Historie – Københavns Universitet

Historie

Til toppen1.  Cora som forskningscenter 

CORA er oprettet som satsningsområde på Det Juridiske Fakultet med virkning fra 1. september 2010 efter anmodning fra den tidligere forskningsgruppe FFG - Forvaltningsretlig Forskningsgruppe og efter bedømmelse af et af dekanen nedsat eksternt forskningsudvalg. Se bedømmelsen her (pdf).

Centeret har til formål at sætte fokus på den udvikling af grundlæggende værdier og retsprincipper, som finder sted under indtryk af samfundets europæisering og globalisering, og som konkret manifesterer sig i den løbende offentlige regulering af konkrete livsområder og i administrationen af samme. Centeret har som sådan både oplysende og kritisk analyserende funktioner, hvor det offentligretlige magtperspektiv indgår som et særkende for centerets forskning.

Til toppen2. Forskningsområdet

Centeret dækker forskning inden for det offentligretlige område - herunder tværfaglig forskning der er relateret til dette område - som beskæftiger sig med udviklingen af den offentlige regulering og administration, herunder særligt udviklingen af de grundlæggende retlige værdier og principper for samspillet mellem stat, forvaltning og borger.

Offentlig regulering og administration udgør centrale elementer i et samfund, som i stigende grad præges af store og hurtige forandringer både teknologisk og værdimæssigt. Den offentlige regulering præges som følge heraf af voksende kompleksitet, som også afspejler sig i den administrative implementering af regelværkerne.

De offentligretlige discipliner, som har interesse i denne sammenhæng, er den almene forvaltningsret, modsvarende dele af EU-retten og de europæiske menneskerettigheder. Hertil kommer en række specielle forvaltningsretlige discipliner, ligesom forskningen også har berøring med forfatningsret og folkeret samt dele af strafferetten og proces/mægling.

Udviklingen inden for en række privatretlige discipliner udgør på mange måder et spejlbillede af det offentligretlige område og har som sådan også interesse for det foreliggende projekt. Imidlertid er forskningsområdets afgrænsning baseret på en - klassisk - forestilling om, at det i forhold til grundforskningsaktiviteter er både muligt og frugtbart at holde det offentligretlige område adskilt fra det privatretlige. 

Til toppen3. Baggrund og relevans

Forskningsområdet skal som nævnt ses på baggrund af den teknologiske udvikling og dermed forbundne globalisering af samvirket mellem verdens lande, en udvikling som sætter grundlæggende (offentligretlige) værdier og principper for relationerne mellem stat, forvaltning og borger under pres. Det gælder fx, når fremvæksten af overstatslige institutioner fortrænger nationale demokratier, og når en neoliberal globaliseringsideologi sætter sig igennem med en markedsgørelse af alle slags relationer mellem stat, forvaltning og borger til følge og med risiko for en svækkelse af borgernes retssikkerhed på bekostning af mulige effektiviseringsgevinster.

Det er en udvikling, som på mange måder er modsætningsfyldt. Eksempelvis må det erkendes, at de aktuelle klima- og miljøproblemer ikke kan løses indenfor den enkelte nationalstats rammer, og at overstatsliggørelsen af disse politikområder er en konsekvens af, at disse problemer overalt i verden hænger sammen og må løses kollektivt. På den anden side er det formentlig også givet, at overflytningen af beslutninger til overnationale fora ikke i sig selv er en garanti for problemernes løsning; idet de deltagende landes beslutningsevne her også er afhængig af den hjemlige opinion og af karakteren og styrken af de interesser, der gør sig gældende i de enkelte lande.

På lignende måde må det erkendes, at sociale og sundhedsmæssig problemer ikke kan løses inden for de institutionelle rammer, som er udviklet med velfærdsstaten, og at der for en række problemers vedkommende kan være brug for forebyggende initiativer på både kollektivt og individuelt plan. På den anden side er det formentlig også givet, at en vidtgående individualisering af problemer med sygdom og arbejdsløshed (heller) ikke nødvendigvis løser problemerne, eftersom disse kan have rod i dybereliggende problemer, som den enkelte ikke er herre over.

Den beskrevne udvikling forstærkes af, at samfundet aktuelt er præget af store og hurtige forandringer på alle niveauer. Selv om de grundlæggende træk ved de mekanismer, som skaber vækst og velfærd i nutidens samfund af moderne europæisk karakter er uændrede gennem årtier, er det danske samfund således meget anderledes end det, der eksisterede for 20, 50 eller 100 år siden. For at forstå den aktuelle udvikling er det nødvendigt at erkende og analysere den faktiske og modsætningsfyldte udvikling, der knytter sig til globaliseringen, som europæiseringen er en del af.

En retlig analyse af samfundets forandringer skal som nævnt fokusere på den måde, hvorpå forandringerne sætter sig igennem i forhold til retslige institutioner, grundværdier og principper. Spørgsmålet er, dels hvilke praktiske konsekvenser forandringerne har, og dels hvordan man skal vurdere udviklingen i et retspolitisk perspektiv. Her er det ikke så meget brudfladerne mellem offentlig og privat, som har interesse, eftersom udviklingen i nok så høj grad sætter sine spor inden for de offentligretlige elementer ved en indre udvikling af institutioner, værdier og principper, og det er denne udvikling, som projektet primært skal forholde sig til. 

