PhD Projects
CME is interested in PhD projects within it’s research areas.
Den frie og åbne adgang til at drive virksomhed, dvs. næringsfriheden, anses som en grundret og en forudsætning for et moderne velfærdssamfund. I overensstemmelse hermed er næringsfriheden også garanteret med bl.a. grundlovens § 74. Alligevel findes der et meget betydeligt antal indskrænkninger i næringsfrihed. Denne tilsyneladende modstrid kan være genstand for et nærmere studie. Dels fordi indskrænkninger i konkurrencen normalt antages at medfører et samfundsøkonomisk velfærdstab, og dels fordi emnet ikke tidligere er gjort til genstand for videnskabelige studier. Yderligere påkalder emnet sig ofte opmærksomhed fra forskellige aktører.
Projektet kan tage udgangspunkt i grundlovens § 74, der fastslår, at begrænsninger i næringsfriheden skal være begrundet i det almene vel. Projektet kan derfor i første omgang identificere og beskrive bestemmelser, der begrænser næringsfriheden, dvs. den frie adgang til et erhverv, samt undersøge hvad der har begrundet disse indskrænkninger, dvs. hvad der kan henføres under "det almene vel". I den forbindelse kan det analyseres, om de forskellige bestemmelser opfylder kravet om, at indskrænkningen sker af hensynet til almenvellet, herunder om de enkelte bestemmelser er proportionale, tidssvarende eller reelt rettet mod at begunstige bestemte erhvervsgrupper.
Projektet kan tænkes opdeles i tre dele, hvor første del forsøger at identificere og beskrive bestemmelser, der synes at begrænse næringsfriheden og derfor skal opvejes i forholdet til det almene vel, jf. grundlovens § 74. Anden del kan rumme en mere kvalitativt analysere disse begrænsninger mhp. at placere dem i forskellige grupper. Nogle er formentlig formskrifter snarere end materielle begrænsninger, fx forskellige former for krav om anmeldelse/registering, mens andre tjener forskellige kvalitets- og kontrolbehov. Endelig vil der formentlig være en restgruppe, hvis formål er mere uklart, eventuelt diskutabel. Tredje del kan omfatte beskrivelse af alternative måder at regulere på fx tilladelse efter ansøgning overfor auktion, og derved paletten af instrumenter til at realisere en opstillet målsætning. Implicit heri vil projektet kunne tage udgangspunkt i forskellige former for internationale best practices, fx OECD anbefalinger.
Kontaktperson: Lektor Christian Bergqvist.
De politiske bestræbelser for at sikre en grøn omstilling af erhvervslivet angår i vidt omfang også finansieringen af denne omstilling. Der arbejdes således på flere forskellige tiltag, der skal sikre, at markedsmekanismerne bruges til at fremme en bæredygtig økonomi. Blandt disse tiltag er bl.a. harmonisering af begreber brugt ved beskrivelsen af finansiel investering (taksonomi), der dels skal sikre en fælles forståelse af anvendte begreber og standarder, dels skal forhindre misbrug af disse begreber og vildledning (greenwashing). Andre eksempler på, at markedsmekanismer bruges i denne sammenhæng er handel på rettigheder knyttet til energi og emission, der kan omsættes på markeder inspireret af klassiske markedspladser som børser og auktionsplatforme. Anvendelsen af markedsmekanismer til fremme af den grønne omstilling indebærer, at velkendte principper inden for erhvervsretten, formueretten og kapitalmarkedsretten kalibreres til at virke på disse nye finansielle instrumenter og markeder. Dette giver mulighed for en række projekter, der analyserer applikationen af disse almindelige principper med henblik på at beskrive retsudviklingen, analysere de involverede principper og den nødvendige regulering, og afdække fordele og ulemper ved de tiltag, der overvejes eller er vedtaget på området.
