Kosten spiller en afgørende rolle for den globale sundhed, og det anslås, at forbedringer af kostmønstre har potentiale til at forebygge ét ud af fem dødsfald på globalt plan. I Danmark anslås kost- og ernæringsmæssige risici at være årsag til cirka 13% (svarende til over 7.000 personer) af alle for tidlige dødsfald.

Dertil kommer, at WHO i 2018 efterlyste videnskabelig dokumentation for, at en regional kost som fx den nordiske kost har sundhedsfremmende egenskaber i forhold til en række af de store folkesygdomme, således at der kunne skabes et grundlag for politiske beslutninger og handlingsplaner, som fremmer nordisk kost.

Det nordiske kostmønster er baseret på lokale og i høj grad plantebaserede fødevarer og indeholder en relativt stor mængde af fuldkorn, grove grøntsager, frugt, bær og fisk.

Det er baggrunden for, at Vidensråd for Forebyggelse nedsatte en arbejdsgruppe bestående af en række forskere med indsigt i fødevarer og sammenhænge mellem kostmønstre og sygdomme med det formål at samle forskningsviden om de sundhedsmæssige effekter af nordisk kost i en temarapport. Arbejdsgruppen beskriver og definerer i denne rapport nordisk kost og sammenholder den med et andet velbeskrevet regionalt kostmønster, nemlig middelhavskost.

I rapporten samles den eksisterende viden om og dokumentation for de sundhedsmæssige gevinster af et nordisk kostmønster, når det kommer til overvægt og svær overvægt, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom, kræft og dødelighed hos voksne samt overvægt og risikomarkører for hjerte-kar-sygdom, kolesterol og insulin, hos børn og unge. Tilstande og sygdomme, der har store negative sundhedsmæssige konsekvenser for de ramte.

Arbejdsgruppen inddrager desuden aspekter af bæredygtigheden ved at spise nordisk. Rapporten beskriver også de sociologiske og kulturelle aspekter af mad- og måltidskultur samt mulige virkningsmekanismer bag sammenhængen mellem nordisk kost, sundhed og sygdom.