Befolkningens tillid har historisk set været lovgivers gennemgående fokus i varetagelsen af politiklager. Befolkningens tillid spiller tillige en stor rolle i forhold til anklagemyndigheden, hvorfor dele af denne også er omfattet af den nugældende politiklageordning. Det er netop derfor, at en straffesag fra Københavns Byret af 19. november 2018 er bemærkelsesværdig: En senioranklager fra statsadvokaten i København blev dømt for en række forhold i forbindelse med sin medvirken som anklager i en af danmarkshistoriens største sagskomplekser om hashhandel på Christiania. Sagen mod anklageren blev undtagelsesvist efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, selvom ansatte hos statsadvokaten lovgivningsmæssigt er undtaget politiklageordningen. Sagen giver anledning til at fremhæve nogle centrale processuelle forhold, som angår personafgrænsningen af politiklageordningen og placeringen af tiltalekompetencen på området for politiklager. I forlængelse heraf konkluderes det i denne artikel, at de pågældende processuelle forhold, som undtagelsesvist dannede juridisk grundlag i sagen mod senioranklageren fra statsadvokaten, blev udfordret på en sådan måde, at der kan påvises et konkret behov for, at dele af politiklageordningen bør evalueres. Disse dele er nærmere bestemt i reglerne om personafgrænsning og placeringen af tiltalekompetencen, hvor eventuelle lovændringer bør overvejes. En evaluering af politiklageordningen skal bidrage til at sikre, at befolkningens tillid til anklagemyndigheden ikke svækkes, samt at ordningen er tidssvarende.