11. august 2020

Staten skal forsikre os mod skader fra kunstig intelligens

KUNSTIG INTELLIGENS

Tech-giganterne kæmper for at være først med de smarteste kunstige intelligenser, mens jurister verden over river sig i håret. For hvem har ansvaret, når en "frit" handlende kunstig intelligens gør skade på os? Ejeren eller producenten? PhD-studerende har en løsning, der både involverer "god tro" og staten som forsikringsselskab

Robot

Det er morgen, og du er på vej til arbejde i din selvkørende bil. Pludselig svinger bilen til højre og kører ind i en cyklist, der brækker armen i faldet. Du har slet ikke rørt ved bilens instrumentbræt, så hvem har egentlig ansvaret for ulykken? Er det dig, eller er det producenten af den kunstige intelligens, der kører bilen?

Ovenstående scenarie er stadig science fiction, men kunstig intelligens findes allerede inden for transport, byggeri og bankvæsen, og tech-giganter som Amazon og Google arbejder ihærdigt på at udbrede teknologien til alle dele af samfundet. Imens kæmper verdens jurister med at afklare, hvordan vi skal forstå kunstig intelligens i forhold til loven. Er den en ting eller er den en aktør? Hvor skal ansvaret placeres, når en kunstig intelligens laver fejl?
Det er nogle af de spørgsmål Léonard van Van Rompaey behandler i sin Ph.d.-afhandling, som han forsvarede i juni 2020. Hans forslag til en løsning involverer både ”god tro”, nye standarder for sikkerhed og en statsstyret forsikringsmekanisme.

Bremser udviklingen

Ifølge Léonard Van Rompaey udgør kunstig intelligens en kæmpe udfordring for vores retssystem, fordi vores nuværende lovgivning ikke er gearet til at forholde sig til den.
- Som samfund er vi på mange måder interesserede i at få udbredt den kunstige intelligens. Vi ved, at den vil kunne udføre mange opgaver bedre og mere sikkert, end mennesker kan. Men den nuværende lovgivning er uklar, når det kommer til kunstig intelligens. I eksemplet med den selvkørende bil falder ansvaret i dag på ejeren af bilen, men det rejser nogle spørgsmål, for hvordan kan man være ansvarlig, når man ikke har kontrollen? Hvem vil turde købe en selvkørende bil, hvis man er ansvarlig for dens ”egne” handlinger?, siger Léonard Van Rompaey.

Nye standarder

Som løsning på problemet foreslår Léonard Van Rompaey en model i tre trin, hvor staten skal agere en slags forsikringsselskab i de tilfælde, hvor det hverken er producenten af den kunstige intelligens eller brugeren, der har begået en fejl.
- Første trin er at lade ansvaret for den kunstige intelligens falde tilbage på producenterne, da de er den eneste part, der har indflydelse på robottens handlinger, når den arbejder selvstændigt. Næste trin er at lave juridiske standarder for, hvordan producenter kan vise, at de har gjort hvad de kunne for at producere en sikker kunstig intelligens. I dag laver industrien selv standarder for blandt andet miljøbeskyttelse, og den model kan også bruges i forhold til kunstig intelligens. Ideen er, at troværdighed, sikkerhed og tillid skal blive til konkurrenceparametre mellem virksomheder, der producerer kunstig intelligens, siger Léonard Van Rompaey.

’God tro’

- Det tredje trin er, at staten påtager sig rollen som forsikringsselskab, når der er en ulykke, hvor hverken brugeren eller producenten er skyld i ulykken, og hvor producenterne af den kunstige intelligens kan vise, at de har gjort alt hvad de kunne for at leve op til standarderne. I sådanne tilfælde vil der være tale om uheld, der umuligt kunne forudses, og i de tilfælde skal producenten kun bære en lille del af ansvaret og dermed også en mindre del af en eventuel erstatning, siger Léonard Van Rompaey. Han påpeger, at der allerede i dag findes lignende juridiske principper, hvor domstole bliver bedt om at vurdere, hvorvidt virksomheder lever op til deres ansvar.
-’God tro' er et veletableret juridisk begreb, som kan anvendes her. Domstole er vant til at vurdere, om mennesker eller virksomheder har levet op til deres ansvar. Det vil de, med den rette viden, også kunne gøre i forhold til kunstig intelligens, siger Léonard Van Rompaey.

Léonard Van Rompaey er netop blevet bevilliget en postdoc i samarbejde med DTI, Innovationsfonden og advokatfirmaet Synch til at videreudvikle og forhåbentlig på sigt være med til at implementere modellen som del af praksis på området.