Det er nærmest en kliché, at fremhæve den tidlige middelalder som en periode præget af et  sammenbrud af en lang række sociale strukturer - ikke mindst de institutionelle og politiske. Uanset hvor kraftigt vi vil betone dette sammenbrud, er der næppe tvivl om at Europa undergik en lang række kriser i århundrederne op til årtusindskiftet. Omskabelse og fornyelse stod derfor højt på dagsordenen hos samtidens forfattere, skribenter, undervisere og politisk involverede intellektuelle. Artiklen forsøger i et letfatteligt sprog at beskrive det dannelsesideal der prægede perioden fra midten af 900-tallet til op i 1200-tallet.