Relationer i velfærdssamfundet – Udvikling af en relationsret

Ægteskabskontrakten var helt til midten af 1900-tallet den vigtigste juridiske begivenhed for kvinder så vel som mænd. Men i dag er ægteskabet er ikke mere afgørende for enkeltpersoners liv og rettigheder. Et aspekt af den grundlæggende forandring er den krise, som befolkningens fravalg af ægteskab og tilvalg af andre relationer har medført for velfærdslovgivningens indre sammenhæng. Den danske velfærdsretlige model er i forsørgelsesretlig ubalance. Lovgiver har ikke været i stand til eller ønsket at tage konsekvensen af ægteskabets ændrede samfundsmæssige funktion. Dette har betydet forsørgelsesmæssig forvirring omkring berettigelse til sociale ydelser og velfærdsforanstaltninger mere generelt. En effekt af denne retlige forvirring har betydet, at velfærdsstaten har udviklet en overvågningsfunktion, der er bygget på mistro til borgeren og danner grundlag for et voksende modsætningsforhold mellem borger og stat. Den rekordhøje beskatning udgør en særlig dimension i denne sammenhæng. Ægteskabets ændrede status og opløsningen af traditionelle familierelationer er en tendens, der er særlig fremherskende i Norden, men som genfindes på forskellige stadier i helle Europa.

Et felt er ændringer i relationer over et livsforløb. Megen opmærksomhed har været fokuseret på de såkaldte ”børnefamilier”, som kun dækker en lille del af den enkeltes livsforløb. De retlige aspekter af unge menneskeres og gamle menneskers relationsdannelser er retligt overset. Det samme gælder de relationer, der dannes i de serielle familier gennem opløsning af de voksnes parrelation. De upåagtede relationer er ofte ikke parrelationer og kan derfor ikke relateres til ægteskabet. I dele af velfærdslovgivningen ser vi ansatser til vægtlægning af nye typer af relationer f.eks. ”pårørende”. Praksis fra EMD og EUD har også i et vist omfang opfanget disse nye relationstendenser. Også dansk praksis afspejler på den ene side disse tendenser og på den anden side en fastholden i de traditionelle former af ægteskab, faktisk samliv og familie som en generel norm. Såvel europæisk retspraksis som dansk praksis skal derfor inddrages og analyseres i de enkelte projekter

Den øgede vægtlægning på autonomi stiller nye spørgsmål til relationsdannelser som f.eks. adoption og etablering af plejeforhold.

Den beskrevne strukturelle udvikling har et kønsperspektiv, idet den har forskellige retlige implikationer for kvinder og mænd. Det er ligeledes relevant at inddrage et alders- og etnicitetsperspektiv. Diskriminations- og ligestillingsretlige perspektiver vil derfor være en tværgående dimension.

Grundlovens § 75 stk. 2 (ret til forsørgelse) og EMK’s tillægsprotokol 1 art. 1 (ejendomsret til sociale ydelser) er grundlæggende problemstillinger i forskningstemaet.

Forskningsprojekter:

Projekt 1:

Undersøgelse af de relationsretlige strukturer i udvalgte danske socialretlige og velfærdsretlige reguleringer(offentlige såvel som private) 1) i lyset af ægteskabsanalogier. I denne sammenhæng indgår en undersøgelse af de retlige overvågningsinstrumenter, som myndighederne benytter sig af for at kunne afskære retten til sociale ydelser 2) klarlæggelse af retlige regulering, der ikke baserer sig på ægteskabsanalogier 3)Upåagtede relationsreguleringer i lovgivning mere generelt f.eks. skatteretten, arbejdsretten, sundhedsretten, forvaltningsretten og kontraktsretten (f.eks. pensionskontrakter)

Videnskabelige medarbejdere:

Forskere fra den socialretlige gruppe (Stine Jørgensen, Kirsten Ketscher, Freya Semanda, Marta Carneiro og Martine Kiel) samt fra skatteret (Jacob Graf Nielsen) og sundhedsret (Mette Hartlev)

Projekt 2: Grænseoverskridende relationer i EU.

Unionsborgerskabet er det retlige grundlag for den fri bevægelighed. Dette har skabt en række relationsretlige fænomener, der til dels falder uden for opholdsdirektivet. Som eksempel på nye problemer kan nævnes børneunionsborgere uden ledsagelse af voksne. Et særlig upåagtet problem er hjemvendende danske borgeres velfærdsrettigheder. Gamle menneskers forsørgelsesrettigheder (penge (herunder pension) og omsorg) påkalder sig særlig opmærksomhed. Projektet vil først og fremmest være strukturelle analyser frem for mere detaljerede undersøgelser.

Videnskabelige medarbejdere:

Forskere fra den socialretlige gruppe (Stine Jørgensen, Kirsten Ketscher, Freya Semanda, Marta Carneiro og Martine Kiel)