Byer støjer. Det er ingen hemmelighed, at det både kan være generende og livgivende at bo tæt sammen med andre mennesker. For de, der kan blive trætte af byens liv, udgør støjen et uacceptabelt indgreb i privatlivets og søvnens fred. I Juvinals 3. satire harcelerer en frafalden bybo over bykulturens forfald og ikke mindst over den natlige bystøj, der gør det umuligt at sove "for selv den døsigste havko af en kejser". Andre mere inkarnerede urbanister har oplevet byens mangfoldighed af mennesker, indtryk og lyde som et udtryk for vitalitet. Poul Henningsen besang byens klang med sine berømte linjer fra Ta' og kys det hele fra mig: "Byens konkyliesang / den københavnske klang / lyt engang!" Hvad der for nogle fremstår som en uønsket og generende lyd, kan for andre opleves som et udtryk for et inspirerende og vitaliserende miljø.