Afværgeforanstaltninger og naturbevaringsplaner fritager ikke fra konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, men reglerne gælder ikke fiskeri i den eksklusive økonomiske zone: - nye EU-domme kræver ændret dansk lovgivning, rejser tvivl om bl.a. vandområdeplanernes gyldighed og ændret praksis efter habitatbekendtgørelsens § 6

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelfagfællebedømt

Standard

Afværgeforanstaltninger og naturbevaringsplaner fritager ikke fra konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, men reglerne gælder ikke fiskeri i den eksklusive økonomiske zone : - nye EU-domme kræver ændret dansk lovgivning, rejser tvivl om bl.a. vandområdeplanernes gyldighed og ændret praksis efter habitatbekendtgørelsens § 6 . / Pagh-Rasmussen, Peter.

I: Tidsskrift for Miljø, Nr. 8, 10.09.2018, s. 277-289.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelfagfællebedømt

Harvard

Pagh-Rasmussen, P 2018, 'Afværgeforanstaltninger og naturbevaringsplaner fritager ikke fra konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, men reglerne gælder ikke fiskeri i den eksklusive økonomiske zone: - nye EU-domme kræver ændret dansk lovgivning, rejser tvivl om bl.a. vandområdeplanernes gyldighed og ændret praksis efter habitatbekendtgørelsens § 6 ', Tidsskrift for Miljø, nr. 8, s. 277-289.

APA

Pagh-Rasmussen, P. (2018). Afværgeforanstaltninger og naturbevaringsplaner fritager ikke fra konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, men reglerne gælder ikke fiskeri i den eksklusive økonomiske zone: - nye EU-domme kræver ændret dansk lovgivning, rejser tvivl om bl.a. vandområdeplanernes gyldighed og ændret praksis efter habitatbekendtgørelsens § 6 . Tidsskrift for Miljø, (8), 277-289.

Vancouver

Pagh-Rasmussen P. Afværgeforanstaltninger og naturbevaringsplaner fritager ikke fra konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, men reglerne gælder ikke fiskeri i den eksklusive økonomiske zone: - nye EU-domme kræver ændret dansk lovgivning, rejser tvivl om bl.a. vandområdeplanernes gyldighed og ændret praksis efter habitatbekendtgørelsens § 6 . Tidsskrift for Miljø. 2018 sep. 10;(8):277-289.

Author

Pagh-Rasmussen, Peter. / Afværgeforanstaltninger og naturbevaringsplaner fritager ikke fra konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, men reglerne gælder ikke fiskeri i den eksklusive økonomiske zone : - nye EU-domme kræver ændret dansk lovgivning, rejser tvivl om bl.a. vandområdeplanernes gyldighed og ændret praksis efter habitatbekendtgørelsens § 6 . I: Tidsskrift for Miljø. 2018 ; Nr. 8. s. 277-289.

