Lovligt bestående aktiviteter kan efter habitatdirektivets art. 6(2) kræve konsekvensvurdering af Natura 2000 påvirkning, og fysisk lovliggørelse kan kræve konsekvensvurdering efter art. 6(3).

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Lovligt bestående aktiviteter kan efter habitatdirektivets art. 6(2) kræve konsekvensvurdering af Natura 2000 påvirkning, og fysisk lovliggørelse kan kræve konsekvensvurdering efter art. 6(3). / Pagh, Peter.

I: Tidsskrift for Miljø, Nr. 4, 01.05.2016, s. 125-133.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Pagh, P 2016, 'Lovligt bestående aktiviteter kan efter habitatdirektivets art. 6(2) kræve konsekvensvurdering af Natura 2000 påvirkning, og fysisk lovliggørelse kan kræve konsekvensvurdering efter art. 6(3).', Tidsskrift for Miljø, nr. 4, s. 125-133.

APA

Pagh, P. (2016). Lovligt bestående aktiviteter kan efter habitatdirektivets art. 6(2) kræve konsekvensvurdering af Natura 2000 påvirkning, og fysisk lovliggørelse kan kræve konsekvensvurdering efter art. 6(3). Tidsskrift for Miljø, (4), 125-133.

Vancouver

Pagh P. Lovligt bestående aktiviteter kan efter habitatdirektivets art. 6(2) kræve konsekvensvurdering af Natura 2000 påvirkning, og fysisk lovliggørelse kan kræve konsekvensvurdering efter art. 6(3). Tidsskrift for Miljø. 2016 maj 1;(4):125-133.

Author

Pagh, Peter. / Lovligt bestående aktiviteter kan efter habitatdirektivets art. 6(2) kræve konsekvensvurdering af Natura 2000 påvirkning, og fysisk lovliggørelse kan kræve konsekvensvurdering efter art. 6(3). I: Tidsskrift for Miljø. 2016 ; Nr. 4. s. 125-133.

Bibtex

@article{8614719261934cb7b5454cd6be81e4a4,
title = "Lovligt best{\aa}ende aktiviteter kan efter habitatdirektivets art. 6(2) kr{\ae}ve konsekvensvurdering af Natura 2000 p{\aa}virkning, og fysisk lovligg{\o}relse kan kr{\ae}ve konsekvensvurdering efter art. 6(3).",
abstract = "EU-domstolen har i to domme fra januar 2016 fortolket habitatdirektivets art. 6 om beskyttelse af Natura 2000 omr{\aa}der mod aktiviteter, der var tilladt, inden disse regler tr{\aa}dte i kraft. I sag C-141/14 fastslog EU-domstolen, at Bulgarien havde overtr{\aa}dt habitatdirektivets art. 6(2) ved ikke at gribe ind over for vindm{\o}lleparker, der var tilladt f{\o}r Bulgariens indtr{\ae}den i EU og placeret i fuglebeskyttelsesomr{\aa}der, og at fortsat drift af vindm{\o}lleparker i n{\ae}rheden af fuglebeskyttelsesomr{\aa}der udgjorde en overtr{\ae}delse af fuglebeskyttelsesdirektivets art. 4(4). Sag C-399/14 fastslog yderligere, at den generelle beskyttelse af Natura 2000 omr{\aa}der efter art. 6(2) kan forpligte myndighederne til at gennemf{\o}re konsekvensvurdering af godkendte aktiviteter, n{\aa}r der er risiko for en v{\ae}sentlig forstyrrelse af et Natura 2000 omr{\aa}de. Viser denne vurdering, at der ikke i dag vil kunne meddeles tilladelse til den best{\aa}ende aktivitet efter art. 6(3), har myndigheden pligt til at lovligg{\o}re forholdet. Kr{\ae}ver en fysisk lovligg{\o}relse nedrivning, vil dette i sig selv udg{\o}re et projekt, som kun kan tillades efter art. 6(3), hvis der er sikkerhed for, at den fysiske lovligg{\o}relse ikke medf{\o}rer skadevirkning. En retlig lovligg{\o}relse kan kun ske efter betingelserne og fremgangsm{\aa}den i art. 6(4), hvor der ved afvejningen skal tages hensyn til de milj{\o}m{\ae}ssige fordele og ulemper ved at bringe aktiviteten til oph{\o}r i forhold til at lade aktiviteten forts{\ae}tte, uden at de {\o}konomiske omkostninger alene kan v{\ae}re afg{\o}rende for, om der skal ske fysisk eller retlig lovligg{\o}relse. Artiklen, der indledes med en kort sammenfatning af EU-domstolens tidligere fortolkning af habitatdirektivets art. 6, belyser de to seneste domme efterfulgt af en vurdering af dommenes betydning, hvor det konkluderes, at dommene vil kr{\ae}ve {\ae}ndringer af hidtidig dansk praksis, hvilket bl.a. g{\ae}lder sager om fysisk lovligg{\o}relse og ved milj{\o}godkendelse af {\ae}ndringer af best{\aa}ende husdyrbrug. ",
author = "Peter Pagh",
year = "2016",
month = may,
day = "1",
language = "Dansk",
pages = "125--133",
journal = "Tidsskrift for Milj{\o}",
issn = "1603-8398",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "4",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Lovligt bestående aktiviteter kan efter habitatdirektivets art. 6(2) kræve konsekvensvurdering af Natura 2000 påvirkning, og fysisk lovliggørelse kan kræve konsekvensvurdering efter art. 6(3).

