3. september 2021

Den ulovlige lov: Masseovervågningen af danskerne

Masseovervågning

Siden 2006 har vi i Danmark som del af vores kamp mod terrorisme gemt mange tusind milliarder stykker data om danskernes kommunikation. Men ingen ved, om det virker efter hensigten, og EU-domstolen har adskillige gange slået fast, at det er ulovligt. Så hvorfor gør vi det stadig?

En sms til kæresten. Et opkald til moster Erna.

Hver gang du bruger din mobiltelefon, bliver der gemt et stykke data om hvor, hvornår, hvordan og med hvem du kommunikerer. Det bliver til mange millioner registreringer af den danske befolkning hver eneste dag.

Denne masseovervågning skyldes den såkaldte ”logningsbekendtgørelse,” som har hjemmel i en lovbestemmelse, der stammer tilbage fra de tidlige terrorpakker.

Men ingen ved rigtigt, om de utallige logninger har hjulpet til at forhindre eller opklare terror. Til gengæld ved vi, at logningen går over de grænser, der er sat for staternes overvågning af deres befolkninger i Europa. Det slog EU-domstolen nemlig fast allerede i 2014 og sidenhen i en række lignende domme. 

- Domstolen siger, at man ikke må logge alle, som vi blandt andet gør i Danmark, fordi det strider mod vores grundlæggende rettigheder til blandt andet at have et privatliv i forhold til staten. I daglig tale ville man nok sige, at logningsdirektivet er ulovligt, forklarer lektor i persondataret Hanne Marie Motzfeldt. 

- Og så må man jo spørge, hvordan en lov kan være ulovlig? Det kan den, fordi at da vi som befolkning valgte at overdrage den lovgivende magt til de folkevalgte og regeringerne, så valgte vi samtidig at forbeholde os nogle rettigheder. Vi sagde ”staterne kan gå hertil og ikke længere”. Vi satte nogle grænser, blandt andet for at sikre et velfungerende demokrati. Og her er man altså ramlet ind i en af disse grænser, siger Hanne Marie Motzfeldt. 

Dyrt at være lovlydig

Men på trods af EU-domstolens domme, så fortsætter vi i Danmark alligevel med at logge alle danskere over en bred kam. 

- Der er mange konspirationsteorier om, hvorfor vi i Danmark ikke allerede har ændret vores logningsordning, så den kommer inden for rammerne af, hvad man må udsætte sin befolkning for. Og det er klart, at folk undrer sig over, at vi har et Justitsministerium, der i mange år ikke har respekteret grænserne for magten, siger Hanne Marie Motzfeldt. 

Hun peger på, at der meget vel kan være en ganske lavpraktisk grund til, at vi fortsætter den omfattende overvågning. 

- Det er antageligvis dyrt. Prisen for de justeringer, der skal til, er på et tidspunkt estimeret til omegnen af en milliard kroner. Det er min personlige teori om, hvorfor det ikke endnu er blevet lavet om. 

- I øjeblikket arbejder Justitsministeriet med et udkast til, hvordan man måske vil indrette nogle nye regler, så de bliver i overensstemmelse med de grænser, vi som befolkning har sat. Jeg har håb om, at vi vil få lovliggjort den danske overvågning inden 21-året for 9/11, siger Hanne Marie Motzfeldt.

9/11