8. september 2021

Post-Afghanistan: Nye folkeretlige udfordringer for Forsvaret i et ændret konfliktbillede

FORSKNING VISER

Den situation, vi ser i Afghanistan netop nu, vil gøre vestlige stater mindre tilbøjelige til at sende tropper af sted på internationale missioner. I stedet for ’boots on the ground’ vil fremtidens militære bidrag fra Danmark og vores allierede i højere grad tage form af støtte til lokale og regionale aktører. To juraforskere peger på, at det ændrede konfliktbillede kan betyde, at danske styrker skal klædes på til at løfte nye udfordringer, hvis Danmark fortsat skal være bannerfører for folkeretten og menneskerettighederne.

Soldater i Afghanistan

For godt 20 år siden, da World Trade Center og Pentagon blev angrebet, var de vestlige stater hurtige til at reagere. Kort efter angrebene indledte USA den såkaldte ”Operation Enduring Freedom” mod Afghanistan. I Danmark oplevede vi en politisk vilje til at bidrage til den amerikanskledede, internationale indsats og NATO’s internationale sikkerhedsstyrke. Danmark sendte bl.a. jæger- og frømandskorpsene samt bomberydningspersonel til Kabul-området og var involveret i langvarige kamphandlinger i Helmand-provinsen i den sydlige del af Afghanistan.

Aktiv deltagelse i internationale militæroperationer forudsætter overholdelse af krigens love eller den humanitære folkeret:

-Forsvaret har indtil nu naturligt nok – bl.a. gennem udgivelsen af den første danske militærmanual i 2016 – haft fokus på, hvad danske styrker må og ikke må. Hvordan undgår danske styrker selv at krænke folkeretten og dermed påføre Danmark statsansvar? De erfaringer, der nu er gjort i Afghanistan, vil forstærke en tendens i retning af et ændret konfliktbillede med mindre militær tilstedeværelse på fremmed grund, siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor mso på Det Juridiske Fakultet på KU.  

I stedet for at landsætte tropper vil vestlige stater i højere grad give støtte til eller yde bidrag til lokale eller regionale aktører. Der vil være begrænsede tropper til stede, fx specialstyrker til at støtte de lokale aktører, men kamphandlingerne og politiaktioner bliver udført af lokale.

Det ændrede konfliktbillede aktualiserer en række vanskelige og kontroversielle folkeretlige spørgsmål, og det er netop dem, som juraforskerne Astrid Kjeldgaard-Pedersen og Cornelius Wiesener undersøger i rapporten State Responsibility for the Misconduct of Partners in International Military Operations – General and Specific Rules of International Law:

-Når man deltager i internationale militæroperationer via partnere af forskellig art, både andre stater og lokale ikke-statslige aktører, er man nødt til at forholde sig til risikoen for, at dem man støtter eller yder bidrag til potentielt kan begå folkeretsbrud, og at man derigennem selv kan holdes ansvarlig, f.eks. for medvirken, siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen.

Danmark skal risikovurdere  

I rapporten peger de to juraforskere på, at de danske styrker fremover bør have øget fokus på, at deres militære partnere ikke forbryder sig mod folkeretten. Forsvaret skal sikre løbende udvikling og opdatering af tilstrækkelige risikovurderingsprocedurer, hvis Danmark fortsat vil overholde folkeretten, når vi engagerer os i internationale operationer: 

-De danske styrker skal have tidssvarende procedurer for, hvordan de vurderer risikoen for, at der vil blive begået folkeretsbrud af en potentiel partner. Og hvis en sådan risikovurdering falder negativt ud, skal de have procedurer for, hvordan de skal forholde sig. Hvornår siger vi nej til et konkret samarbejde? Og hvornår underviser vi dem, vi støtter eller samarbejder med eller fortæller dem, at vi hjælper jer med at gøre det her, men så kræver det, at I overholder x,y,z? Det er en vanskelig opgave, fordi det juridiske landskab er så kompliceret, som det er. Det betyder, at man er nødt til at sætte ressourcer af til, at de danske styrker kontinuerligt er klædt på til opgaven, siger postdoc Cornelius Wiesener på Det Juridiske Fakultet på KU. 

Sådanne procedurer for vurdering af risiko og eventuelle afbødende foranstaltninger over for en samarbejdspartner vil ikke kun være til gavn i en konkret militær operation. De kan efter omstændighederne også vise sig nyttige, hvis der bliver rejst en sag mod Danmark ved en international domstol. Derigennem kan de også indirekte være med til at opretholde Danmarks internationale omdømme som et forgangsland, når det kommer til at efterleve folkeretten: 

-Det vil være godt at kunne sige, at vi har procedurer for risikovurderinger, og at de er blevet efterlevet, hvis der på et tidspunkt kommer en sag mod Danmark ved f.eks. Den internationale Domstol. Hvis du gennemfører en risikovurdering, og den falder negativt ud, dvs. at der er en risiko for brud på folkeretten, og du derfor har gennemført nogle afbødende foranstaltninger, så vil du alt andet lige, selv om der i sidste ende sker et folkeretsbrud, bedre kunne løfte bevisbyrden for, at betingelserne for medvirkensansvar ikke er til stede, siger Cornelius Wiesener.

9/11

Kontakt

Astrid Kjeldgaard-Pedersen
Professor mso på Københavns Universitet
Mail: astrid.kjeldgaard-pedersen@jur.ku.dk
Tlf. +45 35 33 38 79

Cornelius Wiesener
Postdoc på Københavns Universitet
Mail: Cornelius.Wiesener@jur.ku.dk
Tlf. +45 60 51 71 06

Lene Juhl Friedrichsen
Kommunikationsmedarbejder
Mail: lene.juhl.friedrichsen@jur.ku.dk
Tlf. +45 24 80 44 84