Studieordning for Master i konfliktmægling

Master of mediation and conflict resolution


Denne studieordning er fastsat med hjemmel i

  • § 9 samt § 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen).
  • § 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Kapitel 1

Adgangskrav, normeret studietid og betegnelse

§ 1. Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse, en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau, jf. § 9 i BEK 1187 af 7. december 2009.

Stk. 2: Studienævnet fastsætter ved en konkret og individuel vurdering hvorvidt en ansøgers baggrund er relevant. Som vejledende udgangspunkt betragtes følgende uddannelser som relevante:

  • En bacheloruddannelse i økonomi
  • En bacheloruddannelse i statskundskab
  • En bacheloruddannelse i sociologi
  • En bacheloruddannelse i psykologi
  • En bacheloruddannelse i antropologi
  • En bacheloruddannelse i jura
  • En bacheloruddannelse i teologi
  • En bacheloruddannelse i medicin
  • En HA. eller BsC i erhvervsøkonomi, evt. med en af følgende kombinationer; jura, informationsteknologi, filosofi, virksomhedskommunikation eller psykologi
  • En professionsbacheloruddannelse til lærer
  • En professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske
  • En professionsbacheloruddannelse til journalist
  • En professionsbacheloruddannelse til diplomingeniør

Stk. 3: Ansøgere skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, jf. §9 i BEK 1187 af  7. december 2009. Relevant erhvervserfaring forstås bredt, og ansøgerens erhvervserfaring er relevant, når der i den indgår erfaring med konflikthåndtering.

Som vejledende udgangspunkt betragtes følgende erhvervsgrupper som relevante:

  • Aktører i retssystemet såsom advokater og dommere
  • Ledere og human resource medarbejdere i private virksomheder og i den offentlige sektor.
  • Medarbejdere i sundheds-, den sociale og pædagogiske sektor, samt undervisningssektoren.
  • Selvstændige eller ansatte konsulenter tilknyttet en bred vifte af brancher fra forsikring til byggebranchen og rådgivere til personale- og organisationsudvikling.
  • Medarbejdere i humanitære og andre frivillige organisationer
  • Personer ansat i faglige organisationer
  • Andre med mæglingsopgaver såsom læger, præster, politifolk, arkitekter og byggesagkyndige/ ingeniører

Stk. 4.  Studienævnet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb, jf. § 9 stk.4 i BEK 1187 af 7. december 2009. Kravet om erhvervserfaringens længde kan ikke fraviges.

Stk. 5. Såfremt antallet af ansøgere overstiger antallet af studiepladser anlægges efter en samlet vurdering følgende kriterier for udvælgelse

  • Karaktergennemsnittet for den adgangsgivende eksamen
  • Erhvervserfaring med en professionel konflikt
  • Ansøgerens mulighed for at bringe uddannelsen i anvendelse i sit aktuelle erhvervsarbejde
  • Skriftlig formuleringsevne og engelskkundskaber
  • Ansøgerens mulige egnethed som upartisk tredjepart i en konflikt

Dokumentationen herfor sker i form af en essay som indleveres samtidig med ansøgningen, samt en efterfølgende mundtlig samtale med de, som er fundet egnet.

§ 2. Masteruddannelsen har et omfang, der svarer til 1 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 2. Masteruddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning indenfor en tidsramme på to år.

Stk. 3 Masteruddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Studienævnet kan, hvor der foreligger helt usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Stk. 4 Master i konfliktmægling er en betalingsuddannelse. Det er en forudsætning for deltagelse på uddannelsen, at deltagerafgiften pr. semester er betalt 2 uger før semesterstart. En studerende kan vælge at betale hele deltagerafgiften i én rate forud for påbegyndelsen af 1. semester.

Stk. 5 Det Juridiske Fakultet kan beslutte at indstille udbuddet af et annonceret uddannelseshold på grund af for få kvalificerede ansøgere til uddannelsen efter adgangskravene i § 1, eller beslutte slet ikke at udbyde uddannelsen.

§ 3. Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til den danske betegnelse Master i Konfliktmægling. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Mediation and Conflict Resolution.

Kapitel 2

Faglig profil - formål og tværfaglighed

§ 4.  Formålet med uddannelsen er at give deltagere med erhvervsmæssig erfaring et solidt forskningsbaseret teoretisk og praktisk fundament i konfliktmægling og gøre dem i stand til at fungere som konfliktmæglere i konflikter mellem to eller flere parter. Ved at forbinde det individuelle niveau med et samfundsmæssigt perspektiv sigter uddannelsen mod at give de studerende de bedste forudsætninger for en helhedsforståelse af konflikt og konfliktmægling. Det er tillige uddannelsens overordnede målsætning at skabe grundlag for og motivere deltagerne til fortløbende at udvikle deres indsigt, viden og praksis i relation til konfliktmægling og rollen som konfliktmægler.

§ 5.  Master i Konfliktmægling er en tværfaglig uddannelse. Uddannelsen integrerer teori og metode fra en række klassiske samfundsvidenskabelige fagdiscipliner, herunder jura, psykologi, politologi, antropologi, sociologi, organisation m.v.., men også filosofi og etik udgør et væsentligt element. Elementerne integreres så de udgør en helhedsforståelse af konflikter, deres udvikling og mulige løsning via konfliktmægling.

§ 6. Master i Konfliktmægling beskæftiger sig med konflikter, der afgrænses til konflikter mellem individer eller individer i en arbejdssammenhæng. Konflikterne er generelt karakteriseret ved at parterne i mæglingssituationen repræsenterer sig selv eller eventuelt en organisation/ institution eller virksomhed. Master i konfliktmægling retter sig dermed mod konflikter på det interpersonelle niveau og kun mod konflikter på gruppeniveau, dersom dette er en naturlig følge af konfliktens karakter. Master i Konfliktmægling retter sig således ikke mod konflikter på samfundsniveau, idet dog sammenhængen mellem konflikter på individ og internationalt niveau belyses.

§ 7. Uddannelsen skal på et videnskabeligt grundlag og ved at kombinere teori med træning og refleksion sætte de studerende i stand til efter endt uddannelse at opfylde følgende kompetenceprofil:

Viden
En master i konfliktmægling skal:

  • Forstå konflikter med to eller flere parter på individniveau.
  • Have kendskab til de mest anerkendte former for konfliktmægling i forskellige institutionelle sammenhænge.
  • Forstå og adskille konfliktmægling fra forhandling og konfliktforståelse i bred forstand.
  • Forholde sig kritisk til mæglerrollen og bagvedliggende værdigrundlag og rationalitet.

Færdigheder
En master i konfliktmægling kan:

  • Anvende konfliktmægling som ledelsesredskab.
  • Virke som konfliktmæglere i forskellige typer konflikter.
  • Analysere og beskrive konflikter med to eller flere parter på individniveau.
  • Rådgive klienter, kolleger, brugere, organisationer mv. i konfliktmægling.

Kompetencer
En master i konfliktmægling kan:

  • Virke som konfliktmæglere i forskellige typer konflikter.
  • Omsætte konfliktmægling som ledelsesredskab.
  • Integrere viden om konflikter mellem to eller flere parter på individniveau i deres praksis som konfliktmæglere.
  • Agere ud fra en stadig øget personlig kompetence og indsigt.


Disse kompetencemål for Master i konfliktmægling, er retningsgivende for uddannelsens faglige indhold, målbeskrivelser for de enkelte fagelementer, pædagogik og praktiske organisering.

Stk. 2. Det er hensigten, at deltagerne skal integrere den kompetenceforøgelse, som uddannelsen giver, i nuværende og fremtidige stillinger, og uddannelsen lægger således ikke i sig selv op til at skabe en ny profession.

§ 8. Master i konfliktmægling udbydes på dansk. Undervisningen kan foregå på engelsk, når en underviser er fremmedsproget. En del af pensum er også engelsksproget. Studienævnet afgør før hvert semester hvor meget af litteraturen til undervisningsgangene, der er på engelsk, samt antallet undervisere, der underviser på et andet sprog end dansk.

Stk. 2. Studienævnet kan beslutte, at hele uddannelsen udbydes på engelsk.

Kapitel 3

Uddannelsens indhold (fagelementer og moduler)

§ 9. Uddannelsen er bygget op af 3 moduler med et tværfagligt indhold bestående af ét eller flere fagelementer indenfor områderne konfliktforståelse, forhandling, konfliktmægling samt videnskabs- og samfundsteori. Uddannelsen afsluttes med udarbejdelsen af et masterprojekt.

§ 10. Undervisningen består af en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg (konfrontationsundervisning), casearbejde, diskussion, øvelser, træning og supervision. Dele af undervisningen er internetbaseret og finder sted via Københavns Universitets e-læringsportal.

§ 11. Uddannelsens består af en række fagelementer (i alt fem) samlet i 3 moduler, som hver afsluttes med en eller flere eksamener.

Stk. 2: Modulernes indhold, samt målbeskrivelser for de enkelte fagelementer modulerne består af, er fastsat i denne studieordning jf. BEK 1187, § 7, stk. 2 og § 13 stk. 5 (Masterbekendtgørelsen).

Uddannelsens moduler og nærmere opbygning

Modul 1: Konfliktforståelse & Forhandling

Modulet kombinerer fagelementerne Konfliktforståelse og Forhandling.

Samlet omfang af modul 1: 15 ECTS

Pensum: Samlet pensum for modul 1, fagelementerne Konfliktforståelse & Forhandling, udgør maksimalt 1500 normalsider.

Eksamen: Der afholdes en samlet skriftlig eksamen for modulet ved afslutningen af semester 2. Eksamen afvikles som en skriftlig hjemmeopgave over 3 døgn, der afleveres elektronisk og maksimalt må fylde 15 sider, der regnes som A4 sider á 2.340 tegn, eksklusive mellemrum og blanke linjer. Eksamen aflægges som individuel prøve med ekstern censur. Eksamenspræstationen bedømmmes efter 7-trins-skalaen med én samlet karakter.

Eksamensfordring: Ved eksamen skal den studerende med udgangspunkt i teori og praksis demonstrere bred indsigt i konfliktforståelse og forhandling samt disses relation og anvendelighed i forhold til konfliktmægling.

Forudsætning for deltagelse: Adgangsberettiget til Master i konfliktmægling.

Undervisningssprog: Dansk og engelsk

Fagelementet Konfliktforståelse

Omfang: 11 ECTS.

Tidsmæssig placering: Semester 1 og 2.

Målbeskrivelse for Konfliktforståelse

Målet med undervisningen i fagelementet Konfliktforståelse (Modul 1) er på ovenstående baggrund, at den studerende bliver i stand til at:

  • Analysere konflikter og anvise konfliktløsningsform på både interpersonelt niveau og gruppe niveau.
  • Forklare socialpsykologisk konfliktteori og analysere konflikter i det perspektiv
  • Forklare konfliktstile og adfærdsmønstre i konflikt og analysere disse i konfliktsituationer
  • Reflektere over egen konfliktstil og reaktion i konflikt samt betydningen heraf
  • Diskutere konflikteskalation og -deeskalation
  • Beskrive og diskutere forskellen på dialog og diskussion
  • Forklare psykodynamisk systemteori
  • Redegøre for intergruppedynamikker
  • Beskrive og diskutere international konfliktforståelse
  • Integrere konfliktforståelse i mægling både teoretisk og praktisk

Fagelementet Forhandling

Omfang: 4 ECTS.

Tidsmæssig placering: Semester 2.

Målbeskrivelse for fagelementet forhandling:

For at opnå karakteren 12 skal den studerende - i det omfang det er relevant for besvarelse af prøven - kunne

  • Forklare og diskutere forskellige forhandlingsformer fra den standpunktsorienterede forhandling til den sagsorienterede/problemløsningsorienterede forhandling
  • Diskutere forskellige typer forhandling: topartsforhandling, mangepartsforhandling og repræsentation i forhandling og analysere de særlige vilkår for hver af disse.
  • Anvende forskellige forhandlingsformer og agere i forskellige typer forhandling
  • Analysere en forhandlingssituation, herunder inddrage den kontekst forhandlingen foregår i (privat, arbejdsplads eller organisation)
  • Diskutere forholdet mellem forhandling og mægling og integrere forhandling i mægling både teoretisk og praktisk
  • Forklare forhandleregenskaber og reflektere over egne egenskaber som forhandler
  • Sætte forhandling og køn i perspektiv

Modul 2: Konfliktmægling

Modulet består af fagelementet konfliktmægling teoretisk og praktisk

Omfang: 30 ECTS.

Tidsmæssig placering: Semester 1, 2, 3.

Eksamen: Der afholdes to prøver. En mundtlig praksis- og teorieksamen med forberedelse og en skriftlig teorieksamen ved afslutningen af semester 3. Begge prøver aflægges som individuelle prøver med ekstern censur. Såvel den skriftlige som den mundtlige eksamen forestås af et panel af undervisere i fagelementet konfliktmægling. Den mundtlige praksiseksamen varer 75 min inkl. 20 min. forberedelse og votering. Den skriftlige eksamen er af 5 timers varighed, og skrives som en hjemmeopgave, der udleveres og afleveres elektronisk. Det er tilladt at benytte hjælpemidler. Eksamenspræstationen ved begge eksaminationer i modulet bedømmes efter 7-trins-skalaen

Pensum: Pensum udgør maksimalt 2000 normalsider. Pensum er fælles for begge prøver.

Forudsætning for deltagelse: Adgangsberettiget til Master i konfliktmægling

Undervisningssprog: Dansk og engelsk

Målbeskrivelse for fagelementet konfliktmægling:

For at opnå karakteren 12 skal den studerende - i det omfang det er relevant for besvarelse af eksamen - kunne

  • Forklare og anvende uddannelsens refleksive mæglingsmodel, herunder kunne håndtere separate møder, bisiddere og mægling med flere parter.
  • Diskutere mægling i forhold til konkrete problemstillinger.
  • Forklare, sammenligne og diskutere forskellige mæglingsmodeller og mæglingsformer.
  • Analysere egne styrker og svagheder som mægler og reflektere over betydningen heraf
  • Reflektere over egen mæglingspraksis
  • Reflektere over anvendelse af mægling som ledelsesredskab
  • Kombinere teori og praksis med egne erfaringer og arbejdssituation
  • Diskutere mæglerens rolle
  • Beskrive og anvende centrale begreber i mægling som magt, sandhed, empati, neutralitet, upartiskhed, retssikkerhed og skyld
  • Diskutere og sætte centrale begreber som tilgivelse, forsoning, dialog og kontakt i perspektiv.
  • Rådgive i brugen af mægling.
  • Diskutere retsmægling, mægling i statsforvaltningerne, konfliktråd, samt mægling i forhold til arbejdsretten.

Ovenstående mål gælder for både den mundtlige praksiseksamen og den skriftlige teorieksamen i konfliktmægling.

For den mundtlige praksiseksamen i konfliktmægling gælder desuden at de studerende generelt skal demonstrere deres evne til

  • at styre en mægling, dvs. tage ledelse og samtidig være fleksibel og følge parterne.
  • at skabe kontakt til parterne, dvs. være nærværende og lydhør
  • at følge strukturen i mægling, dvs. at lede parterne igennem mæglingens trin og indrette graden af styring efter de forskellige trin.
  • at (prøve) at bygge bro mellem parterne, dvs. søge i løbet af mæglingen at få etableret kontakt mellem parterne
  • at bevare overblikket, dvs. kunne holde styr på og hjælpe med til redegørelse for det faktuelle og samtidig være i et konfliktfyldt rum uden at miste styringen, dvs. også i givet fald være nødt til at gå tilbage i processen om nødvendigt.

