29. april 2022

Ulige muligheder for at blive forældre

FORÆLDRESKAB

Det er 25 år siden at reagensglasbefrugtning kom til Danmark. Teknikken udløste dengang mange bekymringer om, at kunstig befrugtning ville ”gå for vidt”. Derfor vedtog politikerne en særlig lov om assisteret reproduktion. 25 år efter er lovgivningen fortsat genstand for debat – for er det rimeligt at lovgivningen begrænser personers ønske om at blive behandlet for barnløshed?

Gravid kvinde

Når du brækker en arm, får du den i gips – også selvom du har brækket den 3 gange tidligere. Din behandling for allergi eller børneeksamen fortsætter også efter tre behandlingsforsøg. Hvis du eller din partner derimod opdager, at I har problemer med fertiliteten, så oplever I ikke samme hjælp og behandlingsvillighed. Baggrunden for dette kan findes i lovgivningen. De førstnævnte sygdomme er reguleret i Sundhedsloven, der regulerer stort set al behandling for sygdom i Danmark med det formål at hjælpe og forbygge sygdom. Personer med ondt i fertiliteten derimod bliver reguleret af en særlig lov, der blev vedtaget tilbage i 1980’erne, hvor IFV-teknikken eller reagensglasbehandling kom til Danmark:

- Reglerne var i starten stramme, og det er helt fornuftigt at anvende forsigtighedsprincippet som udgangspunkt, når nye teknologier som fx IVF tages i brug. Men med tiden forsvandt bekymringen og i dag kommer ca. 1/10 af den nye årgang til efter fertilitetsbehandling. Men på flere områder er lovgivningen ikke fulgt med tiden. Vi regulerer stadig med udgangspunkt i at sikre, at fertilitetsbehandling ikke ”går for vidt”, og en stor del af lovgivningen fokuserer faktisk på at give forbud mod behandling, forklarer Janne Rothmar Herrmann, Professor MSO, Det Juridiske Fakultet.

De lovlige problemer

En af problemerne med lovgivningen er, at der ikke er lige muligheder for kønnene:

-I lovgivningen ser vi bl.a. en aldersgrænse for kvinder på 45 år, hvorefter de ikke længere har ret til at få hjælp til at blive forældre. Det kan være en biologisk meningsfyldt aldersgrænse, men der er ikke en tilsvarende grænse for mænd, siger Janne Rothmar Herrmann.

Ifølge loven er der også kun kvindens æg, der ikke må sælges. Mandens sædcelle kan han frit råde over:

- Man får let den oplevelse, at man med loven ikke betragter begge køn som ligeværdige beslutningstagere for eget liv. Reglerne går faktisk så vidt, at en mand kan donere sin sæd til sin partner, som så kan bruge den efter hans død, mens alle æg skal destrueres, hvis en kvinde dør, siger Janne Rothmar Herrmann.

Den 25-årige gamle lovgivning tager heller ikke højde for den kommercialisering, som vi har set af fertilitetsområdet, og det dermed voksende behov for at beskytte patienterne:

- Vi ser, at mange fertilitetspatienter må fortsætte deres fertilitetsbehandling på privatklinikker for egen betaling, når de nuværende regler for offentlig behandling siger stop. Den lovgivning, vi har i dag, giver ingen mulighed for at stille krav til dokumenteret effekt af de behandlingstyper eller tilvalgsydelser, man kan få tilbudt. Man er som patient eller forbruger på privatklinikken henvist til selv at kunne gennemskue, hvad der virker eller ikke virker – man er reelt ladt alene tilbage og hjælpeløs i en situation, hvor der kan være et økonomisk incitament til at tilbyde behandling trods tvivlsom virkning, siger Janne Rothmar Herrmann.

Janne Rothmar Herrmann peger på, at en løsning på problemerne ved den nuværende lovgivning kan være at acceptere, at fertilitetssygdomme er sygdomme på samme måde som alle andre sygdomme og på den baggrund afskaffe særlovgivning og lade den nuværende Sundhedslov regulere området.

Kontakt

Professor MSO Janne Rothmar Herrmann, e-mail: janne.rothmar.herrmann@jur.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Lene Juhl Friedrichsen, e-mail: lef@jur.ku.dk, telefon: 45 35 32 40 59

Emner