Kontaktperson: Professor Jesper Lau Hansen
Som led i ønsket om at understøtte og sikre grøn omstilling er der udarbejdet en lang række nye reguleringer om bæredygtighed. Det gælder ikke mindst EU-reguleringer, som i høj grad har den finansielle sektor som omdrejningspunkt ud fra synspunktet ”follow the money”. Disse regulering er på nogle punkter meget detaljerede, mens de på andre punkter er meget skønsprægede. Samtidig er der et vist overlap og en lang række vanskelige afgrænsninger. PhD projekter kan med fordel arbejde med disse nye reguleringer. Perspektiverne kan fx være knyttet til muligheden for via de nye reguleringsmæssige tiltag at opfylde de bagvedliggende formål, sammenhængen mellem og afgrænsningen af de forskellige tiltag nationalt, EU-mæssigt og globalt, hensigtsmæssigheden af de nye tiltag – i hvilket omfang er de til at arbejde med i praksis osv.
Kontaktperson: Professor Linda Nielsen
The creation of a European Law of Unfair Commercial Practices in the interest of protecting consumers was an idea of the European Commission right from the outset. The area has been increasingly harmonised, starting out with the Directives on misleading and comparative advertising and a number of other Directives related to specific products (e.g. Tobacco), the Television without Frontiers Directive (now the AVMS Directive) and other Directives aimed at consumer protection e.g. the Doorstep Selling Directive and the Distance Selling Directive etc. It has all culminated with the Directive on Unfair Commercial Practices, known as the UCP Directive. In contrast to the early Directives the UCP Directive is a maximum Directive aimed at creating a common European Law on Unfair Commercial Practices by the prohibition of unfair commercial practices and misleading omissions. The CJEU has already rendered some very important judgments on the UCP Directive indicating that the UCP Directive will have great impact on Marketing Law, and more cases can be expected.
The proposed PhD. Project should investigate this Europeanization of European Law on Unfair commercial Practices.
Contact: Professor, Dr. jur., Ph.D., Caroline Heide-Jørgensen, e-mail: caroline.heide-jorgensen@jur.ku.dk.
It’s generally accepted that competition law should be applied and developed against a background of economic theory. However, it’s less clear what the concept of economic theory covers, not to mention which economic theory should be applied as different schools offer various considerations on issues related to competition law. Further, economic theory is subject to limitations. Limitations in general as it might be nothing more than theory, but also more specifically in a legal context, where very explicit demands must be made upon the quality of any submitted evidence and considerations. A presentation of the different economic schools and the influence on specific cases and problems would be a most welcome subject for a thesis though other associated subjects could also be relevant.
Contact: Associate Professor, Ph.D. Christian Bergqvist, e-mail Christian.Bergqvist@jur.ku.dk.
Virksomheder, er på linje med fysiske personer, forpligtet til at overholde lovgivningen og kan i fravær heraf straffes i overensstemmelse med de vedtagne regler. Som udgangspunkt fastlægger erhvervsretten ikke nærmere regler eller principper for, hvordan virksomhederne skal sikre en overholdelse af de materielle regler, men overlader dette til virksomhederne. Navnlig i de senere år er der dog, på tværs af områder og sektorer, vedtaget regler, der mere detaljeret foreskriver, hvordan virksomheder skal sikre overholdelsen af materielle forpligtelser fx i forhold til bekæmpelsen af hvidvaskning. Som reaktion herpå har virksomhederne opbygget omfattende compliance afdelinger og procedurer, også uden for den finansielle sektor, og der begynder at materialisere sig et selvstændigt område for juridisk rådgivning inden for compliance.
Det foreslås som ph.d.-emne at analysere denne udvikling, herunder hvordan virksomheder og rådgivere i praksis organiserer deres compliance-rådgivning/overholdelse samt om der på tværs af sektorer og regler kan identificeres et selvstændigt compliance retsområde.
Kontakt: Lektor, ph.d. Christian Bergqvist på e-mail: Christian.Bergqvist@jur.ku.dk for yderligere information.
