23. september 2019

Borgerne kan komme i klemme i EU-retten


Ph.d-afhandling peger på, at politikerne bør indføre lovhjemmel til, at de danske domstole kan tildele erstatning til den borger, som kommer i klemme i en sag mod en anden borger, som følge af fejlimplementering af EU-retten. Det vil råde bod på den manglende forudberegnelighed for borgerne.

I sin ph.d.-afhandling EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold har Sune Klinge undersøgt samspillet med en række EU-direktiver og grundrettigheders virkning i civile søgsmål mellem fx en arbejdsgiver og dennes ansatte. Afhandlingen sætter særlig fokus på henholdsvis borgernes retssikkerhed og mulighed for, at de kan forudsige konsekvenserne af deres handlinger. Det drejer sig navnligt om konflikter mellem dansk ret og EU-ret, hvor de to retssystemer peger på to forskellige resultater i en tvist. I afhandlingen undersøges det også, hvilke problemer og konsekvenserne, som en manglende overholdelse af EU-retten kan få for medlemsstaten:

- På baggrund af mine analyser kan jeg bl.a. se, at den danske lovgiver generelt har stort fokus på overholdelse af EU-retten. I den forbindelse undersøger jeg en særlig problemstilling om, hvor hurtigt lovgiver skal reagere når der er afsagt en ny EU-dom. EU-retten kræver, at det skal ske ”så hurtigt som muligt”. De nærmere grænser herfor er ikke klarlagt, og det forsøger jeg at komme med en række fortolkningsbidrag til i afhandlingen. Vi har også set tilfælde, hvor Højesteret går stik imod EU-domstolens retspraksis, og EU-retten ikke er blevet håndhævet korrekt i dansk ret, og det skaber uforudsigelighed for borgerne, forklarer Sune Klinge.

Erstatning til borgerne
På baggrund af konklusionerne i ph.d.-afhandlingen anbefales det blandt andet, at der foretages lovgivningsmæssige tiltag for at forbedre borgernes retsstilling i disse sager og lade staten erstatte det  tab, som skyldes den forkerte implementering af EU-retten, men ikke alene politikerne bør foretage sig noget.

Sune Klinge forklarer, at der i EU-domstolens egen retspraksis også er belæg for, at der i højere grad end det ses i dag, er muligt og endog hensigtsmæssigt fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv at procedere på EU-dommens tidsmæssige virkningen:

- Det gør således en verden til forskel, om en dom gælder ’fra domsafsigelsen af og frem’ (ex nunc) eller helt tilbage fra det tidspunkt, hvor den omtvistede retsakt som fortolkes blev implementeret (ex tunc)”.

Navnlig i sager mellem borgerne har EU-domstolen i sin retspraksis accepteret brugen af denne kattelem, som afbøder virkningerne rent nationalt af EU-domstolens domme. I forhold mellem stat og borger er der ikke de samme retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at indrømme en doms tilbagevirkende kraft.

Læs resume af ph.d.-afhandlingen EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold.