MRF 2025.95
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. juni 2025, j.nr. 25/04133
Ikke opsættende virkning af klage over afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af tillæg til spildevandsplan, da klager over SMV-screeningsafgørelser efter miljøvurderingslovens § 10 ikke kan tillægges opsættende virkning med hjemmel i miljøvurderingslovens § 53 eller på andet retligt grundlag.
Holbæk Kommune traf i april 2025 SMV-screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at et tillæg til spildevandsplan 2020-2030 for kloakering af Hellestrup ikke krævede forudgående miljøvurdering. Tillægget muliggjorde ændring af tracéer for nye spildevandsledninger og placering af nye pumpestationer, og kommunen havde vurderet, at planen ikke ville få en væsentlig indvirkning på miljøet, da der udelukkende var tale om et nyt tracé for den allerede planlagte spildevandsledning, og da der ikke ville ske en ændring af, hvilke ejendomme der skulle kobles på spildevandsledningen. Afgørelsen blev påklaget af en beboer inden for planområdet, der anførte, at screeningafgørelsen bl.a. manglede en vurdering af miljøpåvirkninger forbundet med udledning af tag- og overfladevand til § 3-område og et område med særlige drikkevandinteresser samt en vurdering af kumulative virkninger af spildevandledningers placering langs drikkevandsboringer. Klageren anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, da der var risiko for uoprettelig skade på grundvandsressourcerne samt forurening i området med § 3-beskyttet natur. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) tog særskilt stilling til anmodningen om opsættende virkning og bemærkede herom, at nævnet kan tillægge klage efter miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, over screeningsafgørelser efter lovens § 21 og afgørelse om VVM-tilladelse efter § 25 opsættende virkning, jf. miljøvurderingslovens § 53. Med henvisning til forarbejderne til § 53 bemærkede nævnet, at disse bestemmelser alene vedrører miljøvurderingslovens VVM-del og dermed ikke SMV-screening efter § 10. Da § 53 ikke henviser til § 48, stk. 3, om klage over SMV-screening, kunne nævnet hverken efter denne bestemmelse eller på andet grundlag tillægge klagen opsættende virkning, idet § 53 i lyset af forarbejderne må forstås som en udtømmende angivelse af de tilfælde, hvor klager efter miljøvurderingsloven kan tillægges opsættende virkning, og da sektorlovgivningen (miljøbeskyttelsesloven) ikke indeholdt klageadgang i det konkrete tilfælde (over spildevandsplantillægget). På den baggrund afslog nævnet anmodningen om opsættende virkning af klagen.
Kommentar: Hvor en given lov ikke tager stilling til opsættende virkning af klager over afgørelser truffet efter lovens bestemmelser, vil rekursinstansen almindeligvis på ulovbestemt grundlag kunne tillægge klagen opsættende virkning. Når der i loven derimod er taget udtømmende stilling til, i hvilke tilfælde klage over en afgørelse efter loven kan tillægges opsættende virkning, må det være lovens bestemmelser, der gælder. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i denne sag må derfor tiltrædes, jf. tilsvarende MRF 2021.114 Mfk om SMV-screening af efterafgrødebekendtgørelsen for planperioden 2020/2021.