Udflytning og nedarvning som formidlingsstrategi i ordbøger

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

Udflytning og nedarvning som formidlingsstrategi i ordbøger. / Hovmark, Henrik.

In: Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi, Vol. 15, 2018, p. 129-140.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Hovmark, H 2018, 'Udflytning og nedarvning som formidlingsstrategi i ordbøger', Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi, vol. 15, pp. 129-140.

APA

Hovmark, H. (2018). Udflytning og nedarvning som formidlingsstrategi i ordbøger. Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi, 15, 129-140.

Vancouver

Hovmark H. Udflytning og nedarvning som formidlingsstrategi i ordbøger. Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi. 2018;15:129-140.

Author

Hovmark, Henrik. / Udflytning og nedarvning som formidlingsstrategi i ordbøger. In: Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi. 2018 ; Vol. 15. pp. 129-140.

Bibtex

@article{9d16daaa48644456bc135ff9722b9b3a,
title = "Udflytning og nedarvning som formidlingsstrategi i ordb{\o}ger",
abstract = "I ordb{\o}ger er det almindeligt at oplysninger der g{\ae}lder for flere enheder kun gives {\'e}n gang, fx formelle oplysninger om ordklasse o.l. i artiklens begyndelse: spat s amer. gruf spat s amer. dask > spat s amer. 1 gruff 2 dask I eksemplet ovenfor (Figur 1) er informationerne ”s amer.” flyttet ud til et {\o}vre overskriftsniveau hvis indhold g{\ae}lder for b{\aa}de betydning 1 og 2 (gruf, dask). Udflytningen foreg{\aa}r i dette tilf{\ae}lde i et eksplicit markeret hierarkisk system. I andre tilf{\ae}lde nedarves information mellem sideordnede enheder, fx betydningsdefinitioner udfyldt med ”ds” (’det samme’, fx {\O}m{\aa}lsordbogen ({\O}MO): ”give sig an med ngn ds” under give bet. 12), hvor informationen om betydningen skal hentes fra en foreg{\aa}ende parallel enhed. Informationen kan ogs{\aa} v{\ae}re efterstillet. I {\O}MO kan geografisk udbredelse fx udtrykkes: ”S, M, L-Fa(alm)”, hvor indholdet i parentesen (”alm(indeligt)”) g{\ae}lder for alle foranstillede forkortelser (”Sj{\ae}lland, M{\o}n, Lolland-Falster”). Brugeren skal alts{\aa} hente information om ”S” og ”M” i den efterstillede parentes. Jeg vil i denne artikel diskutere udflytning og nedarvning som generel komprimeringstype og formidlingsstrategi i ordb{\o}ger (trykte s{\aa}vel som digitale, med henholdsvis {\O}MO, Ordbog over det danske Sprog (ODS) og Den Danske Ordbog (DDO) som eksempler), og jeg vil s{\ae}tte strategien i forhold til forskellige kontekstuelle forhold, fx den konkrete ordbogs funktion og format og den enkelte brugers forh{\aa}ndskendskab til konventionaliserede typer af informationsorganisering.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, leksikografi",
author = "Henrik Hovmark",
note = "Nordiske Studier i Leksikografi 14; Konference om Leksikografi i Norden ; Conference date: 30-05-2017 Through 02-06-2017",
year = "2018",
language = "Dansk",
volume = "15",
pages = "129--140",
journal = "Skrifter / Nordisk forening for leksikografi",
issn = "0803-9313",
url = "http://www.arnastofnun.is/page/nfl2017",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Udflytning og nedarvning som formidlingsstrategi i ordbøger

AU - Hovmark, Henrik

N1 - Conference code: 14

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - I ordbøger er det almindeligt at oplysninger der gælder for flere enheder kun gives én gang, fx formelle oplysninger om ordklasse o.l. i artiklens begyndelse: spat s amer. gruf spat s amer. dask > spat s amer. 1 gruff 2 dask I eksemplet ovenfor (Figur 1) er informationerne ”s amer.” flyttet ud til et øvre overskriftsniveau hvis indhold gælder for både betydning 1 og 2 (gruf, dask). Udflytningen foregår i dette tilfælde i et eksplicit markeret hierarkisk system. I andre tilfælde nedarves information mellem sideordnede enheder, fx betydningsdefinitioner udfyldt med ”ds” (’det samme’, fx Ømålsordbogen (ØMO): ”give sig an med ngn ds” under give bet. 12), hvor informationen om betydningen skal hentes fra en foregående parallel enhed. Informationen kan også være efterstillet. I ØMO kan geografisk udbredelse fx udtrykkes: ”S, M, L-Fa(alm)”, hvor indholdet i parentesen (”alm(indeligt)”) gælder for alle foranstillede forkortelser (”Sjælland, Møn, Lolland-Falster”). Brugeren skal altså hente information om ”S” og ”M” i den efterstillede parentes. Jeg vil i denne artikel diskutere udflytning og nedarvning som generel komprimeringstype og formidlingsstrategi i ordbøger (trykte såvel som digitale, med henholdsvis ØMO, Ordbog over det danske Sprog (ODS) og Den Danske Ordbog (DDO) som eksempler), og jeg vil sætte strategien i forhold til forskellige kontekstuelle forhold, fx den konkrete ordbogs funktion og format og den enkelte brugers forhåndskendskab til konventionaliserede typer af informationsorganisering.

AB - I ordbøger er det almindeligt at oplysninger der gælder for flere enheder kun gives én gang, fx formelle oplysninger om ordklasse o.l. i artiklens begyndelse: spat s amer. gruf spat s amer. dask > spat s amer. 1 gruff 2 dask I eksemplet ovenfor (Figur 1) er informationerne ”s amer.” flyttet ud til et øvre overskriftsniveau hvis indhold gælder for både betydning 1 og 2 (gruf, dask). Udflytningen foregår i dette tilfælde i et eksplicit markeret hierarkisk system. I andre tilfælde nedarves information mellem sideordnede enheder, fx betydningsdefinitioner udfyldt med ”ds” (’det samme’, fx Ømålsordbogen (ØMO): ”give sig an med ngn ds” under give bet. 12), hvor informationen om betydningen skal hentes fra en foregående parallel enhed. Informationen kan også være efterstillet. I ØMO kan geografisk udbredelse fx udtrykkes: ”S, M, L-Fa(alm)”, hvor indholdet i parentesen (”alm(indeligt)”) gælder for alle foranstillede forkortelser (”Sjælland, Møn, Lolland-Falster”). Brugeren skal altså hente information om ”S” og ”M” i den efterstillede parentes. Jeg vil i denne artikel diskutere udflytning og nedarvning som generel komprimeringstype og formidlingsstrategi i ordbøger (trykte såvel som digitale, med henholdsvis ØMO, Ordbog over det danske Sprog (ODS) og Den Danske Ordbog (DDO) som eksempler), og jeg vil sætte strategien i forhold til forskellige kontekstuelle forhold, fx den konkrete ordbogs funktion og format og den enkelte brugers forhåndskendskab til konventionaliserede typer af informationsorganisering.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - leksikografi

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 15

SP - 129

EP - 140

JO - Skrifter / Nordisk forening for leksikografi

JF - Skrifter / Nordisk forening for leksikografi

SN - 0803-9313

T2 - Konference om Leksikografi i Norden

Y2 - 30 May 2017 through 2 June 2017

ER -

ID: 188789152