Til toppen4. Centerets formål

Centeret har til formål at sætte fokus på den værdiudvikling og udvikling af grundlæggende retsprincipper, som finder sted under indtryk af samfundets europæisering og globalisering, og som konkret finder udtryk i den løbende offentlige regulering af konkrete livsområder og i administrationen af samme. Centeret har som sådan både oplysende og kritisk analyserende funktioner, hvor det offentligretlige magtperspektiv indgår som et særkende for centerets forskning.

I forhold til værdiudviklingen er det navnlig det europæiske fællesskabs institutioner, de universelle menneskerettigheder og etablerede garantier for borgernes retssikkerhed, som berøres af udviklingen, og som i særlig grad skal være omdrejningspunktet for centerets virksomhed. Inden for hvert af disse områder er retsudviklingen kendetegnet af en bred vifte af retsprincipper og retsgrundsætninger, som alle i større eller mindre grad påvirkes af og selv påvirker den igangværende udvikling.

Det overordnede formål med centeret er at fokusere på de udfordringer, som den beskrevne udvikling medfører for den offentlige forvaltning og herunder analysere, hvordan de tages op i lovgivningen, i retspraksis og i den retlige regulering i øvrigt og med hvilke praktiske - tilsigtede eller utilsigtede - konsekvenser for borgere og samfund i det hele.

Som normative standarder for god forvaltning tages herved udgangspunkt i de traditionelle forestillinger om borgernes retssikkerhed og administrativ effektivitet og de afvejninger, som løbende må foretages mellem disse grundhensyn i takt med udviklingen af de - økonomiske og andre - vilkår, som administrationen skal fungere under.

Herudover søges også inddraget forestillinger om Good Governance, som i nyere tid er udviklet inden for moderne politologisk tænkning, og som kan ses som et - bredere anlagt - modstykke til rets- og forvaltningsteoriens ovennævnte forestillinger om retssikkerhed og effektivitet (jf. herom nærmere i projektbeskrivelsen nedenfor bilag 2.A.1).

Til toppen5. Centerets internationale profil

Forskningsområdets genstand er som nævnt den offentlige regulering og administration. Denne afgrænsning af forskningsfeltet er dog ikke ensbetydende med, at centrets virksomhed udelukkende er orienteret mod nationale forhold. Offentlig regulering og administration er i sagens natur internationale fænomener i den forstand, at de er uomgængelige elementer i styringen af et hvilket som helst samfund, og at det er nærliggende at søge inspiration fra andre lande ved komparative analyser, selvsagt fortrinsvis af lande med en samfundsform, som i øvrigt er sammenlignelig med vores egen bedømt ud fra parametre som demokrati, velfærdsstat og retssamfund mv.

Hertil kommer, at ikke mindst det offentligretlige område er undergivet direkte påvirkning fra overstatslige og internationale organer i kraft af bl.a. den EU-retlige regulering og praksis fra Menneskerettighedsdomstolen. Specielt den EU-retlige regulering har som bekendt antaget et sådant omfang i nyere tid, at det knap nok er muligt at drive retsvidenskabelig forskning uden at medinddrage dette retsområde. Hertil kommer betydningen af internationale konventioner og traktater, som Danmark har tilsluttet sig, herunder med virkning for den offentlige regulering og administration, fx Europarådets nedennævnte konvention om lokalt selvstyre (jf bilag 2.A., pkt. 3).

På denne baggrund er det påkrævet at centeret videreudvikler og konsoliderer en international profil gennem inddragelse i internationale, herunder nordiske forskningssamarbejder og ved at indgå i EU-retlige reguleringsinitiativer o.a. retspolitiske aktiviteter på EU-niveau. Et sådant samarbejde forefindes allerede for mange medarbejderes vedkommende og vil også være et moment i centerets rekruttering af nye medarbejdere. Til gengæld er det også vurderingen, at tiltrækning af internationale forskere fremmes ved en opgradering og udvidelse af forskergruppens virksomhed til et center som her anbefalet, bl.a. fordi organiseringen af forskningen i centerregi vil gøre de enkelte medarbejderes internationale netværk mere synlige for de øvrige medarbejdere, og fordi det praktiske arbejde med tiltrækning af udenlandske forskere hermed kan gøres til en kollektiv centeropgave.

Til toppen6. Centerets vision og mission

Idet bemærkes, at offentlige institutioner i dag typisk kendetegnes af en - selvvalgt - vision og mission, som specificerer henholdsvis formålet med virksomheden og målet for samme, kan centerets vision og mission på baggrund af ovenstående betragtninger fastlægges som følger:

  • Centerets vision er at levere grundforskning inden for sit område på internationalt niveau, samt endvidere at bidrage til en effektiv formidling heraf både internt til det akademiske forum og eksternt til offentligheden og til brug for en forskningsbaseret undervisning ved de juridiske uddannelser.
  • Centerets mission er at indgå som en vigtig aktør - både nationalt og internationalt - i den forskningsmæssige udredning af aktuelle udviklingstendenser i den offentlige regulering og administration såvel som i det retspolitiske arbejde med den fortsatte udvikling og tilpasning af offentligretlige grundværdier og principper til den aktuelle samfundsudvikling.