TY - CHAP

T1 - God fondsledelse

AU - Feldthusen, Rasmus Kristian

N1 - Løsbladsværk. Kapitel 4.8 side 1-18

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 - Professor Rasmus Kristian Feldthusen fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet har til denne opdatering skrevet en artikel om god fondsledelse. Efter en række år med fokus på god selskabsledelse (corporate governance) er det nærliggende at sætte fokus på fondene. Tiden er nu moden til også at forholde sig til god ledelse af særligt store fonde, siger forfatteren. Dette ikke mindst henset til fondens særegne juridiske konstruktion som selvejende, hvorved der ikke er en kreds af aktionærer m.v., der kan vælge og afsætte fondsbestyrelsen. Fonden har udelukkende et offentligt tilsyn, hvilket er mere overordnet i dén forstand, at tilsynet ikke har eller kan have indgående indsigt i alle rigets fonde på én gang. Forfatteren gør opmærksom på, at diskussionen om god fondsledelse er et nyt tema, hvorfor artiklen givetvis ikke adresserer alle problemstillinger.Som juridiske konstruktioner adskiller selskaber og fonde sig ved, at fonden ikke har en ejerkreds (i form af aktionærer), der kan vælge og vælte en bestyrelse, samt ændre vedtægterne. I en fond er det endvidere bestyrelsens fremmeste opgave at udmønte fondens formål ved at foretage uddelinger. I et selskab er det det øverste ledelsesorgans opgave at varetage den overordnede og strategiske ledelse samt sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Artiklen behandler indledningsvist forskellige mere generelle spørgsmål vedrørende fonde og selskaber, og behandler herefter bl.a.: to fondstyper, hvorfor anbefalinger om god ledelse, fondslovgivningen (hard law), god fondsledelse (soft law) og endelig til sidst spørgsmålet om samfundsansvar.

AB - Professor Rasmus Kristian Feldthusen fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet har til denne opdatering skrevet en artikel om god fondsledelse. Efter en række år med fokus på god selskabsledelse (corporate governance) er det nærliggende at sætte fokus på fondene. Tiden er nu moden til også at forholde sig til god ledelse af særligt store fonde, siger forfatteren. Dette ikke mindst henset til fondens særegne juridiske konstruktion som selvejende, hvorved der ikke er en kreds af aktionærer m.v., der kan vælge og afsætte fondsbestyrelsen. Fonden har udelukkende et offentligt tilsyn, hvilket er mere overordnet i dén forstand, at tilsynet ikke har eller kan have indgående indsigt i alle rigets fonde på én gang. Forfatteren gør opmærksom på, at diskussionen om god fondsledelse er et nyt tema, hvorfor artiklen givetvis ikke adresserer alle problemstillinger.Som juridiske konstruktioner adskiller selskaber og fonde sig ved, at fonden ikke har en ejerkreds (i form af aktionærer), der kan vælge og vælte en bestyrelse, samt ændre vedtægterne. I en fond er det endvidere bestyrelsens fremmeste opgave at udmønte fondens formål ved at foretage uddelinger. I et selskab er det det øverste ledelsesorgans opgave at varetage den overordnede og strategiske ledelse samt sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Artiklen behandler indledningsvist forskellige mere generelle spørgsmål vedrørende fonde og selskaber, og behandler herefter bl.a.: to fondstyper, hvorfor anbefalinger om god ledelse, fondslovgivningen (hard law), god fondsledelse (soft law) og endelig til sidst spørgsmålet om samfundsansvar.

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 87-7553-764-8

T3 - Børsens ledelseshåndbøger

SP - 1

EP - 18

BT - Bestyrelsenhåndbogen

PB - Dagbladet Boersen A/S

CY - København

ER -