Om forskningsgruppen – Københavns Universitet

Dansk > Om forskningsgruppen

Om forskningsgruppen

Formål

Forskningsgruppens formål er at undersøge og tage stilling til juridiske, politiske og administrations- samt lovgivningsmæssige spørgsmål, der opstår i forbindelse med den teknologiske anvendelse af Kunstig Intelligens (Artificial Intelligence, AI) inden for forskellige områder, der involverer menneskelig aktivitet. Som sådan, er der åbenlyse overlap med Fakultetets fokus på digitalisering, men gruppens sigte er altså, at mere vidtgående konfrontere den næste generation af transformationelle spørgsmål, der opstår i forbindelse med AI og andre teknologier under udvikling.

Der er et væsentligt behov for juridisk forskning på dette område. AI er formentlig en forstyrrende og potentielt nedbrydende kraft i forhold til loven. Juridiske forskere bør derfor begynde at overveje, både hvordan teknogien skal tilpasses retslige[ATW1]  krav, såvel som hvilke grundbegreber, der muligvis bør genovervejes set i lyset af hvad AI betyder for den generelle samfundsstruktur samt i en menneskeretlig sammenhæng. For så vidt, AI udgør et alternativt udgangspunkt for undersøgelse af legale principper og processer, er der tale om en betydelig mulighed for, ikke alene at underbygge den allerede eksisterende retlige tilrettelæggelse, men tillige at genoverveje og forbedre nuværende retssystemer. Muligheden for forbedring er her afgørende: hvad AI-systemer identificerer som uregelmæssigheder, eller producerer som slutresultat er ofte en refleksion af menneskelig og samfundsmæssig tilbøjelighed eller påvirkning. Fremfor at indrette AI-systemer til at forebygge disse uregelmæssigheder, bør juridiske forskere udnytte denne nye indsigt i, at kunne adressere det underliggende friktionspunkt eller kontrovers.

Strategi

Der er et vidt spektrum af udslag ved kontaktfladen mellem AI og retten. Skønt en bred tilgang til projektet fremstår som generelt ønskelig, vil gruppens indfaldsvinkel i sit arbejde ideelt tage udgangspunkt i legal disruption. Det er netop den latente forstyrrelse af retslige principper, processer og procedurer, som AI forårsager, der vil være genstand for evaluering og undersøgelse i forskningsgruppen. Legal disruption udgør et filter, for hvilke problemstillinger, der er relevante for gruppen at forholde sig til: kunstig intelligens samt disses manifestationer, som er i stand til at grundlæggende forskyde retslige antagelser eller systematisk fordreje gældende regulering, vil først og fremmest blive taget i betragtning. Med andre ord, inkluderes kunstig intelligens samt disses manifestationer, der giver anledning til strukturelle og systematiske udfordringer for retten, som et af gruppens projekter. Dette er ganske vist en prekær indfaldsvinkel, men ikke desto mindre nødvendig, for at efterprøve hvorvidt anvendelse af kunstig intelligens samt effekterne heraf, er bevaringsværdige samt under hvilke omstændigheder dette kan være problematisk.

På baggrund af gruppens fokus på legal disruption, er dennes sigte således dynamisk og i konstant bevægelse (på samme måde som AI i sig selv er kendetaget af konstant udvikling) : for så vidt retslige og politiske spørgsmål vedrørende AI fyldestgørende besvares igennem regulering, mister disse også deres disruptive effekt og falder derved uden for gruppens fokusområde. Ukontroversielle områder er for os, uinteressante. Perspektivet på den næste generation of udfordringer, der opnås igennem dette fokus, kan anvendes til at imødese fremtidige problemer igennem forberedelse af regulering og lov. Gruppens pejlemærke er således at favne det uvisse og ukomplette, og derved formulere en mere robust reguleringsmodel som svar på disse eminente teknologier.