I denne artikel undersøger jeg mangfoldighed i det urbane danske skolelandskab fra et sprogligt etnografisk perspektiv og diskuterer sammenhængen mellem den udbredte flersprogethed blandt nutidens skoleelever og sociale stratifikationsprocesser. Det gør jeg ved at se på interaktionelle praksisser, værditilskrivninger og normer relateret til mangfoldighed og flersprogethed som de udspiller sig blandt elever og lærere på en fransk-dansk privatskole i København. Skolen er blandt andet kendetegnet ved at den sætter en ære i at være multikulturel og ved at have et eksplicit fokus på mangfoldighed og flersprogethed som værdifulde resurser. I mine analyser ser jeg nærmere på hvordan dette kommer til udtryk i dagligdagens praksisser og illustrerer derigennem hvor og hvordan kulturel og sproglig mangfoldighed kan bevare sin prestige i et dansk skolelandskab som ellers er præget af en udbredt etsprogethedsnorm. Til slut diskuterer jeg hvordan mine data hænger sammen med den udbredte fortælling i den offentlige diskurs i Danmark samt i dansk forskning om flersprogethed som en uddannelsesmæssig udfordring og relaterer flersprogethedsbegrebet til socioøkonomiske udviklinger i nutidens (vestlige) samfund (se også Kubota, 2011; Block & Gray, 2015; Barakos & Selleck, 2019).