Det er min tese, at Yahya Hassan både som digter og offentlig aktør åbner den modstandszone hinsides Loven, som Eric Santner forsøger at indkredse. At der er noget ved hans digtning, som sprænger tænkningen i identitetsprædikater. Noget, der bryder med Loven på en mere radikal og frugtbar måde end det banale, kriminelle lovbrud.