EU-domstolen har i to nye domme fortolket rækkevidden og retsvirkningen af direktiv 2001/42 om miljøvurdering af planer og programmer (SMV-direktivet) på en måde, der nok må komme som noget af en overraskelse for statslige og kommunale myndigheder. I sag C-290/15 blev det fastslået, at Walloniens vindmøllebekendtgørelse, der minder om den danske vindmøllebekendtgørelse, udgør en plan eller et program efter SMV-direktivet. Vedtagelsen af bekendtgørelsen er derfor omfattet af kravet om forudgående miljøvurdering og offentlig høring, selv om bekendtgørelsen har karakter af en generel regulering af arealanvendelsen. I sag C-379/15 tog EU-domstolen i en sag fra Frankrig mere uddybende stilling til retsvirkningerne af, at en national retsakt er vedtaget uden overholdelse af SMV-direktivet. Dommen fastslår, at retsvirkningen af en sådan overtrædelse er, at ikke alene retsakten er ugyldig, men at alle de efterfølgende planer og afgørelser, der er besluttet på grundlag af den pågældende retsakt, ligeledes er ugyldige. Dette kan kun fraviges, når fire betingelser er opfyldt, hvilket må afgøres i forbindelse med hver enkelt afgørelse, som er truffet på grundlag af den ugyldige retsakt. Endvidere fastslår dommen, at hvis det ikke er muligt at anke den nationale domstols prøvelse af den manglende overholdelse af SMV-direktivet, kræver en sådan undtagelsesvis fravigelse af ugyldighedsvirkning forelæggelse for EU-domstolen, medmindre den nationale domstol på detaljeret vis redegør for, at betingelserne for ikke at annullere retsakten er opfyldt. Artiklen belyser de to domme og drøfter de vidtgående konsekvenser, som dommene må antages at få for verserende klage- og straffesager vedrørende vindmølleparker og husdyrbrug. Artiklen indledes med en kort omtale af SMV-direktivet og EU-domstolens tidligere retspraksis vedrørende direktivet.