Hvordan fremstilles begær i danske litterære klassikere? Om dette spørgsmål kredser Begreb om Begær, der derved forsøger at besvare en række spørgsmål, som litteraturforskningen hidtil har haft tendens til at betragte som uinteressante, perifere, forkerte, fejlstillede, banale eller overfortolkninger. Bestræbelsen er ikke at hente tabuiserede emner frem i lyset eller at italesætte det unævnelige. Den er snarere at trække læsemuligheder frem, som har været vanskelige, måske umulige at forestille sig, fordi de afslører brud med normen eller ligefrem sætter spørgsmålstegn ved det normatives gyldighed. Begreb om begær benytter i denne forbindelse en queerteoretisk læsestrategi. En sådan strategi betragter ikke begær, køn og seksualitet som eviggyldige sandheder, men i stedet som betydningsfulde sociale konstruktioner, hvis logikker måske kan aflures. Med sit afsæt i kanoniserede værker som Kongens Fald, Barndommens Gade, Den kroniske uskyld og Baby viser Begreb om begær, at uforudsigelige begærsmønstre ofte befinder sig midt i de fortællinger, vi tror at kende bedst.