Kulturel baggrund som faktor ved straffastsættelse – Københavns Universitet

Det Juridiske Fakultet > Nyheder > 2019 > Kulturel baggrund som ...

20. februar 2019

Kulturel baggrund som faktor ved straffastsættelse

Regeringen vil ikke acceptere, at domstolene betragter det som en undskyldende omstændighed, at gerningspersonens strafbare adfærd kan tilskrives dennes tro, kulturelle baggrund eller lignende. Det gør danske domstole imidlertid heller ikke. Det er uholdbart, når en dom fra Retten i Næstved tolkes som udtryk for noget andet. Gennemførelse af lovforslag L 149 vil indebære en både usædvanlig og helt unødvendig fornyelse i dansk strafferet.

I den omtalte sag blev et vietnamesisk forældrepar fundet skyldige i vold mod deres børn. Straffen blev fastsat til fængsel i henholdsvis 3 måneder og fængsel i 60 dage. I begge tilfælde blev straffen gjort betinget. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om lettere slag med flad hånd og spisepinde og enkelte tilfælde af trusler, at forholdene lå tilbage i tid, at forholdene måtte anses for at være kulturelt betingede, og at volden ophørte, efter at de tiltalte af kommunen havde fået anvisninger på, hvordan børneopdragelse håndteres i Danmark.

Moderen havde truet sine drenge med at klippe ørerne af dem o.lign., hvis de ikke opførte sig ordentligt.

Dommen er faktisk såre fornuftig og velbegrundet. Retten nævner ganske vist, at udøvelsen af den ulovlige revselse var kulturelt betinget, men dette er ikke udtryk for, at retten tillægger dette betydning som en undskyldende eller formildende omstændighed eller som begrundelse for at gøre straffene betinget. Bemærkningen bidrager derimod til at forklare baggrunden og forløbet, hvor det afgørende er, at forholdene ophørte, efter at forældrene var blevet retledt af kommunen.

Med domfældelsen og strafudmålingen har Retten i Næstved markeret, at den slags handlinger er uacceptable, men i lyset af forholdene på domstidspunktet er straffene gjort betinget. Dette er en helt rigtig tilgang, som er fuldstændig i overensstemmelse med, hvad domstolene ville være kommet frem til, hvis det havde drejet sig om etnisk danske forældre, som i en periode ikke havde magtet børneopdragelsen, men efter en indsats fra kommunen var kommet på ret kurs. Rent bortset fra dette, ville det næppe have været i børnenes tarv at sende forældrene bag tremmer, endsige at udvise dem. Lærerne og kommunen er jo trådt til på en måde, der giver forhåbninger om, at forældrene fremover er i stand til at magte børnene uden at ty til vold eller trusler. Det er alt i alt en kvalificeret og positiv integrationsindsats, og dommen er således på ingen måde udtryk for anerkendelse af nogen form for parallelsamfund, endsige æresrelateret kriminalitet.

Der er med andre ord ikke tale om, at Retten i Næstved har betragtet det som en formildende omstændighed, at gerningsmandens adfærd kunne tilskrives kulturel baggrund.

Læs hele debatindlægget