WELMAs forskningstemaer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

WELMA > WELMAs forskningstemaer

WELMAs forskningstemaer

Folkesundhed – en udfordring for velfærdssamfundet og markedet

Gennem de seneste 20 år er der sket en voldsom udvikling i såkaldte ”livstilssygdomme”, Det estimeres, at ca. 60 % af alle dødsfald globalt set kan tilskrives livsstilssygdomme. Selvom udviklingen er mest markant i lav- og mellemindkomstlande (ca. 80 % af alle dødsfald), har den også stor betydning for højindkomstlande. På globalt plan taler man således om, at epidemiske sygdomme er blevet afløst af en epidemisk udvikling i non-communicable diseases (NCD). Udviklingen vil i sig selv føre til stigende sundhedsudgifter og sammen med de udgifter, der følger med en aldrende befolkning, kan befolkningens generelle sundhedstilstand blive en af velfærdssamfundets store økonomiske og praktiske udfordringer. Internationale organisationer (bl.a. WHO, OECD og EU) peger på iværksættelse af en række forskellige interventioner, herunder anvendelse af retlig regulering, som et middel til at fremme befolkningens sundhed. Andre aktører reagerer også på udviklingen. Det gælder således arbejdspladser og forsikrings- og pensionsforsikringsselskaber, som kan have egne (økonomiske) interesser i arbejdskraftens sundhedstilstand.

Set fra et retligt perspektiv rejser udviklingen en række spørgsmål. Øget anvendelse af retlig regulering som et middel til at styre befolkningens sundhedsadfærd rejser en række generelle spørgsmål om rettens rolle i velfærdssamfundet, herunder dens evne til at fremme bestemte adfærdsformer. Desuden kan de interventioner (retlige og ikke-retlige), som fremhæves som middel til at dæmme op for den epidemiske udvikling af livsstilssygdomme, påvirke borgernes tilværelse og virksomhedernes driftsforhold på en række væsentlige punkter. Indførelse af screeningsprogrammer for bestemte former for cancer har betydning for borgernes patientrettigheder, inddragelse af arbejdspladserne i generel sundhedsfremme påvirker ansættelsesrelationerne mellem virksomhederne og medarbejderne, indførelse af sunde madordninger i børnehaver og skoler kan have betydning for børnenes ret til sundhed og børns og forældres ret til privatliv, og forbud mod rygning og regulering af markedsføring og mærkning af tobaksvarer rejser spørgsmål om statens ansvar for både at sikre den enkelte en ret til sundhed og grænserne for indgreb i borgernes privatliv og virksomheders kommercielle ytringsfrihed. Der er allerede en tendens i retning af øget offentlig regulering for at styre borgernes sundhedsadfærd og virksomheders markedsadfærd (fx regulering af reklamering for tobaksvarer). Samtidig kan man se markedet reagere ved at finde egne løsninger såsom private sundhedsforsikringer. Der inddrages nye aktører i den offentlige sundhedspolitik, og private interesser i folkesundheden bringer ligeledes nye aktører på banen. Der opstår dermed nye – og mere komplekse – retlige relationer og reguleringer.

Læs mere her

Globalisering og migration: Udfordring og løsning for velfærdsstaten

Mennesker, varer og tjenesteydelser migrerer på tværs af landegrænserne både indenfor og udenfor den Europæiske Union. Migration og regional globalisering udgør grundstenene i det indre marked. EU har således til formål at muliggøre og fremskynde globaliserings- og migrationsprocesser. Denne tendens reflekteres til en vis grad også på internationalt plan, f.eks. i forhold til WTO. Det internationale pres for globalisering og migration rejser imidlertid nogle problemstillinger for de nationale (herunder den danske) velfærdsstater, hvor udviklingen både kan ses som en udfordring og som en løsning på de demografiske og økonomiske problemer, som velfærdstaten og velfærdssamfundet skal håndtere. De konkrete forskningsprojekter vil både belyse udfordringer og løsninger på institutionelt niveau (projekt 1) og set ud fra et individuelt rettighedsperspektiv (projekt 2).

Læs mere her

Relationer i velfærdssamfundet – Udvikling af en relationsret

Ægteskabskontrakten var helt til midten af 1900-tallet den vigtigste juridiske begivenhed for kvinder så vel som mænd. Men i dag er ægteskabet er ikke mere afgørende for enkeltpersoners liv og rettigheder. Et aspekt af den grundlæggende forandring er den krise, som befolkningens fravalg af ægteskab og tilvalg af andre relationer har medført for velfærdslovgivningens indre sammenhæng. Den danske velfærdsretlige model er i forsørgelsesretlig ubalance. Lovgiver har ikke været i stand til eller ønsket at tage konsekvensen af ægteskabets ændrede samfundsmæssige funktion. Dette har betydet forsørgelsesmæssig forvirring omkring berettigelse til sociale ydelser og velfærdsforanstaltninger mere generelt. En effekt af denne retlige forvirring har betydet, at velfærdsstaten har udviklet en overvågningsfunktion, der er bygget på mistro til borgeren og danner grundlag for et voksende modsætningsforhold mellem borger og stat. Den rekordhøje beskatning udgør en særlig dimension i denne sammenhæng. Ægteskabets ændrede status og opløsningen af traditionelle familierelationer er en tendens, der er særlig fremherskende i Norden, men som genfindes på forskellige stadier i helle Europa.

