I 2009 fik Grønland selvstyre, og det grønlandske folk blev anerkendt som et nationalt selvbestemt folk. Meget blev efterfølgende sagt om Grønlands nye status i Arktis, mindre om hvad Selvstyret betød for det grønlandske folk og dets livsformer. Sidstnævnte undersøger denne ph.d.-afhandling med udgangspunkt i livsformsanalysen. Det empiriske undersøgelsesfelt er afgrænset til fangst- og fiskerisektoren. Der er med udgangspunkt heri tale om en diakron analyse af forholdet mellem statsdannelsesproces, produktionsmåder og livsformer på baggrund af historiske kilder fra kolonitid til selvstyretid, samt en synkron analyse på baggrund af et etnologisk feltarbejde i Grønland (2011-2013). Afhandlingen viser bl.a., hvordan Selvstyrets satsning på udenlandske investeringer inden for både fiskeri- og råstofsektoren kan anskues som et middel i kampen om at blive anerkendt som en national selvbestemt enhed og på sigt en stat. Denne strategi forandrer imidlertid vilkårene for de livsformer, som får mulighed for at reproducere deres eksistensform i Grønland. En overordnet pointe er derfor, at kampen for selvstændighed ændrer vilkårene for livsformerne. Afhandlingen undersøger både hvorfor og hvordan.