Artiklen diskuterer, med udgangspunkt i Stanley Brouwns performanceværk "This Way Brouwn" (1961-?) forholdet mellem avantgardens utopisme og arkivisk vold. Centrale begreber er "teoridød" (Paul Mann om avantgarden) og "arkivfeber" (Jacques Derrida om arkivet). Hvad der sættes op imod hinanden er på den ene side den implicitte død der ligger i avantgardens drømme for fremtiden og på den anden side arkivets bundethed til fortiden der alligevel indebærer en fremtid - en a-venir, eller vordende fremtid, i Derridas terminologi.