Artiklen gennemgår de digitale mediers historiske betydning i Humaniora fra 1960'ernes Humanities Computing, der fokuserede på computeren som regelstyret maskine, der kunne befordre 'videnskabeligheden' til Digital Humanities og 'Big Data', der ses som en paraplybetegnelser for stadig mere differentierede tilgange til de digitale medier, der både har betydning for forskningsmetoder og de i stigende grad digitalt fødte kildematerialer. Artiklen afrundes med en kritisk diskussion af det fraværende mediebegreb i det traditionelle humaniora og behovet for at reformulere mediebegrebet med afsæt i de digitale mediers egenskaber.