Modul 3: Videnskabs- og samfundsteori & Masterprojekt.

Modulet kombinerer fagelementerne Videnskabs- og samfundsteori samt Masterprojekt.

Samlet omfang af modul 3: 15 ECTS

Tidsmæssig placering: Semester 3 og 4.

Eksamen: Masterprojektet udprøves ved et mundtligt forsvar, ved afslutningen af semester 4. Først skal masterprojektet være forhåndsgodkendt på baggrund af den indleverede projektrapport. Fagelementet Videnskabs- og samfundsteori integreres i masterprojektet og indgår i bedømmelsen heraf, dels ved forhåndsgodkendelsen og dels ved det mundtlige forsvar af masterprojektet.

Ved det mundtlige forsvar af masterprojektet tillægges dermed 3 ECTS for fagelementet Videnskabs- og samfundsteori, som bestås ved samme eksamen. Eksamenspræstationen bedømmmes efter 7-trins-skalaen med én samlet karakter.

Eksamensforudsætning: At alle andre eksaminer er bestået, inden bedømmelse af masterprojekt, herunder fagelementet Videnskabs- og samfundsteori, kan finde sted.

Pensum: Omfatter kravene til pensum for henholdsvis fagelementet Videnskabs- og samfundsteori samt Masterprojektet.

Undervisningssprog: Dansk og engelsk

Fagelementet Videnskabs- og samfundsteori

Fagelementet Videnskabs- og samfundsteori understøtter udarbejdelsen af masterprojektet direkte og den generelle akademiske kompetenceudvikling af de studerende og bidrager yderligere til at kvalificere de studerende i rollen som mæglere.

Omfang: 3 ECTS.

Tidsmæssig placering: Semester 3 og 4.

Eksamen: Der afholdes ingen separat eksamen i fagelementet Videnskabs- og samfundsteori, men fagelementets indhold skal integreres i masterprojektet og indgår i bedømmelsen heraf.

Pensum: Pensum udgør maksimalt 400 normalsider.

Målbeskrivelse for fagelementet Videnskabs- og samfundsteori:

Undervisningen i Videnskabs- og samfundteori skal sætte den studerende i stand til at:

  • Analysere og reflektere over videnskabsteoretiske problemstillinger, der rejser sig i forbindelse med opgaveskrivning, herunder målrettet at kunne arbejde med
  • Hvad er en problemformulering?
  • Hvornår er den holdbar?
  • Hvordan undersøge en given problemstilling?
  • Hvilke metoder er anvendelige til hvad?
  • Reflektere over og forholde sig kritisk til egen masterprojektopgave ud fra et metateoretisk og meta-metodisk perspektiv.
  • Forklare grundlæggende videnskabsteoretiske og metodiske distinktioner, herunder:
  • videnskabsteoretiske forskelle mellem naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab
  • sammenhængen mellem forskellige samfundsteoretiske opfattelser og videnskabsidealer
  • ontologi og epistemologi,
  • teori, metode, analyse og praksis
  • nomotetiske og ideografiske undersøgelser
  • forklaring og forståelse
  • objektivitet og subjektivitet
  • kvantitative og kvalitative metoder

Masterprojekt

Som afslutning på masteruddannelsen udarbejdes et masterprojekt. Formålet med masterprojektet er, at den studerende fordyber sig i et selvvalgt emne og med udgangspunkt heri skaber sammenhæng til uddannelsens øvrige dele.

Omfang: 12 ECTS

Tidsmæssig placering: semester 4

Arbejdsformer og omfang: Masterprojektet kan udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.  Omfanget må være på maksimalt 50 sider eksklusiv bilag, hvis det skrives individuelt; på maksimalt 60 sider, hvis to skriver sammen og på maksimalt 70 sider, hvis tre skriver deres masterprojekt sammen. Normalsider regnes som A4 sider á 2.340 tegn, eksklusive mellemrum og blanke linjer.

