30. marts 2020

Erstatninger fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol varierer fra land til land

Ny forskning fra forskere på Københavns Universitet og Cambridge Universitet viser, at beløbet, som personer får i erstatning fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, afhænger af, hvilket land, der er på anklagebænken.

Når borgerer tortureres eller overvåges af europæiske myndigheder gennem programmer som PRISM, der var overvågningsprogrammet som Edward Snowden afslørede, kan de klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Er der sket en krænkelse af deres menneskerettigheder, kan retten tildele borgerne erstatning for deres smerte og lidelse. Ny forskning fra forskere på Københavns Universitet og Cambridge Universitet viser, at beløbet, som personer får i erstatning, afhænger af, hvilket land, der er på anklagebænken. Lande, som Tyrkiet og Rusland, der hyppigere overtræder menneskerettighederne får 'rabat'.

Sidste år fyldte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 60 år. Lige siden 1959 har det givet europæerne en unik mulighed for at gå til domstolene, hvis deres menneskerettigheder er blevet krænkede. Domstolen fungerer som et internationalt kontrolapparat, og i dag kan borgere fra 47 forskellige europæiske lande indbringe en sag for domstolen. Ny juridisk forskning viser dog, at der er en betydelig forskel mellem, hvad domstolen opfatter som sin kerneopgave; at kompensere ofre for deres smerte og lidelse, og hvad der faktisk sker i de domme, som domstolen afsiger: 

-Vores forskning viser, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kun i meget begrænset omfang inddrager de individuelle faktorer, der er knyttet til anklagen, når den træffer afgørelse om erstatning for krænkelser af menneskerettigheder. Udvikler en borger eksempelvis en kronisk lidelse som resultat af en krænkelse af sine menneskerettigheder, vil erstatningen ikke afvige i væsentlig grad fra en borger, som ikke får varig mén, udtaler Veronika Fikfak, lektor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og leder af et projekt, der har undersøgt, hvilke erstatninger ofre for krænkelse af menneskerettigheder bevilges af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 

Tværtimod viser en gennemgang af 12.000 domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det er forholdene, der knytter sig til landet på anklagebænken, der har betydning for den erstatning, som ofret opnår: 

-Vi har bl.a. fundet en sammenhæng mellem det anklagede lands BNP og erstatningen til ofret. Vores analyse viser, at rige lande - som Storbritannien og Danmark - betaler højere kompensation, hvis de krænker deres borgeres menneskerettigheder end lande som Ukraine, Rusland eller Tyrkiet, siger Veronika Fikfak. 

Som et internationalt kontrolapparat har Menneskerettighedsdomstolen ikke alene ansvar for at sikre individuelle rettigheder, men spiller også en rolle i at holde overtrædere af menneskerettigheder ansvarlige for overtrædelser og om nødvendigt med sanktioner tilskynde, at de ikke fortsætter deres overtrædelser: 

-Et af de mest slående resultater af undersøgelsen er, at jo oftere en stat krænker menneskerettigheder, jo mindre betaler den i erstatning. For os giver det ingen mening. Adfærdsøkonomer argumenterer for, at den eneste måde at ændre statens adfærd på er ved at indføre højere økonomiske sanktioner. Derfor forventede vi, at lande som hyppigt overtræder menneskerettighederne betaler mere i erstatning end andre lande. Da jeg bedte dommerne forklare resultaterne for mig, udtrykte de bekymring for at stater, der hyppigt findes i strid med konventionen, ikke følger afgørelsen. På grund af denne frygt træffer de beslutninger om at sænke skadeserstatninger og føler, at det vil være med til at sikre, at staten betaler, siger Veronika Fikfak. 

Spørgsmålet er selvfølgelig, om en sådan fremgangsmåde er effektiv: 

-Virkeligheden er, at skadeserstatninger for smerte og lidelse generelt er så lave - fra 1.000 til 18.000 euro i tilfælde af tortur - at de ikke gør forskel for en stat. Ofte findes problemet stadig og genererer nye gentagne tilfælde. Vi ser tusindvis af sager med den samme problemstilling for domstolen. Det er derfor vigtigt at få oplyst, om domstolens aktuelle praksis med at sænke skadeserstatninger potentielt gør det muligt for gentagende overtrædere at 'betale' for deres adfærd og derefter blive ved med at gentage det. Vi forstår, at domstolen nu gennemgår sin praksis på dette område, og vi håber, at den vil tage vores konklusioner ombord, siger Veronika Fikfak. 

Fakta

Resultater

Lektor Veronika Fikfaks resultater kan læses i artiklen Non-Pecuniary Damages before the European Court of Human Rights: Forget the Victim; it's all about the State i Leiden Journal of International Law. Undersøgelsen er finansieret af UK Economic and Social Research Council og Cambridge Newton Trust, mens Veronika Fikfak var lektor på Cambridge Universitet. Undersøgelsen forsøgte for første gang at undersøge, hvilken pris Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tillægger individuelle menneskerettigheder, og redegøre for begrundelserne, der driver denne praksis. 

Se mere om Veronika Fikfak forskning

Resultaterne undersøges nu yderligere som en del af et ERC-projekt, som lektor Veroonika Fikfak leder på Københavns Universitet, hvor der ses på, hvordan vi kan ændre statens adfærd (Se projektets hjemmeside www.humanrightsnudge.com).

Om undersøgelsen

Sammen med et forskerhold, har Veronika Fikfak for første gang nogensinde undersøgt på en sådan skala, hvilke skadeserstatninger ofre for krænkelse af menneskerettighederne tildeles af Menneskerettighedsdomstolen. I alt har forskerne analyseret 12.000 domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: 

Undersøgelsen var begrundet i en total mangel på gennemsigtighed omkring, hvor meget ofre kan forvente at få i erstatning for krænkelser af menneskerettigheder. Vi fandt, at individer henvendte sig til retten med en forventning om millioner af euro i erstatning, men fik kun nogle få tusinde, siger Veronika Fikfak.

Forskeholdet har anvendt lineær regressionsanalyse, der undersøger sammenhængen mellem en række forskellige variabler og kompensationsbeløb. Helt konkret overvejede forskerne, hvordan offeregenskaber som alder, køn, helbred og sårbarhed påvirkede det modtagne erstatningsbeløb. De har også afprøvet variabler associeret med stater såsom statens adfærd, BNP og hyppigheden af menneskerettighedskrænkelser.