TY - JOUR

T1 - Hvis projekter skal tillades efter undtagelsen i habitatdirektivets art. 6, stk. 4 for væsentlige samfundshensyn

T2 - - med omtale af dommen i C-411/19 om vejanlæg i et Natura 2000-område

AU - Pagh-Rasmussen, Peter

PY - 2020/12/8

Y1 - 2020/12/8

N2 - Det er ingen nyhed, at anvendelsen af EU’s regler om beskyttelse af Natura-beskyttelse volder danske myndigheder problemer. Der var og er betydelig usikkerhed om, hvornår der kræves en habitatvurdering, og hvad der kræves af en habitatvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Endnu større usikkerhed er der om myndigheders mulighed for at anvende undtagelsen for bydende nødvendige samfundshensyn i habitatbekendtgørelsens § 9, der udgør en del af den danske gennemførelse af habitatdirektivets art. 6, stk. 4. Efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet i MAD 2019.161 Mfk standsede et halvfærdigt kystbeskyttelsesanlæg, fordi projektet ikke kunne tillades efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, men kun kunne tillades efter undtagelsen i habitatbekendtgørelsens § 9, er flere myndigheder nok blevet klar over, at det i nogle tilfælde kan blive nødvendigt at bruge undtagelsen i habitatbekendtgørelsens § 9, der både indeholder materielle og processuelle betingelser. Reglen skal fortolkes i overensstemmelse med habitatdirektivets art. 6, stk. 4. Denne bestemmelse er senest fortolket af EU-domstolen i sag C-411/19, hvor der bl.a. blev taget stilling til fremgangsmåden og muligheden for at ændre projektet efter den første habitatvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3. Dommen i C-411/19 har derfor ikke alene betydning, når undtagelsen skal anvendes. Dommen indebærer tillige, at der ikke efter en habitatvurdering kan tilføjes vilkår om afværgeforanstaltninger, hvilket også begrænser danske klagenævns mulighed for at ”reparere” mangler i tilladelser. For danske myndigheder kompliceres forholdet yderligere af, at habitatvurdering og en eventuel brug af undtagelsen i mange tilfælde kræver forskellige myndigheders beslutning efter forskellige lovregler og med forskellige klagenævn. Dette er emnet for denne artikel, der efter en kort omtale af habitatdirektivets art. 6, stk. 2-4, belyser dommen i C-411/19, der sammenholdes med den danske gennemførelse af habitatdirektivets art. 6, stk. 3 og 4 med udgangspunkt i habitatbekendtgørelsen (2018/1595).

AB - Det er ingen nyhed, at anvendelsen af EU’s regler om beskyttelse af Natura-beskyttelse volder danske myndigheder problemer. Der var og er betydelig usikkerhed om, hvornår der kræves en habitatvurdering, og hvad der kræves af en habitatvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Endnu større usikkerhed er der om myndigheders mulighed for at anvende undtagelsen for bydende nødvendige samfundshensyn i habitatbekendtgørelsens § 9, der udgør en del af den danske gennemførelse af habitatdirektivets art. 6, stk. 4. Efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet i MAD 2019.161 Mfk standsede et halvfærdigt kystbeskyttelsesanlæg, fordi projektet ikke kunne tillades efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, men kun kunne tillades efter undtagelsen i habitatbekendtgørelsens § 9, er flere myndigheder nok blevet klar over, at det i nogle tilfælde kan blive nødvendigt at bruge undtagelsen i habitatbekendtgørelsens § 9, der både indeholder materielle og processuelle betingelser. Reglen skal fortolkes i overensstemmelse med habitatdirektivets art. 6, stk. 4. Denne bestemmelse er senest fortolket af EU-domstolen i sag C-411/19, hvor der bl.a. blev taget stilling til fremgangsmåden og muligheden for at ændre projektet efter den første habitatvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3. Dommen i C-411/19 har derfor ikke alene betydning, når undtagelsen skal anvendes. Dommen indebærer tillige, at der ikke efter en habitatvurdering kan tilføjes vilkår om afværgeforanstaltninger, hvilket også begrænser danske klagenævns mulighed for at ”reparere” mangler i tilladelser. For danske myndigheder kompliceres forholdet yderligere af, at habitatvurdering og en eventuel brug af undtagelsen i mange tilfælde kræver forskellige myndigheders beslutning efter forskellige lovregler og med forskellige klagenævn. Dette er emnet for denne artikel, der efter en kort omtale af habitatdirektivets art. 6, stk. 2-4, belyser dommen i C-411/19, der sammenholdes med den danske gennemførelse af habitatdirektivets art. 6, stk. 3 og 4 med udgangspunkt i habitatbekendtgørelsen (2018/1595).

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2020

SP - 429

EP - 438

JO - Tidsskrift for Miljø

JF - Tidsskrift for Miljø

SN - 1603-8398

IS - 11

ER -