Digital forvaltning

Maskinlæring og algoritmik bruges i stigende grad til at understøtte beslutningsprocesser i såvel private virksomheder som offentlige myndigheder. Selv om teknologien fortsat er i sin vorden er den allerede implementeret mange steder og forventningerne til yderligere indfasning af disse teknologier er store. I Danmark er der indgået en politisk aftale mellem partierne i Folketinget om at ny lovgivning fremover skal kunne administreres med understøttelse af disse teknologier, således at den offentlige forvaltning kan gennemføre en mere effektiv sagsbehandling. Gruppen af forskere der er nævnt herunder forsker i forskellige aspekter af digital forvaltning og de retlige og etiske problemstillinger som opstår når maskinlæring og algoritmik integreres i forvaltningens sagsbehandling.

Forskningsfeltet omfatter to overordnet set to indbyrdes sammenhængende aspekter af digital forvaltning: 1) spørgsmålet om hvilken betydning forvaltningsretlige og databeskyttelsesretlige principper har for digitaliseringsprocesser i forvaltningen, herunder for valg af offentlige digitale løsningers arkitektur, design og funktionaliteter, samt for implementeringsprocesser og organisatorisk indretning, samt 2) spørgsmålet om hvorledes forvaltningsretlige hensyn i bredere forstand bør tilgodeses i forbindelse med udformning af digitaliseringsklar lovgivning og i givet fald hvordan sådanne hensyn kan tilgodeses i en digital forvaltning.

I nær tilknytning hertil rejser der sig endvidere en række yderligere spørgsmål om brugen af andre former for digital teknologi i den offentlige forvaltning end maskinlæring. Det drejer sig om eksempelvis automatisk billedgenkendelse knyttet til droneoverflyvninger, observation gennem Internet of Things, mv. Disse teknologier rejser en række yderligere selvstændige spørgsmål til grænserne for forvaltningsmyndigheders retmæssige adfærd.

Gruppen af forskere, der er nævnt herunder, forsker i forskellige aspekter af digital forvaltning og de retlige og etiske problemstillinger som opstår, når tidligere tiders analoge aktiviteter digitaliseres. 

Personer

Forskningsprojekter

PACTA (Public Administration and Computational Transparency in Algorithms). Finansieret af DFF Forskningsprojekt 2 (tematiske midler). PI: Henrik Palmer Olsen.

Forskningsprojektet PACTA undersøger hvilke retlige regler og principper der gælder for brug af maskinlærings-teknologi i offentlig forvaltning og hvordan det er muligt at gøre denne brug mere transparent. Der foretages en vurdering af hvordan det er muligt retmæssigt at sikre en mere videregående brug sådanne teknologier og af hvordan borgernes retssikkerhed kan beskyttes mod fejl og uhensigtsmæssig brug af den pågældende teknologi. Det undersøges afslutningsvis hvordan teknologien kan implementeres og anvendes på en måde som sikrer at tilliden til offentlige myndigheder ikke svækkes. Samlet set vil projektet bidrage med viden om hvordan ny teknologi kan skabe en mere effektiv offentlig forvaltning der samtidig nyder borgernes tillid og skaber den fornødne retssikkerhed.

Digitaliseringsklar lovgivning. Finansieret af Det Juridiske Fakultet. PI: Michael Gøtze

Projektet belyser implementeringen af digitaliseringsklar lovgivning ud fra en undersøgelse af bl.a. lovforarbejders adressering af de forskellige elementer i digitaliseringsklarhed og har især fokus på den regulative dobbeltudvikling i form af gradvis neddrosling af skønsmæssig regulering og modsvarende gradvis opprioritering af objektive regeltyper. Den gængse antagelse om teknologineutral forvaltningsret vil blive nuanceret som et led i projektet. Forskningsinitiativet tager sigte på at bidrage til grundlaget for den af Folketinget planlagte evaluering i 2020 af den igangværende digitale reform af dansk lovgivningspraksis.

eForvaltningsretlige guidelines. Finansieret af Miljøstyrelsen. PI: Søren Stig Andersen

I samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejdes nogle eForvaltningsretlige guidelines baseret på erfaringer fra Miljøstyrelsens og andre institutioners digitaliseringsprojekter. Fokus er navnlig beslutningsunderstøttende systemer. De eForvaltningsretlige guidelines vil omfatte følgende emner: 1) Behov og grundlag for digitalisering, 2) tilrettelæggelse af arbejdet med indførsel af automatiserede beslutningssystemer, 3) identifikation af relevante retskilder samt indhentelse og opdatering heraf, 4) transformation, 5) indhentelse og opbevaring af data (herunder GDPR), 6) transparens/legalitetskontrol, 7) overholdelse af almindelige sagsbehandlingsregler (sagens oplysning, kontradiktion og begrundelseskrav mv.), 8) ansvar, 9) fremadrettet udvikling af digitaliseringsklar lovgivning. 

COLLAGE: COde, Law, and LanguAGE. Finansieret af Carlsbergfondet. PI: Jacob Livingston Slosser

The language of the law is in part composed by the wording and framing of concepts based on ideas that are not conceptually compatible with the realities put forward by new technology. The mosaic of different framings that surround the use of a single technology can change the whim of an argument, or the opinion of judge; it is a COLLAGE of linguistic framings. The objective of COde, Law, and LanguAGE is to understand those framings, and produce a measurement to investigate how the law draws its analogies to previous cases and evaluates potential solutions when confronted by a new technology thereby adding an invaluable resource for promoting Scientific Social Responsibility at the intersection of law and new technology. COLLAGE will explore how a change in language affects a change in judgment. Scientifically, this project will contribute to the growing field of computational legal studies as well as the field of law and language with its results assessing the phenomenon of the framing of facts and precedent in a legal context. Societally, COLLAGE will add an invaluable tool for law makers and judges to use when considering whether and how to draft new laws and evaluate old ones. 

ForvaltIT, finansieret af Justitsministeriets forskningspulje. PI: Hanne Marie Motzfeldt.

I projektet er der søgt indsigt hos alle centrale myndigheder og hos borgerrådgiverne. Formålet med indsamlingen af det omfattende materiale er for det første at undersøge praksis. Det for andet er formålet at vurdere, i hvilket omfang digitaliseringen skaber uhensigtsmæssige udfordringer for retssikkerheden og borgerne – og om der er behov for regelændringer for at understøtte en retssikkerhedsbevidst digitalisering.

Digital Forvaltning, finansieret af Det Juridiske fakultetet og Syddansk Universitet (Legal Informatics project under ODEx). PI: Hanne Motzfelt Udføres i samarbejde med medarbejdere ved Kammeradvokaten. Projektets formål er at udarbejde diverse lærebogs materiale til brug for undervisning i digital forvaltning. 

BIGMED, https://bigmed.no/, Hanne Marie Motzfelt leverer til projektet 1) en undersøgelse af brugen af samtykke i relation til sundhedsdata og 2) en undersøgelse af den databeskyttelsesretlige regulering af wearables i sundheds- og omsorgssektoren.