Bibtex

@article{d52173b11d4147c18a645fd9a89790b5,
title = "Afv{\ae}rgeforanstaltninger og naturbevaringsplaner fritager ikke fra konsekvensvurdering efter habitatbekendtg{\o}relsens § 6, stk. 2, men reglerne g{\ae}lder ikke fiskeri i den eksklusive {\o}konomiske zone: - nye EU-domme kr{\ae}ver {\ae}ndret dansk lovgivning, rejser tvivl om bl.a. vandomr{\aa}deplanernes gyldighed og {\ae}ndret praksis efter habitatbekendtg{\o}relsens § 6 ",
abstract = "Det er ingen nyhed, at EU-domstolens fortolkning af habitatdirektivets regler om konsekvensvurdering af projekters og planers p{\aa}virkning af Natura 2000-omr{\aa}der har kr{\ae}vet {\ae}ndret dansk lovgivning og/eller {\ae}ndring af dansk praksis. De f{\o}rste syv m{\aa}neder af 2018 er ingen undtagelse, som det fremg{\aa}r af dommene i sag C-323/17 om tilladelse til placering af tilslutningskabel til en irsk vindm{\o}llepark, sag C-164/17 om skovrydning for at etablere en vindm{\o}llepark, sag C-329/17 om skovf{\ae}ldning for at etablere elektrisk luftledning, sag C-447/17 om polsk skovforvaltningsplan, der bl.a. skulle beskytte mere end 100 {\aa}r gamle tr{\ae}er mod typografbillen og sag C-683/16 om beskyttelse af marine Natura 2000-omr{\aa}der i den tyske eksklusive {\o}konomiske zone mod bundgarnsfiskeri. Dommen i sag C-323/17 drejede sig om, hvorn{\aa}r konsekvensvurdering af projekter og planer efter habitatdirektivets art. 6(3) kan undlades pga. afv{\ae}rgeforanstaltninger, mens C-164/17 drejede sig om fortolkning af begrebet {\textquoteright}projekt{\textquoteright} efter VVM-direktivet. Sagen mod Polen (C-447/17) drejede sig om, der kr{\ae}ves konsekvensvurdering af en {\ae}ndret forvaltningsplan i Natura 2000-omr{\aa}de med {\o}get skovhugst for at undg{\aa} skadevirkning p{\aa} beskyttede skove, hvis dette samtidigt medf{\o}rer skade p{\aa} andre arter, der udg{\o}r en del af udpegningsgrundlaget og betydningen af Natura 2000-planers afvejning, hvor beskyttelsen af en naturtype medf{\o}rer skade p{\aa} en anden beskyttet naturtype. Sag C-683/16 drejede sig om fiskeri i marine Natura 2000-omr{\aa}der, og EU-domstolen fastslog, at som f{\o}lge af EU{\textquoteright}s enekompetence p{\aa} fiskeri-omr{\aa}det kan Tyskland ikke i to marine Natura 2000-omr{\aa}der beliggende i den tyske eksklusive {\o}konomiske zone i {\O}sters{\o}en og Nords{\o}en forbyde bundgarnsfiskeri fra fiskefart{\o}jer fra andre medlemsstater, selv om det er ubestridt, at bundgarnsfiskeriet skader Natura 2000-omr{\aa}det. Det er umuligt inden for denne artikels rammer indg{\aa}ende at belyse de fem dommes vidtg{\aa}ende konsekvenser for dansk ret. I stedet har jeg valgt kort at omtale de fem domme og belyse deres umiddelbare konsekvenser for dansk lovgivning og praksis. De fem domme vedr{\o}rer fire delvist overlappende juridiske fortolkningssp{\o}rgsm{\aa}l. Det ene er, hvilke retsakter der er omfattet af habitatdirektivets regler om konsekvensvurdering af projekter og planer. Det andet vedr{\o}rer screeningen, dvs. hvorn{\aa}r er der en s{\aa}dan vished om en retsakts p{\aa}virkning af Natura 2000-omr{\aa}ders udpegningsgrundlag, at konsekvensvurdering kan undlades, inden der meddeles tilladelse. Det tredje sp{\o}rgsm{\aa}l drejer sig om, hvilke naturbevaringsplaner der kr{\ae}ver konsekvensvurdering og kun kan vedtages efter undtagelsen for bydende n{\o}dvendige samfundshensyn i habitatdirektivets art. 6(4). Det fjerde sp{\o}rgsm{\aa}l drejer sig om medlemsstaternes kompetence til at regulere fiskeri i marine Natura 2000-omr{\aa}der beliggende i den eksklusive {\o}konomiske zone, hvor dommen i C-683/16 ikke alene vil kr{\ae}ve {\ae}ndring af fiskeriloven, men tillige rejse en r{\ae}kke udfordringer for den danske gennemf{\o}relse af flere af EU{\textquoteright}s direktiver om havmilj{\o}et. Artiklen indledes med en oversigt over de fortolkningssp{\o}rgsm{\aa}l, som art. 6(3) rejser, og EU-domstolens tidligere besvarelse af disse sp{\o}rgsm{\aa}l med kort omtale af den danske gennemf{\o}relse, hvilket efterf{\o}lges af en gennemgang af de fem domme og overvejelser om dommenes konsekvenser for dansk lovgivning og praksis.",
author = "Peter Pagh-Rasmussen",
year = "2018",
month = sep,
day = "10",
language = "Dansk",
pages = "277--289",
journal = "Tidsskrift for Milj{\o}",
issn = "1603-8398",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "8",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Afværgeforanstaltninger og naturbevaringsplaner fritager ikke fra konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, men reglerne gælder ikke fiskeri i den eksklusive økonomiske zone

