MRF 2025.156
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2025, j.nr. 23/07713
Ophævet og hjemvist Esbjerg Kommunes reviderede tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, til virksomheds udledning af olieholdigt spildevand til rensning på Renseanlæg Øst, der har tilladelse til udledning til Grådyb Tidevandsområde, da miljøkvalitetskravet efter miljøkvalitetsbekendtgørelsen var overskredet for PFOS i både spildevand fra virksomheden og i Grådyb Tidevandsområde, hvortil Renseanlæg Øst udledte spildevand. Ikke tillagt betydning, at virksomhedens spildevand udgør mindre end 1 % af spildevandet til Renseanlæg Øst, da fortynding på Renseanlæg Øst forud for udledning ikke kunne inddrages.
Esbjerg Kommune meddelte i marts 2022 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, til at virksomheden V kunne udlede spildevand til det kommunale spildevandsselskabs Renseanlæg Øst, der bl.a. indeholdt vilkår om grænseværdier for PFAS-stoffer på henholdsvis PFAS(22) på 100 ng/l og PFAS(4) på 2 ng/l, med krav om to årlige spildevandsprøver. Efter ansøgning fra V meddelte kommunen i maj 2023 tilladelse på ændrede vilkår, så grænseværdierne for PFAS blev ophævet, og der alene var krav om overvågning med henblik på at opspore kilder til PFAS for at nedbringe indholdet af PFAS i spildevand afleveret til virksomheden. Spildevand fra virksomheden udgjorde 0,1-1 procent af den samlede mængde spildevand behandlet på Renseanlæg Øst, og to prøver udtaget i 2023 ved tilslutningen for virksomheden viste koncentrationer PFAS(22) på 70 ng/l, PFAS(4) på 46 ng/l og PHOS på 39 ng/l henholdsvis på PFAS(22) 340 ng/l, PFAS(4) på 350 ng/l og PFOS på < 10 ng/l. Udledningstilladelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 for Renseanlæg Øst indeholdt ikke vilkår om maksimalt indhold af PFAS for udledningen til Grådyb Tidevandsområde, hvor miljøkvalitetskravet for PFOS på 0,13 ng/l efter miljømålsbekendtgørelsens bilag 2 var overskredet. Kommunens ændrede vilkår i tilladelsen efter § 28, stk. 3, påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. gjorde gældende, at prøver fra 2023 af spildevandet fra V viste markante overskridelser af de hidtil fastsatte vilkår for maksimale koncentrationer af PFAS. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at efter spildevandsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, skal vilkår i tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, ”sikre, at det tilledte spildevand ikke hindrer, at et spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, kan opfylde sin udledningstilladelse, herunder at miljøkvalitetskravene for det berørte vandområde sikres opfyldt”. Det fremgår endvidere af Miljøstyrelsens vejledning nr. 77 af august 2025 om tilslutning af industrispildevand til spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg, at tilslutning bør ske ud fra et vejledende vilkår om en maksimal koncentration af PFOS på 1,3 ng/l, og at der ikke bør inddrages hensyn til fortynding og opblanding i det samlede spildevandssystem. Klagenævnet konstaterede, at miljøkvalitetskravet for PFOS efter miljømålsbekendtgørelsen var overskredet for udledningspunktet i Grådyb Tidevandsområde, og at prøverne fra V’s spildevand i 2023 viste overskridelse af miljøkvalitetskravet for PFOS, hvilket måtte sammenholdes med, at udledningstilladelsen for Renseanlæg Øst ikke indeholdt vilkår om maksimal koncentration for PFOS eller PFAS-stoffer. På denne baggrund fandt klagenævnet, at kommunens tilladelse fra 2023 ikke sikrede, at miljøkvalitetskravene for Grådyb Tidevandsområde kunne opfyldes. Da der ifølge nævnet ikke kunne tages hensyn til fortynding, eller at mængden af spildevand fra virksomhed udgjorde mindre end 1 procent af den samlede mængde spildevand udledt fra Renseanlæg Øst, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet tilladelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling med bemærkning om, ”at virksomhedens tilledning til renseanlægget udgør en marginal mængde, samt at der sker en væsentlig fortynding af bl.a. PFOS ved tilbageholdelse i spildevandsslammet, ikke [kan] føre til et andet resultat”.
