Efter byggelovens § 16, stk. 10 bortfalder en byggetilladelse, hvis det af tilladelsen omfattede arbejde ikke er påbegyndt, inden et år efter tilladelsen er meddelt. Reglen er rimelig klar, og indeholder kun den gyldighedsbetingelse, at arbejdet er påbegyndt inden ét år. På grundlag af vejledende notater fra Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen har de kommunale byggemyndigheder imidlertid i en række tilfælde udlagt reglen på den måde, at byggearbejdet ikke alene skal påbegyndes inden et år efter byggetilladelsen er meddelt, men at arbejdet herefter også skal udføres som en kontinuerlig proces uden unødige afbrydelser, hvilket i en periode også var enkelte af de lokale Statsforvaltningers (fejlagtige) opfattelse. Konsekvenserne af misforståelsen har været, at de kommunale byggemyndigheder i en række tilfælde uhjemlet har nedlagt standsningsforbud mod et byggearbejde eller tilbagekaldt byggetilladelsen uden hjemmel, hvilket har givet anledning til flere erstatningssager mod de kommunale myndigheder, som det fremgår af to nylige domme fra Vestre Landsret. Efter en gennemgang af byggelovens regel om bortfald af byggetilladelser, der sammenholdes med domstolenes fortolkning kontinuitetsbrud, drøfter artiklen de ansvarsproblemer, der opstår, når vejledning fra en statslig myndighed forleder kommunerne til at træffe ulovlige afgørelser.