Eksamen: Masterprojektet forsvares ved en individuel mundtligt eksamination ved afslutningen af semester 4, under forudsætning af forhåndsgodkendt masterprojekt. Til stede ved masterprojekteksamen er udover eksaminanden (og eventuelle tilhørere) vejleder og eksaminator. Ved eksamen er eksaminator garant for at det konfliktfaglige element i masterprojektet udprøves, samt at det videnskabs- og samfundsteoretiske fagelement adresseres. Vejleder er garant i fht. behandlingen af den specifikke problemstilling, relateret til en bestemt empirisk virkelighed.

Eksamenspræstationen bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den mundtlige og skriftlige fremstilling skal bestås hver for sig. Den mundtlige fremstilling vægter 1/3, den skriftlige fremstilling 2/3. Ved vurderingen af masterprojektet lægges vægt på, at den studerende dokumenterer et indgående kendskab til og forståelse for konfliktmægling generelt samt er i stand til at demonstrere evne til at arbejde videnskabeligt med en problemstilling.

Masterprojektet forsvares ved en individuel, mundtlig eksamination, uanset om projektet er udarbejdet individuelt eller i fællesskab. Hvis flere studerende har udarbejdet masterprojektet i fællesskab, må de ikke være tilstede ved medforfatternes eksamination, før de selv er eksamineret.

Censur: Prøven bedømmes med ekstern censur

Eksamensforudsætning: For at den studerende kan forsvare sit masterprojekt, skal den studerende på en af Studienævnet fastsat afleveringsdato (senest én måned før første eksamensdag), have indleveret et masterprojekt, der af eksaminator og censor kan forhåndsgodkendes som bestået, og dermed indstilles til mundtligt forsvar ved den efterfølgende mastereksamen.

Særlige forhold: Det er en forudsætning for at kunne indlevere masterprojektet , at samtlige forudgående prøver er bestået. Studerende har ret til faglig vejledning i et omfang svarende til fem undervisningstimer, samt ret til separat metodevejledning i, hvad der svarer til 1 undervisningstime. Når flere studerende skriver masterprojektet sammen, gives yderligere én times faglig vejledning pr. ekstra studerende.

Målbeskrivelse for masterprojekt

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

  • Identificere og afgrænse et emne af betydning for konfliktmægling, konfliktforståelse eller forhandling
  • Identificere og formulere en relevant og fagligt velbegrundet problemstilling, som giver grundlag for selvstændige analyser og konklusioner
  • Redegøre for projektets videnskabsteoretiske afsæt samt metode, og begrunde valget heraf i forhold til andre mulige metoder
  • Identificere og selvstændigt kunne indsamle relevant teoretisk og evt. empirisk materiale
  • Beskrive, analysere og diskutere den valgte problemstilling systematisk og selvstændigt
  • Strukturere projektet på en sådan måde at de enkelte delproblemer er behandlet logisk og sammenhængende og med en fagligt velbegrundet indbyrdes vægtning
  • Argumentere logisk og præcist for konklusioner på grundlag af de gennemførte analyser
  • Perspektivere problemstillingen og konklusionerne, herunder at sætte problemstillingen i en samfundsmæssig kontekst, hvor dette er relevant
  • Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde

Kapitel 4

Eksamen og prøvevilkår

§ 12. Reglerne i eksamensbekendtgørelsen finder anvendelse ved prøverne på masteruddannelsen.

§ 13. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens § 18.
Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver, herunder en eventuel anden eksamensform end ved ordinær eksamen.

§ 14. Studienævnet godkender opgaveformuleringen for masterprojektet og fastsætter samtidig hermed en tidsfrist for aflevering og en plan for vejledning af den studerende.

§ 15. Ved bedømmelsen af masterprojektet og større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stavning og formulering. Det faglige indhold skal vægtes tungest, jf. eksamensbekendtgørelsens § 11, stk. 1.

§ 16. Studienævnet fastsætter nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, herunder til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med andet modersmål end dansk, jf. eksamensbekendtgørelsens § 32.

§ 17. Studienævnet fastsætter nærmere regler om prøveformerne, herunder om hjælpemidler og brug af computer til eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

§ 18. Ved eksterne prøver forstås prøver, som bedømmes af eksaminator(er) og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Stk. 2. Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for de juridiske uddannelser.

