Tilsyneladende er det erkendt, hvilke tiltag, der er behov for at løse de store samfundsmæssige problemer, som verden står overfor. Ikke desto mindre sker der meget lidt. Man må derfor spørge om, hvor nøglen til løsning af det paradoks, der består i, at vi kender problemerne har løsningsmulighederne, men ikke gør anvendelse af dem. I al fald i et vist omfang afspejles paradokset i den juridiske regulering, hvorfor artiklen kommer med bud på, hvordan de nødvendige tiltag og erkendelser kan kombineres.