monopolområde og aktiviteter udsat for konkurrence. I forlængelse heraf er det også eksempelvis af forskningsmæssig interesse at sikre lige konkurrencevilkår, når staterne yder økonomisk kompensation til virksomheder for at udføre særlige offentlige opgaver inden for f.eks. mediesektoren.