AU - Pagh, Peter

PY - 2016/5/1

Y1 - 2016/5/1

N2 - EU-domstolen har i to domme fra januar 2016 fortolket habitatdirektivets art. 6 om beskyttelse af Natura 2000 områder mod aktiviteter, der var tilladt, inden disse regler trådte i kraft. I sag C-141/14 fastslog EU-domstolen, at Bulgarien havde overtrådt habitatdirektivets art. 6(2) ved ikke at gribe ind over for vindmølleparker, der var tilladt før Bulgariens indtræden i EU og placeret i fuglebeskyttelsesområder, og at fortsat drift af vindmølleparker i nærheden af fuglebeskyttelsesområder udgjorde en overtrædelse af fuglebeskyttelsesdirektivets art. 4(4). Sag C-399/14 fastslog yderligere, at den generelle beskyttelse af Natura 2000 områder efter art. 6(2) kan forpligte myndighederne til at gennemføre konsekvensvurdering af godkendte aktiviteter, når der er risiko for en væsentlig forstyrrelse af et Natura 2000 område. Viser denne vurdering, at der ikke i dag vil kunne meddeles tilladelse til den bestående aktivitet efter art. 6(3), har myndigheden pligt til at lovliggøre forholdet. Kræver en fysisk lovliggørelse nedrivning, vil dette i sig selv udgøre et projekt, som kun kan tillades efter art. 6(3), hvis der er sikkerhed for, at den fysiske lovliggørelse ikke medfører skadevirkning. En retlig lovliggørelse kan kun ske efter betingelserne og fremgangsmåden i art. 6(4), hvor der ved afvejningen skal tages hensyn til de miljømæssige fordele og ulemper ved at bringe aktiviteten til ophør i forhold til at lade aktiviteten fortsætte, uden at de økonomiske omkostninger alene kan være afgørende for, om der skal ske fysisk eller retlig lovliggørelse. Artiklen, der indledes med en kort sammenfatning af EU-domstolens tidligere fortolkning af habitatdirektivets art. 6, belyser de to seneste domme efterfulgt af en vurdering af dommenes betydning, hvor det konkluderes, at dommene vil kræve ændringer af hidtidig dansk praksis, hvilket bl.a. gælder sager om fysisk lovliggørelse og ved miljøgodkendelse af ændringer af bestående husdyrbrug.

AB - EU-domstolen har i to domme fra januar 2016 fortolket habitatdirektivets art. 6 om beskyttelse af Natura 2000 områder mod aktiviteter, der var tilladt, inden disse regler trådte i kraft. I sag C-141/14 fastslog EU-domstolen, at Bulgarien havde overtrådt habitatdirektivets art. 6(2) ved ikke at gribe ind over for vindmølleparker, der var tilladt før Bulgariens indtræden i EU og placeret i fuglebeskyttelsesområder, og at fortsat drift af vindmølleparker i nærheden af fuglebeskyttelsesområder udgjorde en overtrædelse af fuglebeskyttelsesdirektivets art. 4(4). Sag C-399/14 fastslog yderligere, at den generelle beskyttelse af Natura 2000 områder efter art. 6(2) kan forpligte myndighederne til at gennemføre konsekvensvurdering af godkendte aktiviteter, når der er risiko for en væsentlig forstyrrelse af et Natura 2000 område. Viser denne vurdering, at der ikke i dag vil kunne meddeles tilladelse til den bestående aktivitet efter art. 6(3), har myndigheden pligt til at lovliggøre forholdet. Kræver en fysisk lovliggørelse nedrivning, vil dette i sig selv udgøre et projekt, som kun kan tillades efter art. 6(3), hvis der er sikkerhed for, at den fysiske lovliggørelse ikke medfører skadevirkning. En retlig lovliggørelse kan kun ske efter betingelserne og fremgangsmåden i art. 6(4), hvor der ved afvejningen skal tages hensyn til de miljømæssige fordele og ulemper ved at bringe aktiviteten til ophør i forhold til at lade aktiviteten fortsætte, uden at de økonomiske omkostninger alene kan være afgørende for, om der skal ske fysisk eller retlig lovliggørelse. Artiklen, der indledes med en kort sammenfatning af EU-domstolens tidligere fortolkning af habitatdirektivets art. 6, belyser de to seneste domme efterfulgt af en vurdering af dommenes betydning, hvor det konkluderes, at dommene vil kræve ændringer af hidtidig dansk praksis, hvilket bl.a. gælder sager om fysisk lovliggørelse og ved miljøgodkendelse af ændringer af bestående husdyrbrug.

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 125

EP - 133

JO - Tidsskrift for Miljø

JF - Tidsskrift for Miljø

SN - 1603-8398

IS - 4

ER -

ID: 161159873