Den nordiske ledelsesmodel bygger på en hierarkisk magtfordeling (generalforsamling – bestyrelse – direktion), hvor større aktionærer øver direkte indflydelse på ledelsen, typisk ved at stå i nær kontakt med bestyrelsen. Dette kendes selv i børsselskaber og er typisk for den nordiske ledelsesmodel til forskel fra andre systemer, f.eks. både den engelske og den tyske ledelsesmodel, der begge tilstræber en isoleret ledelse fri for påvirkning på hver sin måde. Reguleringen af selskabsretten er i EU begrænset set i forhold til reguleringen af finansretten, men på det seneste er der kommet mere EU-retlig regulering, f.eks. med ændringen af Aktionærrettighedsdirektivet (SRD2). Endvidere synes der at være indtrådt en forståelse for betydningen af aktive aktionærer i EU, men dette sker ud fra forholdene i UK, hvor rollen forventes udfyldt af institutionelle investorer ved såkaldte stewardship codes. I 2020 har Kommissionen imidlertid også givet udtryk for en helt modsatrettet opfattelse som led i sin politik om bæredygtighed, hvor forslaget om ’Sustainable Corporate Governance’ synes at bygge på en meget negativ opfattelse af aktionærer som undergivet ’short-termism’. Disse forslag tilsigter derfor at fjerne aktionærernes indflydelse og erstatte den med direkte politisk angivelse af lovfæstede formål med selskabet og angivelsen af ledelsens pligter samt give stakeholders som en bred og uafgrænset kreds af aktører direkte indflydelse på selskabet. Denne EU-retlige regulering er således baseret på andre værdier og andre forhold end de foreliggende nordiske og kan skabe konflikter med den traditionelle nordiske selskabsret. Ud over fokuseringen på en isoleret (såkaldt uafhængig) ledelse, institutionelle investorer og stakeholders, ses den udenlandske inspiration også i den måde, hvorpå man regulerer, f.eks. ved anbefalinger (soft law) frem for den traditionelle brug af deklaratorisk lovgivning. Hertil kommer, at den udenlandske investering i danske børsselskaber er stærkt stigende, og at andele af udenlandske ledere i danske selskaber er stigende. Der efterlyses et forskningsprojekt, som vil analysere den påvirkning af nordisk, og dermed dansk, selskabsret, der følger af EU-retten og udviklingen af grænseoverskridende investeringer.
Kontakt: Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen på e-mail: Jesper.Lau.Hansen@jur.ku.dk for yderligere information
Den finansielle krise medførte omfattende ændringer i EU-rettens regulering af kapitalmarkederne, bl.a. det nye føderaliserede tilsynssystem (ESFS), der indebar oprettelsen af europæiske tilsynsmyndigheder (ESAs) og makroøkonomiske organer (ESRB). Ud over denne institutionelle og strukturelle ændring er der gennemført en omfattende ændring af den sekundære EU-retlige regulering i form af nye regler om indretningen og driften af handelspladser og adfærden på disse handelspladser. Den store reform bestående af MiFID2/MiFIR for den almindelige værdipapirhandel og EMIR for derivathandlen har i Danmark medføre en ny Kapitalmarkedslov. Det nye system indebærer, at reguleringen nu omfatter næsten alle handelspladser og alle finansielle instrumenter. Reguleringen sker alt overvejende ved direkte anvendelige forordninger, som herved fortrænger national regulering. Der efterlyses et forskningsprojekt, som vil analysere, hvordan dette nye finansielle landskab fungerer, særligt i relation til danske forhold. Der kan anlægges flere vinkler, såvel investor som virksomhedsbaseret.
Kontakt: Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen på e-mail: Jesper.Lau.Hansen@jur.ku.dk for yderligere information
Agreements and restrictive practices are held anti-competitive and in defiance of Article 101 if hampering competition by object or by effect. Moreover, the review of the former is in contrast to the later subject to a more summary review and appraisal and thus more likely to be condemned as anti-competitive. However, the line between what to consider to be object vs effect infringements is somewhat blurred regardless of the radical consequences of being held as one rather than as the other. An attempt to define the concepts, their lineage in EU competition law and how to identify by object infringements is thus highly demanden and an ideal Ph.D. subject.
Contact: Associate Professor, Ph.D. Christian Bergqvist, e-mail: Christian.Bergqvist@jur.ku.dk.
Relevante emner kan f.eks. være:
- Retsstillingen for erhvervsmæssig virksomhed organiseret som interessentskab
- Muligheden for virksomhedsdrift med begrænset hæftelse efter afskaffelsen af smba-formen
- Kapitalejeres loyalitetspligt i mindre kapitalselskaber.
