Tre tyrkiske forfatteres nylige anvendelse af legenden om den klassiske persiske digter Rumis møde med den karismatiske dervish Shams af Tabriz i 1244 som stof for deres romaner, en krimi (Ahmet Ümit), en filosofisk kærlighedsroman (Elif Şafak), en metaroman om identitet (Orhan Pamuk) diskuteres i forhold til tendenser i nyere tyrkisk litteratur og en stigende interesse for sufi-islam som et tolerant alternativ til den ortodokse og statssanktionerede islam.