Formålet med denne artikel er at undersøge det pædagogiske arbejde med asylsøgende børn i Røde Kors skoler. Produktionen af det empiriske materiale er informeret af en pædagogisk antropologisk tilgang, og ved at fokusere på interaktioner mellem lærere og elever skal analysen svare på, hvilke sociale identiteter asylsøgende børn tildeles i den institutionelle praksis i forhold til kulturelt indlejrede selvfølgeligheder.
Konklusionen er, at det pædagogiske arbejde med asylsøgende børn i Røde Kors skoler er præget af forsøg på at bringe en famlen på struktur, hvor gentagelser og rutiner dominerer praksis i et forsøg på at ”få tiden til at gå”, mens de asylsøgende børn venter. Artiklen viser ligeledes, at den pædagogiske praksis i Røde Kors skoler bevæger sig mellem at behandle asylsøgende børn som bare børn eller som børn med særlige – mentale, sociale og følelsesmæssige – behov med udgangspunkt i en dokumenteret pædagogisk tilgang.