Kontakt: Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen på e-mail: Jesper.Lau.Hansen@jur.ku.dk for yderligere information
Relevante perspektiver kan f.eks. være:
- Reguleringen af danske banker i skyggen af bankunionen
- Betydningen af kreditvurderingsbureauer (CRA) og proxy advisors (providers of Shareholder Voting Research and Analysis) for kapitalmarkedets funktion
- Regulerede og uregulerede fora for finansiering af SME
- Regulering og ansvar for FinTech virksomheder og RoboAdvice
- Udfordringer og muligheder for regulering af blockchain
- Juridiske problemstillinger knyttet til det danske realkreditsystem.
Kontakt: Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen på e-mail: Jesper.Lau.Hansen@jur.ku.dk og professor Linda Nielsen på e-mail: Linda.Nielsen@jur.ku.dk for yderligere information
Perspektivet kan være nationalt, regionalt eller globalt
Kontaktperson: professor Linda Nielsen på e-mail: Linda.Nielsen@jur.ku.dk for yderligere information
Når virksomheder reklamerer eller på anden måde kommunikerer kommercielt skal det være tydeligt for modtagerne, at der er tale om reklame/kommerciel kommunikation. Dette grundlæggende reklameetiske/markedsføringsmæssige identifikationskrav har været gældende i mange år og fremgår også af de regler, der gælder for forskellige typer af markedsføring.
Problemstillinger omkring skjult reklame og kommerciel kommunikation kan opstå i/på alle typer af medier. Problemstillingen har været kendt længe inden for traditionelle printmedier og inden for TV mediet. Med de sociale mediers fremkomst og store udbredelse er feltet eksploderet de senere år, og der er nu en større opmærksomhed omkring sådanne problemstillinger end nogensinde før, også fra de retshåndhævende myndigheders side. De sociale medier giver anledning til særlige problemstillinger inden for området. De sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter, Youtube, Snapchats og blogs anvendes langtfra alene af private men også af virksomheder til at reklamere for virksomheden eller virksomhedens produkter gennem kendte og ukendte personer.
Den mediemæssige udvikling betyder, at forskellige medieplatforme flyder sammen i disse år, og at de samme budskaber eksponeres på tværs af flere forskellige platforme. Samtidig er regelværket ikke ens for de forskellige platforme.
Der foreslåede PhD projekt skal undersøge udviklingen inden for området og analysere de retlige udfordringer om den teknologiske og retlige udvikling giver anledning til.
Kontakt: Professor, dr.jur., PhD, Caroline Heide-Jørgensen, e-mail: caroline.heide-jorgensen@jur.ku.dk
While once popular and hailed as novel and innovative Big Tech has gradually morphed into Bad Tech, with accusations thrown against them of all from thwarting competition to invading people’s privacy. Moreover, actual cases have been opened, or is pending, against Google, Apple, Amazon and Facebook for infringements of anti-trust in European and USA. A project outlying how Big Tech impede competition and some options when comes to regulating them would be most welcome.
Contact: Associate Professor, Ph.D. Christian Bergqvist, e-mail: Christian.Bergqvist@jur.ku.dk.
While the EU Commission has stood its ground against political pressure to relax enforcement for the purpose of grooming European champions, that does not mean only economic welfare arguments have been accepted under competition law. Rather, it appears that EU Competition law over the years has been influenced by different school of thoughts, where consumer welfare has been the dominant for the last 25 years. A project developing our understanding of the tokens governing EU Competition Law would be most welcome.
Contact: Associate Professor, Ph.D. Christian Bergqvist, e-mail: Christian.Bergqvist@jur.ku.dk.
Dette projekt berører en række forskelligartede retsområder, der alle har til fælles at regulere rammebetingelserne for udøvelse af advokatvirksomhed. Blandt delemnerne er:
- Advokatmyndighedernes rolle, herunder som politiske regelgivere og tilsynsorganer
- Advokatens erstatningsansvar, herunder over for tredjeparter ved medvirken til ulovligheder
- Interessekonflikter i advokatvirksomhed
- Den konkurrenceretlige regulering af advokatvirksomhed
- Reglerne om kontrol med advokatens vederlag mv.
- Den selskabsretlige regulering, bl.a. med sigte på advokatvirksomheders investering i teknologiske løsninger
Kontakt: Professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, e-mail: mads.bryde.andersen@jur.ku.dk
Professor Karsten Naundrup Olesen, phone +45 35 32 40 56 and karsten.naundrup.olesen@jur.ku.dk can be contacted for further information about CME.
