Siden nedlæggelsen af montageafdelingen i DR i 2008 har dansk public service-taleradio været kritiseret for at mangle kunstneriske ambitioner. I artiklen bliver det dokumenteret, at P1 og Radio24syv vægter aktualitet, lytterengagement og lytterinteraktivitet over de tidskrævende, monterede formater. Den kvantitative indholdsanalyse af en uges programmer i 2007 og 2015 viser et fald i formidlingsformer som oplæsning, reportage, interviews uden for studiet, dokumentar og drama. Dertil måles en stigning i studieinterviews og dialog. Gennem en dokumentanalyse vurderes det, at både DR og Radio24syv ønsker at være brede og modtagerorienterede. Det konkluderes, at der er sket en ensretning af formidlingsformerne siden 2007, og at public service-taleradioen i den forstand blevet mere smal i dens udbud. Artiklen er samtidig et metodisk eksempel på, hvordan man kan arbejde kvantitativt med radiooutput.