Kort før Natur- og Miljøklagenævnet blev nedlagt, traf klagenævnet i december 2016 (MAD 2016.430 Nmk) en principiel afgørelse om fortolkning af reglerne om konsekvensvurdering af projekters påvirkning af Natura 2000-områder efter habitatbekendtgørelsens § 6. Afgørelsen, der vedrørte miljøgodkendelse af en udvidelse af underjordisk lager for naturgas i salthorste ved Lovns Bredning, understreger, at der ved prøvelse af godkendelser, som kræver konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6(3) foretages en indgående prøvelse af, om den gennemførte vurdering lever op til de af EU-domstolen fastlagte krav til konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6(3). Samtidigt fastslår afgørelsen, at selv om den mulige påvirkning af projektet kun ville berøre 1,8 % af det udlagte Natura 2000-område, er det en så væsentlig påvirkning, at projektet ikke kan tillades efter habitatbekendtgørelsens § 6, hvorved nævnet samtidigt afviste, at proportionalitetsprincippet, værdispildsbetragtninger eller berettigede forventninger kunne føre til et andet resultat som hævdet af Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Sagsforløbet understreger endvidere, at når det drejer sig om projekters påvirkning af Natura 2000-områder er der større grund til at tillægge klage over tilladelser opsættende virkning, som det skete i denne sag. Artiklen indeholder en gennemgang af afgørelsens principielle juridiske aspekter afsluttende med en drøftelse af opsættende virkning af klage over manglende eller mangelfulde konsekvensvurderinger.