Et felt er ændringer i relationer over et livsforløb. Megen opmærksomhed har været fokuseret på de såkaldte ”børnefamilier”, som kun dækker en lille del af den enkeltes livsforløb. De retlige aspekter af unge menneskeres og gamle menneskers relationsdannelser er retligt overset. Det samme gælder de relationer, der dannes i de serielle familier gennem opløsning af de voksnes parrelation. De upåagtede relationer er ofte ikke parrelationer og kan derfor ikke relateres til ægteskabet. I dele af velfærdslovgivningen ser vi ansatser til vægtlægning af nye typer af relationer f.eks. ”pårørende”. Praksis fra EMD og EUD har også i et vist omfang opfanget disse nye relationstendenser. Også dansk praksis afspejler på den ene side disse tendenser og på den anden side en fastholden i de traditionelle former af ægteskab, faktisk samliv og familie som en generel norm. Såvel europæisk retspraksis som dansk praksis skal derfor inddrages og analyseres i de enkelte projekter

Den øgede vægtlægning på autonomi stiller nye spørgsmål til relationsdannelser som f.eks. adoption og etablering af plejeforhold.

Den beskrevne strukturelle udvikling har et kønsperspektiv, idet den har forskellige retlige implikationer for kvinder og mænd. Det er ligeledes relevant at inddrage et alders- og etnicitetsperspektiv. Diskriminations- og ligestillingsretlige perspektiver vil derfor være en tværgående dimension.

Grundlovens § 75 stk. 2 (ret til forsørgelse) og EMK’s tillægsprotokol 1 art. 1 (ejendomsret til sociale ydelser) er grundlæggende problemstillinger i forskningstemaet.

Læs mere her

Velfærd, skattekontrol og legitimitet

Det er evident, at det væsentligste økonomiske fundament for velfærdssamfundet i form af skatter og afgifter i vidt omfang afhænger af effektive kontrolredskaber. I EU har den finansielle krise og en række medlemsstaters problemer med statsbudgetterne fremhævet det essentielle i, at effektive og dækkende kontrol- og inddrivelsesforanstaltninger er etableret og håndhæves i medlemsstaterne. Det er vigtigt for samarbejdet mellem EU medlemsstaterne, at hver medlemsstat overholder de af EU opstillede budgetmål, fordi dårlig økonomi i en medlemsstat og særligt i eurolandene har negative følgevirkninger for hele EU. Skattekontrol er et meget vigtigt middel til at sikre, at staternes indtægter i form af direkte og indirekte skatter oppebæres i overensstemmelse med skatte- og afgiftslovgivningen i den pågældende medlemsstat. I Grækenland har staten eksempelvis ikke været i stand til at opkræve skatter og afgifter effektivt, fordi skattekontrolsystemet i Grækenland er ineffektivt og ikke nyder legitimitet blandt statens borgere. I Danmark har den ny regering ændret en compliance-baseret skattekontrolmodel til en model baseret på øgede og intensiverede skattekontrolforanstaltninger for at sikre effektiv skatteopkrævning. Skatteministeriet betegner nu sig selv som et ”krigsministerium” i kamp for at sikre statens indtægter og for at mindste de såkaldte skattegab. (Skattegabet beregnes ved, at man sammenholder henholdsvis nationalregnskabet og skattestatistikkens opgørelse af den personlige indkomst. Forskellen mellem den personlige indkomst i de to metoder udgør et skøn over skattegabet). Desuden har den danske regering besluttet at offentliggøre skattelister over selskabsskattebetalinger for at skabe fokus på selskabernes fiskale bidrag til samfundet men efter alt at dømme også først og fremmest for at rette fokus på multinationale koncerner, som ikke bidrager (tilstrækkeligt) til den danske stat ved at betale selskabsskat. Danmark er langt fra den eneste stat, som fokuserer på multinationale koncerners lave eller ikke eksisterende selskabsskat, og EU samt OECD arbejder også på denne indsats. Et velfærdssamfund er afhængig af, at dets borgere bifalder velfærdsmodellen. Hvis den generelle holdning eksempelvis er, at for mange skatteydere undgår at bidrage med at betale skat eller afgift, udsættes velfærdsmodellen for legitimitetstab i befolkningen. Virkningen af et legitimitetstab er efter alt at dømme et fald i overholdelsen af pligten til at betale skat, hvilket yderligere svækker velfærdsmodellens soliditet. Et kernefelt ved øget skattekontrol er den retssikkerhedsmæssige afvejning af hensynet til skattesystemets soliditet og effektivitet kontra skatteyderens retssikkerhed.

Skattekontrolforanstaltninger som forskningsfelt vedrører ud over skatte- og afgiftsprocessen, forvaltningsret, forfatningsret, menneskeret, EU-ret samt en række discipliner uden for retsvidenskaben såsom økonomi, statskundskab, historie og psykologi. Desuden har forskningstemaet relationer til f.eks. socialretten, hvor kontrol har tilsvarende betydning ved tildeling af sociale rettigheder, samt arbejdsretten, hvor retlig regulering af tilsyn og kontrol med arbejde er omfattende.

Forskningstemaet er som udgangspunkt meget bredt og kan udmøntes i en lang række forskningsprojekter. De to indledende forskningsprojekter præsenteres i det følgende.

Læs mere her