Folkesundhed – Københavns Universitet

WELMA > Forskning > Folkesundhed

Folkesundhed – en udfordring for velfærdssamfundet og markedet

Gennem de seneste 20 år er der sket en voldsom udvikling i såkaldte ”livstilssygdomme”, Det estimeres, at ca. 60 % af alle dødsfald globalt set kan tilskrives livsstilssygdomme. Selvom udviklingen er mest markant i lav- og mellemindkomstlande (ca. 80 % af alle dødsfald), har den også stor betydning for højindkomstlande. På globalt plan taler man således om, at epidemiske sygdomme er blevet afløst af en epidemisk udvikling i non-communicable diseases (NCD). Udviklingen vil i sig selv føre til stigende sundhedsudgifter og sammen med de udgifter, der følger med en aldrende befolkning, kan befolkningens generelle sundhedstilstand blive en af velfærdssamfundets store økonomiske og praktiske udfordringer. Internationale organisationer (bl.a. WHO, OECD og EU) peger på iværksættelse af en række forskellige interventioner, herunder anvendelse af retlig regulering, som et middel til at fremme befolkningens sundhed. Andre aktører reagerer også på udviklingen. Det gælder således arbejdspladser og forsikrings- og pensionsforsikringsselskaber, som kan have egne (økonomiske) interesser i arbejdskraftens sundhedstilstand.

Set fra et retligt perspektiv rejser udviklingen en række spørgsmål. Øget anvendelse af retlig regulering som et middel til at styre befolkningens sundhedsadfærd rejser en række generelle spørgsmål om rettens rolle i velfærdssamfundet, herunder dens evne til at fremme bestemte adfærdsformer. Desuden kan de interventioner (retlige og ikke-retlige), som fremhæves som middel til at dæmme op for den epidemiske udvikling af livsstilssygdomme, påvirke borgernes tilværelse og virksomhedernes driftsforhold på en række væsentlige punkter. Indførelse af screeningsprogrammer for bestemte former for cancer har betydning for borgernes patientrettigheder, inddragelse af arbejdspladserne i generel sundhedsfremme påvirker ansættelsesrelationerne mellem virksomhederne og medarbejderne, indførelse af sunde madordninger i børnehaver og skoler kan have betydning for børnenes ret til sundhed og børns og forældres ret til privatliv, og forbud mod rygning og regulering af markedsføring og mærkning af tobaksvarer rejser spørgsmål om statens ansvar for både at sikre den enkelte en ret til sundhed og grænserne for indgreb i borgernes privatliv og virksomheders kommercielle ytringsfrihed. Der er allerede en tendens i retning af øget offentlig regulering for at styre borgernes sundhedsadfærd og virksomheders markedsadfærd (fx regulering af reklamering for tobaksvarer). Samtidig kan man se markedet reagere ved at finde egne løsninger såsom private sundhedsforsikringer. Der inddrages nye aktører i den offentlige sundhedspolitik, og private interesser i folkesundheden bringer ligeledes nye aktører på banen. Der opstår dermed nye – og mere komplekse – retlige relationer og reguleringer.

Forskningsprojekter:

Denne udvikling vil blive belyst ud fra forskellige perspektiver og der er indtil videre planlagt to forskellige, men delvist overlappende forskningsprojekter. Projekterne er igangsat i forbindelse med tildeling af eksterne bevillinger.

Projekt 1: Retten som styrings- og selvstyringsredskab i forbindelse med forebyggelse af livsstilssygdomme

Det første projekt undersøger rettens betydning som styrings- og selvstyringsredskab i forhold til forebyggelse af livsstilssygdomme. Indsatsen mod overvægt og fedme anvendes som en case, og projektet vil undersøge hvorledes ansvar for forebyggelse og behandling af overvægt og fedme er reflekteret i retten. Centrale spørgsmål er i hvilket omfang den retlige regulering forudsætter et personligt ansvar for forebyggelse af overvægt og fedme, set i forhold det offentliges ansvar for at etablere rammer for at befolkningen kan leve et sundt liv (herunder intervenere) for at sikre den menneskeretligt beskyttede ret til sundhed. Et andet centralt spørgsmål er, hvorledes retten forholder sig til stigma og diskrimination af rygere, overvægtige og andre med usund livsstil inden for centrale velfærdsområder såsom arbejdsmarked, sundhed og social sikring.

Videnskabelige medarbejdere:

Dette projekt omfatter forskere fra den sundhedsretlige gruppe (Mette Hartlev, Celine Brassart Olsen, Katharina O Cathaoir og Diana Nacea) sammen med forskere fra den arbejdsretlige gruppe (Jens Kristiansen) og den socialretlige gruppe (Kirsten Ketscher og Marta Carneiro).

Projekt 2: Arbejdspladsens rolle

Det andet projekt vil fokusere på det fokusskift, der er sket inden for arbejdsmiljøområdet, hvor arbejdspladsen får et stigende ansvar for medarbejdernes sundhed og som noget nyt et (vist) vidererækkende ansvar i forhold til almen sundhedsfremme. Det indgår ligeledes i dette projekt at undersøge relationen mellem arbejde, skat og sundhed i forhold til anvendelse af private sundhedsforsikringer som både et ansættelsesgode, en lettere adgang til visse sundhedsmæssige ydelser og en privat medfinansiering af de stigende offentlige sundhedsudgifter.

Videnskabelige medarbejdere:

Dette forskningsprojekt omfatter forskere fra den arbejdsretlige gruppe (Jens Kristiansen) den skatte- og afgiftsretlige gruppe (Jacob Graff Nielsen) og den sundhedsretlige gruppe (Mette Hartlev)