Nyt forskningsprojekt: International strafferets skabelse og effekt – Københavns Universitet

Dansk > Nyheder > Nyt forskningsprojekt:...

15. december 2017

Nyt forskningsprojekt: International strafferets skabelse og effekt

DFF har bevilliget 2.269.223 DKK til et nyt forskningsprojekt ledet af lektor Mikkel Jarle Christensen.

Projektet undersøger international strafferets skabelse og effekter ved kritisk at studere de miljøer og markeder i vestlige lande, hvor denne form for ret bliver produceret.

Kan du kort beskrive hvad du har gjort, og hvordan du har gjort det?

Projektet bygger på en række tidligere publikationer samt på en nytænkning af, hvordan de processer og kampe, der præger selve udviklingen af international strafferet, bedst kan studeres kritisk og empirisk. Dermed er projektet både en forlængelse og en udfordring af tidligere forskning, herunder min egen. Med finansieringen fra FSE muliggøres et kollektivt forskningsprojekt, der kan indsamle og systematisere ny og original data om produktionen af international strafferet.

Hvorfor er netop dette projekt interessant/ hvordan bidrager forskningen med noget nyt?

International strafferet er siden murens fald blevet hjørnestenen i verdenssamfundets indsats for at stille krigsforbrydere for en domstol. Den internationale strafferet blev opbygget omkring en række konfliktsituationer, hvoraf de mest kendte er borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien og folkedrabet i Rwanda.

Forskningslitteraturen har hidtil fokuseret på, i hvor høj grad international strafferet har haft succes med at retsforfølge de ansvarlige for disse og lignende konflikter. Desuden har den fokuseret på, om og hvordan de domstole, der er blevet skabt siden 1990erne, har haft effekt på konfliktzoner. Et centralt spørgsmål har dermed været, om domstole virker, det vil især sige om de har bidraget til at skabe fred, retfærdighed og forsoning. CrimPact vender dette perspektiv på hovedet for i stedet at bidrage med en kritisk analyse af de miljøer i vestlige demokratier, hvor international strafferet bliver produceret. Disse miljøer er placeret langt fra konfliktzoner – typisk i London, Haag, New York og Paris – og danner tilsammen et marked for international strafferet organiseret omkring særlige ideer og serviceydelser.

Kerneideen med CrimPact er, at den globale effekt af international strafferet ikke udelukkende kan aflæses i domstolenes virkning i konfliktzoner, men derimod hænger intimt sammen med skabelsen af et nyt marked for juridiske ideer og services. Det er dette marked, der styrer de ressourcer der investeres i international strafferet og udvikler dets ideer og teknologier. For at forstå hvordan international strafferet har udviklet sig, og i hvilken retning udviklingen går, må en kritisk forskning begynde her. Ved at analysere det felt af interesser, der er opstået omkring international strafferet, vil CrimPact bidrage med et banebrydende studie af, hvordan dette retsområde har slået rødder i vestlige lande. Disse lande har siden 1990erne været de primære bidragsydere til udviklingen af international strafferet. Dermed er det nye markeds status i disse lande helt fundamentalt for den internationale strafferets globale udbredelse, effekt og fremtid, og dermed også for denne form for rets potentielle virkning i konfliktzoner verden over.

Hvilken effekt kan projektet få på det ikke-videnskabelige samfund (hvad vil det kunne ændre)?

Ved at fokusere på markedet bag ved kampen mod krigsforbrydelser vil projektet give ny viden om nogle af de mere skjulte processer, der præger international strafferet. Projektet vil dermed være af interesse for nogle af de stakeholders, der præger dette juridiske felt – de samme interessenter som forskningsprojektet studerer. Det kunne være de domstole, men også menneskerettigheds-NGOer, tænketanke, private advokatkontorer, forskellige medier, akademiske forskningscentre, nationale efterforskningsenheder og de diplomater, der arbejder med international strafferet. Danmark har eksempelvis støttet den Internationale Straffedomstol, om end ikke altid som en af de mest progressive kræfter. Netop i disse dage forhandles der om udvidelsen af domstolens jurisdiktion ved den årlige samling af medlemslande i New York. Udvidelsen vil tilføje aggressionsforbrydelsen til domstolens portefølje. Det er Danmark imod. Samtidig støtter Danmark andre projekter, eksempelvis

 den NGO, der indsamler beviser om krigsforbrydelser i Syrien. Indenfor visse områder er Danmark med andre ord langt fremme med støtte og på andre områder står landet side om side med mere skeptiske kræfter. Med sit perspektivskifte fra konfliktzoner til marked vil projektet bidrage med ny viden, om hvorfor og hvordan sådanne kampe om den rette brug af international strafferet udspiller sig. Den viden kan tjene som basis for, at disse interessenter bedre kan vurdere effekterne af deres støtte til forskellige initiativer i kampen mod krigsforbrydelser.

Hvad er næste skridt i projektet?

Det vil tiden vise. Finansieringen fra Danmarks Frie Forskningsråd (DFF) er en god begyndelse.