MRF 2025.144
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. august 2025, j.nr. 23/08829
Stadfæstet undersøgelsespåbud efter jordforureningslovens § 48 vedrørende olieforurening opstået ved, at olieselskab påfyldte en ikke-forskriftsmæssig afblændet påfyldningsstuds, der få dage før olieleverancen af olietankejer var afkoblet olietanken, og tanken derfor kunne være anvendt umiddelbart før kommunens konstatering af jordforurening.
Med afgørelse i marts 2023 meddelte Greve Kommune påbud om forureningsundersøgelser til E som ejer af villaolietank efter jordforureningslovens § 48 påbud vedrørende en jordforurening, der var opstået den 28. januar 2022 ved olieselskabs leverance af 736 liter fyringsolie til en boligejendom. Det fremgik af sagsoplysningen, at E havde kontaktet beredskabet få timer efter leverancen af olie, da der var konstateret fyringsolie i kælderen for bebyggelsen, og at beredskabet havde konstateret, at olietanken var blevet flyttet til en placering ved kældertrappen. Endvidere fremgik det, at påfyldningsstudsen placeret i gavlen for bebyggelsen ikke var afproppet, og at E havde oplyst, at olietanken få dage før hændelsen var blevet afmonteret alle rørføringer og placeret ved kældertrappen med henblik på at blive fjernet fra bebyggelsen. Det var på den baggrund vurderet, at leverancen af olie var sket til en olietank, der ikke var tilkoblet påfyldningsrøret, og at fyringsolie derved var løbet via kældervæggen til kældergulvet. Afgørelsen blev påklaget af E’s forsikringsselskab, F, der E gjorde gældende, at når en villaolietank er taget ud af brug og derved ikke er funktionsdygtig på tidspunktet for forurening opstået som en pludselig skade, og hvor der ikke er sket forskriftsmæssig sløjfning af villaolietanken, finder jordforureningslovens § 48 ikke anvendelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at det efter jordforureningslovens § 48, stk. 3, er en forudsætning for at meddele påbud, at villaolietanken har været eller kan have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forurening, samt at ordet ”umiddelbart” efter lovforarbejderne skal forstås således, at villaolietanken har været funktionsdygtig op til tidspunktet for en pludselig skades indtræden. Nævnet lagde på grundlag af sagens oplysning til grund, at afkoblingen af rørforbindelser og flytningen af villaolietanken var foretaget af E få dage før leverancen af fyringsolie. Da der kun var forløbet få dage mellem afkoblingen og Greve Kommunes konstatering af jordforurening, lagde Miljø- og Fødevareklagenævnet til grund, at villaolietanken kunne have været anvendt umiddelbart før konstateringen af jordforurening, hvorfor nævnet stadfæstede afgørelsen.
Kommentar: Efter sagens oplysninger er det E som olietankejer, der har afkoblet forbindelsen, og at der ikke var sket en forskriftsmæssig afblænding af påfyldningsstudsen, og der foreligger ikke oplysninger om, at olieselskabet, der leverede olien, var bekendt med dette. Med afgørelsen har Miljø- og Fødevareklagenævnet alene taget stilling til, om der kunne meddeles påbud efter jordforureningslovens § 48 til E som olietankejer om at undersøge og fjerne forureningen, og her er det afgørende, at olietanken kunne være anvendt få dage, før forureningen skete, hvorfor der efter ordlyden af § 48, stk. 3, er hjemmel til at meddele påbud efter § 48, jf. ligeledes U 2010.844 H. Derimod har nævnet ikke taget stilling til forsikringsdækning af E efter jordforureningslovens § 49, så F skulle betale for E’s udgifter til opfyldelse af påbuddet, hvilket også falder uden for nævnets kompetence. Efter sagens oplysninger vil opfyldelse af påbuddet næppe være forsikringsdækket, jf. jordforureningslovens § 49, stk. 2, hvorfor E formentlig skal bære udgiften til opfyldelse af påbuddet.