27. juni 2019

Kampen mod antibiotikaresistens kræver tværfaglig indsats

Kapløbet mod resistente bakterier skal vindes ved en tværfaglig indsats fra både fødevare- og medicinalindustri, sundhedsvæsen, forbrugere og ikke mindst fra den offentlige forskning. Sådan siger Jakob Wested, postdoc i forskningscenteret Center for Advanced Studies in Biomedical Innovation Law. Her forsker han i hvordan lovgivning, herunder immaterielle rettigheder, påvirker udvikling, produktion, brug og spredning af viden.

”Situationen er i dag, at flere og flere bakterier udvikler resistens, og samtidig halter det med udviklingen af ny antibiotika. Vi vil altså gerne ændre adfærden, så fødevareindustrien og sundhedssektoren forbruger mindre antibiotika, og dermed mindsker udviklingen af resistens. Samtidig vil vi fremme udviklingen af nye antibiotikatyper, som vi kan bruge til at slå de allerede resistente bakterier ned med.”

Jurister kan skabe incitament til innovation

Der er brug for både lovgivning og adfærdsændringer for at sænke forbruget af antibiotika i fødevareindustrien og sundhedssektoren og samtidig skrue op for innovationen af nye behandlingsformer og nye typer antibiotika. Jakob Wested forklarer, at det kan være svært at ændre, da det både er kultur, produktionsformer og markedskræfter der skal tænkes ind i løsningen:

”Et af problemerne er, at færre og færre medicinalfirmaer arbejder med at udvikle ny antibiotika. Det er nemlig en dårlig forretning at udvikle medicin, der skal bruges mindre og mindre af for at undgå resistens. Så hvordan kan man vende den udvikling? Kunne man fx indføre lovgivning og regler, der gør det attraktivt for medicinalfirmaerne at forske i resistens og nye behandlingsformer, lave særlige skattefradrag eller etablere forskningsinstitutioner, der skaber et fælles vidensfundament. Det kunne understøtte innovation og gøre vejen fra forskning til marked kortere og mere attraktiv for den enkelte lægemiddelvirksomhed.”    

Kollaboration er vejen frem

Som med mange andre af tidens store samfundsudfordringer, er antibiotikaresistens et mange facetteret problem, som kræver en indsats på tværs af forskellige aktører. Forskellige sektorer drevet af forskellige motiver og incitamenter, forskellige fagdiscipliner og mange nationale aktører skal samarbejde om fælles løsninger, hvis problemet med antibiotika resistens skal løses. Bakterier kender ingen grænser, og et overforbrug af antibiotika i fx USA vil give problemer med resistens også i Danmark.

”Hver aktør kommer med viden om sin egen verden og derfor også med sin del af løsningen. Der er derfor behov for, at man arbejder med kollaborativ problemløsning” siger Jakob Wested.

I sin forskning arbejder Jakob netop med, hvordan man kan udvikle nye fælles løsninger i et vidensamarbejde på tværs af aktører. I sin nyudgivne bog Kollaboration – vejen til åben forskning og formidling giver han sammen med en kognitionsforsker, en filosofiprofessor og en tech entreprenør eksempler på og redskaber til, hvordan man som studerende, forsker og leder kan arbejde med kollaborativ problemløsning.

”Teknologien har skabt helt nye redskaber der muliggør kollaboration om komplekse udfordringer som fx antibiotikaresistens. Løsningen er dog ikke kun teknologisk, men involverer i høj grad mennesker. Det kræver tillid, koordinering og udvikling af fælles forståelse hvis kollaboration med eller uden teknologi og digitalisering skal være succesfuld. Det handler om at etablere et joint problem space.”

På årets Folkemøde rejste Jakob debatten om, hvordan vi kommer antibiotikaresistens til livs. Det gjorde han i en debat med repræsentanter fra Novo Nordisk Fonden, Danish Crown, Landbrug & Fødevarer og læger Uden Grænser.

Hør hvad han tog med fra debatten med de forskellige aktører