Velfærd, skattekontrol og legitimitet

Det er evident, at det væsentligste økonomiske fundament for velfærdssamfundet i form af skatter og afgifter i vidt omfang afhænger af effektive kontrolredskaber. I EU har den finansielle krise og en række medlemsstaters problemer med statsbudgetterne fremhævet det essentielle i, at effektive og dækkende kontrol- og inddrivelsesforanstaltninger er etableret og håndhæves i medlemsstaterne. Det er vigtigt for samarbejdet mellem EU medlemsstaterne, at hver medlemsstat overholder de af EU opstillede budgetmål, fordi dårlig økonomi i en medlemsstat og særligt i eurolandene har negative følgevirkninger for hele EU. Skattekontrol er et meget vigtigt middel til at sikre, at staternes indtægter i form af direkte og indirekte skatter oppebæres i overensstemmelse med skatte- og afgiftslovgivningen i den pågældende medlemsstat. I Grækenland har staten eksempelvis ikke været i stand til at opkræve skatter og afgifter effektivt, fordi skattekontrolsystemet i Grækenland er ineffektivt og ikke nyder legitimitet blandt statens borgere. I Danmark har den ny regering ændret en compliance-baseret skattekontrolmodel til en model baseret på øgede og intensiverede skattekontrolforanstaltninger for at sikre effektiv skatteopkrævning. Skatteministeriet betegner nu sig selv som et ”krigsministerium” i kamp for at sikre statens indtægter og for at mindste de såkaldte skattegab. (Skattegabet beregnes ved, at man sammenholder henholdsvis nationalregnskabet og skattestatistikkens opgørelse af den personlige indkomst. Forskellen mellem den personlige indkomst i de to metoder udgør et skøn over skattegabet). Desuden har den danske regering besluttet at offentliggøre skattelister over selskabsskattebetalinger for at skabe fokus på selskabernes fiskale bidrag til samfundet men efter alt at dømme også først og fremmest for at rette fokus på multinationale koncerner, som ikke bidrager (tilstrækkeligt) til den danske stat ved at betale selskabsskat. Danmark er langt fra den eneste stat, som fokuserer på multinationale koncerners lave eller ikke eksisterende selskabsskat, og EU samt OECD arbejder også på denne indsats. Et velfærdssamfund er afhængig af, at dets borgere bifalder velfærdsmodellen. Hvis den generelle holdning eksempelvis er, at for mange skatteydere undgår at bidrage med at betale skat eller afgift, udsættes velfærdsmodellen for legitimitetstab i befolkningen. Virkningen af et legitimitetstab er efter alt at dømme et fald i overholdelsen af pligten til at betale skat, hvilket yderligere svækker velfærdsmodellens soliditet. Et kernefelt ved øget skattekontrol er den retssikkerhedsmæssige afvejning af hensynet til skattesystemets soliditet og effektivitet kontra skatteyderens retssikkerhed.

Skattekontrolforanstaltninger som forskningsfelt vedrører ud over skatte- og afgiftsprocessen, forvaltningsret, forfatningsret, menneskeret, EU-ret samt en række discipliner uden for retsvidenskaben såsom økonomi, statskundskab, historie og psykologi. Desuden har forskningstemaet relationer til f.eks. socialretten, hvor kontrol har tilsvarende betydning ved tildeling af sociale rettigheder, samt arbejdsretten, hvor retlig regulering af tilsyn og kontrol med arbejde er omfattende.

Forskningstemaet er som udgangspunkt meget bredt og kan udmøntes i en lang række forskningsprojekter. De to indledende forskningsprojekter præsenteres i det følgende.

Forskningsprojekter:

Projekt 1: Skatte- og afgiftskontrollens legalitet – identifikation af best practice

Dette projekt har som formål at analysere legaliteten af kontrolforanstaltninger vedrørende direkte og indirekte skatter baseret på en komparativ analyse af relevante EU medlemsstater. Projektets formål er endvidere tentativt at tegne et omrids af best practice i Danmark samt perspektivere de danske løsningsmodeller i EU. Det er tanken at analysere spørgsmålet, om en generel kontrolmodel kunne være anvendelig i og reguleret af EU som sådan og dermed være med til at skabe legitimitet ikke kun i medlemsstaterne men også i EU. På institutionelt niveau er EU ikke uerfaren med kontrolforanstaltninger, idet den omfattende udbetaling af landsbrugsstøtte er forbundet med streng kontrol. Projektet tilstræber at inkludere en analyse af EU-rammen for kontrolforanstaltninger, som gøres anvendelse for alle medlemsstater. Om muligt vil forskningsprojektet også inddrage den betydning, som retskulturen i den pågældende medlemsstat måtte have for skattekontrolreguleringen.

Videnskabelige medarbejdere:

Projektet omfatter medarbejdere fra den skatte- og afgiftsretlige gruppe (Jacob Graff Nielsen og Karina Kim Egholm Elgaard), den socialretlige gruppe (Kirsten Ketscher og Marta Caneiro), den arbejdsretlige gruppe (Jens Kristiansen og Jacob Falsner) samt EU-ret (Catherine Jaqueson).

Projekt 2: De EU- og menneskeretlige rammer for skattekontrol

En naturlig følge af øget politisk pres for intensiveret skattekontrol er afvejningen af, hvor de retlige grænser for skattekontrollen skal drages. Dette forudsætter en indgående analyse af bl.a. de forfatningsretlige, forvaltningsretlige, EU-retlige samt menneskeretlige grænser for skattekontrolregulering. Der kan eksempelvis være tale om en analyse af boligens ukrænkelighed i medfør af Grundlovens § 72 samt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 om ret til respekt for familie og privatliv i relation til skattekontrolbesøg. De EU-retlige rammer for skattekontrol omfatter bl.a. bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU) og inddrivelsesdirektivet (Rådets direktiv 2010/24/EU) men også direktivet om sikring af en reel minimumsbeskatning af renteindtægter (Rådets direktiv 2003/48/EF), der har karakter af at være et skattekontroldirektiv. I EU er der dermed også stigende fokus på at koordinere særligt effektiv informationsudveksling mellem medlemsstaternes skattemyndigheder.

Der er behov for videnskabelige analyser af disse rammer for national samt international skattekontrol, som let glider i baggrunden i iveren for at sikre det dyrebare skatte- og afgiftsprovenu i krisetider.

Videnskabelige medarbejdere:

Projektet omfatter medarbejdere fra den skatte- og afgiftsretlige gruppe (Jacob Graff Nielsen og Karina Kim Egholm Elgaard), samt øvrige forskere fra WELMA, der arbejder med bl.a. menneskerettigheder. Desuden vil der blive etableret samarbejde med forskere fra andre forskningscentre ved fakultetet, der beskæftiger sig med menneskerettigheder, herunder CECS og CILJ.