T2 - - nye EU-domme kræver ændret dansk lovgivning, rejser tvivl om bl.a. vandområdeplanernes gyldighed og ændret praksis efter habitatbekendtgørelsens § 6

AU - Pagh-Rasmussen, Peter

PY - 2018/9/10

Y1 - 2018/9/10

N2 - Det er ingen nyhed, at EU-domstolens fortolkning af habitatdirektivets regler om konsekvensvurdering af projekters og planers påvirkning af Natura 2000-områder har krævet ændret dansk lovgivning og/eller ændring af dansk praksis. De første syv måneder af 2018 er ingen undtagelse, som det fremgår af dommene i sag C-323/17 om tilladelse til placering af tilslutningskabel til en irsk vindmøllepark, sag C-164/17 om skovrydning for at etablere en vindmøllepark, sag C-329/17 om skovfældning for at etablere elektrisk luftledning, sag C-447/17 om polsk skovforvaltningsplan, der bl.a. skulle beskytte mere end 100 år gamle træer mod typografbillen og sag C-683/16 om beskyttelse af marine Natura 2000-områder i den tyske eksklusive økonomiske zone mod bundgarnsfiskeri. Dommen i sag C-323/17 drejede sig om, hvornår konsekvensvurdering af projekter og planer efter habitatdirektivets art. 6(3) kan undlades pga. afværgeforanstaltninger, mens C-164/17 drejede sig om fortolkning af begrebet ’projekt’ efter VVM-direktivet. Sagen mod Polen (C-447/17) drejede sig om, der kræves konsekvensvurdering af en ændret forvaltningsplan i Natura 2000-område med øget skovhugst for at undgå skadevirkning på beskyttede skove, hvis dette samtidigt medfører skade på andre arter, der udgør en del af udpegningsgrundlaget og betydningen af Natura 2000-planers afvejning, hvor beskyttelsen af en naturtype medfører skade på en anden beskyttet naturtype. Sag C-683/16 drejede sig om fiskeri i marine Natura 2000-områder, og EU-domstolen fastslog, at som følge af EU’s enekompetence på fiskeri-området kan Tyskland ikke i to marine Natura 2000-områder beliggende i den tyske eksklusive økonomiske zone i Østersøen og Nordsøen forbyde bundgarnsfiskeri fra fiskefartøjer fra andre medlemsstater, selv om det er ubestridt, at bundgarnsfiskeriet skader Natura 2000-området. Det er umuligt inden for denne artikels rammer indgående at belyse de fem dommes vidtgående konsekvenser for dansk ret. I stedet har jeg valgt kort at omtale de fem domme og belyse deres umiddelbare konsekvenser for dansk lovgivning og praksis. De fem domme vedrører fire delvist overlappende juridiske fortolkningsspørgsmål. Det ene er, hvilke retsakter der er omfattet af habitatdirektivets regler om konsekvensvurdering af projekter og planer. Det andet vedrører screeningen, dvs. hvornår er der en sådan vished om en retsakts påvirkning af Natura 2000-områders udpegningsgrundlag, at konsekvensvurdering kan undlades, inden der meddeles tilladelse. Det tredje spørgsmål drejer sig om, hvilke naturbevaringsplaner der kræver konsekvensvurdering og kun kan vedtages efter undtagelsen for bydende nødvendige samfundshensyn i habitatdirektivets art. 6(4). Det fjerde spørgsmål drejer sig om medlemsstaternes kompetence til at regulere fiskeri i marine Natura 2000-områder beliggende i den eksklusive økonomiske zone, hvor dommen i C-683/16 ikke alene vil kræve ændring af fiskeriloven, men tillige rejse en række udfordringer for den danske gennemførelse af flere af EU’s direktiver om havmiljøet. Artiklen indledes med en oversigt over de fortolkningsspørgsmål, som art. 6(3) rejser, og EU-domstolens tidligere besvarelse af disse spørgsmål med kort omtale af den danske gennemførelse, hvilket efterfølges af en gennemgang af de fem domme og overvejelser om dommenes konsekvenser for dansk lovgivning og praksis.