§ 19. Eksamenstidspunkter, afleveringsfrist for masterafhandling, offentliggørelse af bedømmelse og retningslinjer for tilmelding til eksamen fremgår ved opslag og på hjemmesiden. 

Stk. 2 Eksamenstidspunkter og afleveringsfrister fastsættes af uddannelseslederen.

Stk. 3 Senest ved meddelelse af tidspunktet for eksamens afholdelse tilkendegiver uddannelseslederen for Master i Konfliktmægling, hvilke hjælpemidler den studerende forudsættes at have til rådighed samt eventuelle begrænsninger for, hvilke hjælpemidler der må anvendes. 

§ 20. Ved bedømmelsen af samtlige prøver gives karakterer efter 7-trins-skalaen.

Stk. 2 Hver prøve skal bestås for sig. Masterafhandlingen skal være bestået inden den studerende kan gå op til mundtlig eksamination på baggrund af masterafhandlingen. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 02 eller derover.

Stk. 3 Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 4 Der udregnes et samlet eksamensresultat (gennemsnit) for hele uddannelsesforløbet. Karaktererne vægter i forhold til ECTS-fordelingen, således at eksamen i konfliktforståelse og forhandling vægter 25 %, teorieksamen i konfliktmægling vægter 25 %, praksiseksamen i konfliktmægling vægter 25% og masterafhandlingseksamen inklusiv videnskabsteori vægter 25%.

§ 21. Eksamenssproget er dansk, medmindre undervisningen i det pågældende modul er foregået på engelsk. Eksaminer kan besvares på dansk, norsk svensk eller engelsk. Er eksaminators modersmål et andet end dansk, norsk eller svensk foregår eksaminationen på engelsk.

§ 22. En studerende kan højst tre gange indstille sig til samme prøve. Studienævnet kan tillade indstilling en 4. gang og en 5. gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 23. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afholdelse af syge- og reeksamen i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 2 Syge- og reeksamen finder tidligst sted 14 dage efter ordinær eksamen og om muligt inden for 1 måned efter afholdelse af ordinær eksamen, dog senest i februar ved efterårssemestre og august ved forårssemestre, jf. eksamensbekendtgørelsen § 18.

§ 24. En studerende har adgang til at indgive klage over en eksamination og bedømmelse, jfr. Eksamensbekendtgørelsens kapitel 8. Klager behandles i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsen og de for jurastudiet gældende regler.

§ 25. Til den, der opnår graden Master i Konfliktmægling, udsteder Det Juridiske Fakultetet et eksamensbevis.

Stk. 2 Den studerende har ret til at få udstedt bevis for beståede fagelementer.

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

§ 26. Studienævnet kan godkende, at gennemførte fagelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, træder i stedet for fagelementer omfattet af denne studieordning hvis det ækvivalerer det pågældende fagelement. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte fagelementer og under hensyntagen til, at Master i Konfliktmægling integrerer erhvervserfaring i undervisningen.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses fagelementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Overførelsen foretages med karakteren bestået, og indgår dermed ikke i beregningen af gennemsnit for uddannelsen. Den vægt fagelementet havde fordeles ligeligt på de øvrige elementer.

Stk. 3. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse.

§ 27. Studienævnet kan bevilge orlov fra uddannelsen, når en studerende af ganske særlige grunde, såsom sygdom eller udstationering, ansøger herom.

§ 28. Universitetets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for ministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende

§ 29. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra regler i denne studieordning.

Kapitel 8

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 30. Nærværende studieordning gælder for studerende, der har påbegyndt studiet pr. 1. september 2010 eller senere..

Stk.2 Ændringer til studieordningen træder i kraft efter vedtagelse i studienævnet og efterfølgende godkendelse af dekanen.

 

Godkendt den 28. Juni, 2010

Af Deltidsstudienævnet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Godkendt den 30. Juni, 2010

Af Prodekanen ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.