Kommentar: Som det fremgår, er afgørelsen baseret på en fortolkning af spildevandsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, hvorefter vilkår i tilladelser til tilslutning af virksomheders spildevand til det offentlige spildevandssystem skal ”sikre, at det tilledte spildevand ikke hindrer, at et spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, kan opfylde sin udledningstilladelse, herunder at miljøkvalitetskravene for det berørte vandområde sikres opfyldt”. Denne betingelse var faktisk opfyldt i den foreliggende sag, hvor Rensningsanlæg Østs spildevandstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, ikke indeholdt vilkår, der sikrede overholdelse af miljøkvalitetskravene for PFOS, da det i spildevandsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, er forudsat, at det offentlige rensningsanlæg har vilkår, som sikrer overholdelse af miljøkvalitetskravene, jf. ”herunder”. Da PFOS-forurening og især PFAS-forurening fremkommer fra mange forskellige kilder til spildevand og dermed også må forventes indeholdt i det tilladte spildevand fra andre end V’s virksomhed, vil klagenævnets afgørelse i den foreliggende sag næppe ændre nævneværdigt på tilførsel af PFOS og PFAS til Grådyb Tidevand, hvorfor det må undre, at klagenævnet ikke i det mindste gjorde en bemærkning om, at det påhviler Esbjerg Kommune at ændre vilkårene i spildevandstilladelsen til Renseanlæg Øst, så vilkårene sikrer, at miljøkvalitetskravene overholdes. I relation til PFAS-stoffer er der det særlige juridiske aspekt, at der ikke i miljømålsbekendtgørelsen (2023/796) er grænseværdier for PFAS-stoffer, men kun for PFOS, men Miljøstyrelsen har i § 4 i bekendtgørelse 2017/433 om udledning af visse farlige stoffer i vandmiljøet hjemmel til at fastsætte kvalitetskriterier for farlige stoffer. På grundlag af denne bemyndigelse har Miljøstyrelsen i december 2023 fastsat grænseværdier for PFAS, men uden at dette fremgår af miljømålsbekendtgørelsen. I forhold til den konkrete sag, som vedrørte en afgørelse fra maj 2023, kunne disse grænseværdier for PFAS, ikke indgå i nævnets afgørelse. Hertil kommer i øvrigt, at der nok må forudsættes en udtrykkelig lovhjemmel, hvis en så omfattende generel regulering af PFAS-stoffer skal kunne fastsættes med bindende virkning, uden at fremgå af lov eller bekendtgørelse.
Forholdet mellem spildevandsselskabets udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, og tilladelsen efter § 28, stk. 3, til udledning til offentligt spildevandsselskab giver anledning til ganske mange udfordringer, som det f.eks. fremgår af MRF 2024.277 Mfk, hvor en VVM-tilladelse til udvidelse af biotekvirksomhed blev stadfæstet med den virkning, at biotekvirksomhedens udledning af processpildevand til kommunens renseanlæg vil stige fra 215.000 m3/år til 895.000 m3/år, uanset at det kommunale renseanlægs nuværende totale kapacitet er på 370.000 m3/år, og der ikke forelå en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, til den forøgede spildevandsudledning, som vil følge med udvidelsen af virksomheden. Samme linje blev fulgt i MRF 2024.150 Mfk, hvor klagenævnet stadfæstede tillæg til miljøgodkendelse af Avedøreværket med bemærkning om, at tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, til udledning til af Avedøreværkets spildevand ikke er omfattet af miljøgodkendelsen af værket. Problemet med denne tilgang er, at det efterfølgende kan vise sig umuligt at meddele tilslutningstilladelse til offentligt spildevandsanlæg efter § 28, stk. 3, som det illustreres af MRF 2025.134 Mfk, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Hillerød Kommunes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, til udledning af overfladevand fra nyt byområde til offentligt spildevandsrensningsanlæg, fordi der ikke var meddelt tilladelse til regnvandsledningen. Se tillige MRF 2024.152 Mfk, hvor nævnet ophævede udledningstilladelse fra kunststofgræsbane efter § 28, stk. 3, fordi der ikke kunne dokumenteres tilladelse for spildevandsforsyningens udledningen til recipienten, og der dermed var usikkerhed om, hvorvidt udledningstilladelsen kunne overholdes, samt MRF 2025.166 Mfk om delvis samme problematik. I MRF 2024.66 Mfk havde Holbæk Kommune i 2019 meddelt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af overfladevand fra kunststofbane, vej- og parkeringsarealer og tage i Holbæk Sportsby via regnvandsbassin og privat dræn til Kalvemosen, men klagenævnet ophævede tilladelsen, da udledning af miljøfarlige stoffer i 2019-2023 overskred grænseværdierne for udledning af zink og kobber, da koncentrationen af farlige stoffer i Kalvemose Å ikke var vurderet, og da der ikke var foretaget en konkret vurdering af åens hydraulogiske kapacitet.