AB - Det er ingen nyhed, at EU-domstolens fortolkning af habitatdirektivets regler om konsekvensvurdering af projekters og planers påvirkning af Natura 2000-områder har krævet ændret dansk lovgivning og/eller ændring af dansk praksis. De første syv måneder af 2018 er ingen undtagelse, som det fremgår af dommene i sag C-323/17 om tilladelse til placering af tilslutningskabel til en irsk vindmøllepark, sag C-164/17 om skovrydning for at etablere en vindmøllepark, sag C-329/17 om skovfældning for at etablere elektrisk luftledning, sag C-447/17 om polsk skovforvaltningsplan, der bl.a. skulle beskytte mere end 100 år gamle træer mod typografbillen og sag C-683/16 om beskyttelse af marine Natura 2000-områder i den tyske eksklusive økonomiske zone mod bundgarnsfiskeri. Dommen i sag C-323/17 drejede sig om, hvornår konsekvensvurdering af projekter og planer efter habitatdirektivets art. 6(3) kan undlades pga. afværgeforanstaltninger, mens C-164/17 drejede sig om fortolkning af begrebet ’projekt’ efter VVM-direktivet. Sagen mod Polen (C-447/17) drejede sig om, der kræves konsekvensvurdering af en ændret forvaltningsplan i Natura 2000-område med øget skovhugst for at undgå skadevirkning på beskyttede skove, hvis dette samtidigt medfører skade på andre arter, der udgør en del af udpegningsgrundlaget og betydningen af Natura 2000-planers afvejning, hvor beskyttelsen af en naturtype medfører skade på en anden beskyttet naturtype. Sag C-683/16 drejede sig om fiskeri i marine Natura 2000-områder, og EU-domstolen fastslog, at som følge af EU’s enekompetence på fiskeri-området kan Tyskland ikke i to marine Natura 2000-områder beliggende i den tyske eksklusive økonomiske zone i Østersøen og Nordsøen forbyde bundgarnsfiskeri fra fiskefartøjer fra andre medlemsstater, selv om det er ubestridt, at bundgarnsfiskeriet skader Natura 2000-området. Det er umuligt inden for denne artikels rammer indgående at belyse de fem dommes vidtgående konsekvenser for dansk ret. I stedet har jeg valgt kort at omtale de fem domme og belyse deres umiddelbare konsekvenser for dansk lovgivning og praksis. De fem domme vedrører fire delvist overlappende juridiske fortolkningsspørgsmål. Det ene er, hvilke retsakter der er omfattet af habitatdirektivets regler om konsekvensvurdering af projekter og planer. Det andet vedrører screeningen, dvs. hvornår er der en sådan vished om en retsakts påvirkning af Natura 2000-områders udpegningsgrundlag, at konsekvensvurdering kan undlades, inden der meddeles tilladelse. Det tredje spørgsmål drejer sig om, hvilke naturbevaringsplaner der kræver konsekvensvurdering og kun kan vedtages efter undtagelsen for bydende nødvendige samfundshensyn i habitatdirektivets art. 6(4). Det fjerde spørgsmål drejer sig om medlemsstaternes kompetence til at regulere fiskeri i marine Natura 2000-områder beliggende i den eksklusive økonomiske zone, hvor dommen i C-683/16 ikke alene vil kræve ændring af fiskeriloven, men tillige rejse en række udfordringer for den danske gennemførelse af flere af EU’s direktiver om havmiljøet. Artiklen indledes med en oversigt over de fortolkningsspørgsmål, som art. 6(3) rejser, og EU-domstolens tidligere besvarelse af disse spørgsmål med kort omtale af den danske gennemførelse, hvilket efterfølges af en gennemgang af de fem domme og overvejelser om dommenes konsekvenser for dansk lovgivning og praksis.

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 277

EP - 289

JO - Tidsskrift for Miljø

JF - Tidsskrift for Miljø

SN - 1603-8398

IS - 8

ER -

ID: 202426900