Formålet med artiklen er at diskutere den videnskabsteoretiske placering af Jean Lave & Etienne Wengers ’situeret læring’, der er blevet kategoriseret under så forskelligartede betegnelser som ’en mesterlære-teori’ samt som ’socialkonstruktionisme’. Dette kan synes som en teoretisk diskussion uden egentlig betydning, men som det vil fremgå af artiklen, er det af fundamental betydning for, hvad tilgangen som analytisk perspektiv kan anvendes til.