Globalisering og migration – Københavns Universitet

WELMA > Forskning > Globalisering og migra...

Globalisering og migration: Udfordring og løsning for velfærdsstaten

Mennesker, varer og tjenesteydelser migrerer på tværs af landegrænserne både indenfor og udenfor den Europæiske Union. Migration og regional globalisering udgør grundstenene i det indre marked. EU har således til formål at muliggøre og fremskynde globaliserings- og migrationsprocesser. Denne tendens reflekteres til en vis grad også på internationalt plan, f.eks. i forhold til WTO. Det internationale pres for globalisering og migration rejser imidlertid nogle problemstillinger for de nationale (herunder den danske) velfærdsstater, hvor udviklingen både kan ses som en udfordring og som en løsning på de demografiske og økonomiske problemer, som velfærdstaten og velfærdssamfundet skal håndtere. De konkrete forskningsprojekter vil både belyse udfordringer og løsninger på institutionelt niveau (projekt 1) og set ud fra et individuelt rettighedsperspektiv (projekt 2).

Forskningsprojekter:

Projekt 1: Nedbrydelsen af grænserne og globalisering

Varer, tjenesteydelser og mennesker kan bevæge sig frit inden for EU. I den forbindelse kan EU og WTO ”forstyrre” de eksisterende nationale velfærdsmodeller ved at ”tvinge” EU-medlemsstaterne, herunder Danmark, til at gennemtænke, hvordan grundlæggende velfærdsydelser, som for eksempel pensioner, sundhed og uddannelse kan organiseres inden denne ramme.

Staterne kan være fristet af forskellige modeller, som for eksempel “privatisering” af velfærdsydelser, nedskæring i velfærdsydelser og rettigheder, og/eller ændringer i finansieringen af velfærden; for eksempel ved indgåelse af offentlig-privat partnerskab. I samme ånd – og på grund af en større mobilitet af personer og ydelser – er EU’s medlemsstater tvunget til at gennemtænke deres skattepolitik, da skattereglerne kan udgøre en hindring for den fri bevægelighed.

Fri bevægelighed af mennesker på tværs af landegrænserne tvinger ligeledes staterne til at justere på arbejdsmarkedspolitikken (for eksempel for at undgå social dumping), til at håndtere udflytningen af arbejdspladser, og til at gennemtænke den berømte danske model om ”flexicurity”. Ligeledes skal staterne gennemføre en bedre tilrettelæggelse og koordinering af deres velfærdsydelser og sociale sikringsordninger.

På den ene side kan EU-retten føre til større ændringer i de nationale velfærdsstater og velfærdssamfund, og på den anden side er der kun en begrænset EU-harmonisering og koordinering på dette område. Dette skaber en kløft, som i sig selv er en udfordring både for Medlemsstaterne og for EU som helhed og dens legitimitet.

Welma ønsker inden for rammerne af dette projekt at se nærmere på de ændringer, der sker i krydsfeltet mellem forskellige retssystemer og indenfor forskellige retsdiscipliner, som for eksempel arbejdsret, socialret, uddannelsesret og skatteret.

Videnskabelige medarbejdere:

Catherine Jaqueson (EU-ret), Jens Kristiansen (arbejdsret), Jacob Graff Nielsen (skatteret), Stine Jørgensen (socialret og uddannelsesret) og Mette Hartlev (sundhedsret)

Projekt 2: Migration - En udfordring og en løsning for velfærdsstaten

Fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed som tilkommer alle unionsborgerne og deres familier uanset nationalitet. I specifikke tilfælde er tredjelandsstatsborgere (de som ikke er familiemedlemmer til en unionsborger) også beskyttet direkte af EU-retten. Dette gælder dog ikke i Danmark på grund af retsforbeholdet.

Retten til at bevæge sig er imidlertid ikke forbeholdt de ressourcestærke. Migration kan derfor medføre integrationsproblemer og problemer forbundet med beskyttelse af minoriteter eller personer, som befinder sig kant på af samfundet som for eksempel Roma-befolkningen og hjemløse personer. Disse unionsborgere er stigmatiserede og udstødte i det europæiske samfund og kan i visse situationer være frataget deres mest basale menneskerettigheder som for eksempel retten til sygdomsbehandling og grunduddannelse. De samme ”bekymringer” gælder for unionsborgere eller tredjelandsstatsborgere, som befinder sig i den ”sorte” del af økonomien.

Migration er imidlertid ikke alene et problem for velfærdsstaten og velfærdssamfundet. Migration kan således også anskues som en løsning på de udfordringer, som velfærdsstaten står overfor i forhold til at finde såvel højt som lavt kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor den demografiske udvikling peger mod at der bliver færre borgere i den erhvervsaktive alder, som skal forsørge en stigende gruppe ikke-erhvervsaktive. Migranter kan således både bidrage til finansieringen af velfærdsstaten som skatteydere, og samtidig bidrage med en arbejdsindsats som kan imødekomme den demografiske udfordring som alle EU-lande står overfor.

Det er endelig også et væsentligt aspekt, at migrationsmønstre kan ændre sig over tid og blandt andet påvirkes af, hvorledes migration er reguleret.

Welma ønsker at iværksætte og støtte projekter, der nærmere undersøger, hvordan medlemsstaterne, EU og internationale organisationer håndtere beskyttelsen af udsatte grupper af migranter og hvordan de håndtere migration som et middel til at løse de demografiske og økonomiske udfordringer.

Videnskabelige medarbejdere:

Kirsten Ketscher (socialret), Stine Jørgensen (socialret og uddannelsesret), Catherine Jacqueson (EU-ret) og Mette Hartlev (sundhedsret)