Tværfaglig, retslingvistisk forskning om trusler – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

WELMA > Nyheder > Tværfaglig, retslingvi...

04. januar 2018

Tværfaglig, retslingvistisk forskning om trusler

Det tværfagligt anlagte forskningsprojekt inddrager forskningsmiljøer i seks lande, og på KU omfatter det treårige projekt PI Tanya Karoli Christensen, ph.d.-stipendiat Marie Bojsen-Møller, lektor og leder af Centre for Genre Research Sune Auken fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, adjunkt Ida Helene Asmussen fra juridisk fakultet og seniorrådgiver Claus Povlsen fra Center for Sprogteknologi. Dertil kommer en endnu ubesat étårig postdoc i korpuslingvistik, der skal ansættes på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Projektet falder inden for det retslingvistiske område – Forensic Linguistics på engelsk – som har vakt øget interesse de senere år, og som bl.a. har resulteret i at Tanya Karoli Christensen som den første sprogforsker har været inddraget som ekspertvidne i en alvorlig straffesag.

Fokus for projektet er at gøre os klogere på trusler som sproglig genre og at opnå detaljeret indsigt i de sproglige og retoriske træk i trusselsbeskeder. De senere år er der sket en stigning i antallet, ikke mindst via sociale medier som Facebook, Twitter og Snapchat. Samtidig er niveauet af håndskrevne trusler konstant.

Hensigten med trusler er at skræmme deres modtager, en effekt der generelt skabes sprogligt. Imidlertid ved man meget lidt om de sproglige træk i trusler. Projektet bygger på en innovativ kombination af sprogvidenskab og genrestudier og omfatter dannelsen af en tekstdatabase bestående af trusler.

Ida Helene Asmussen vil især bidrage ved at undersøge, hvordan trusler er indlejret i en juridisk-social kontekst som på forskellig vis omformer truslerne, når de indgår i juridiske tekster som f.eks. anklageskrifter og domme.

Trusler er selvsagt en teksttype, som er svær at få fat i, og i den første fase af projektet vil der være fokus på at udbygge datasættet betydeligt. Dernæst skal der gøres brug af nyere statistiske modeller til undersøgelse af forholdet mellem sproglige træk og kontekst.

Projektet skal bidrage med nye teoretiske udviklinger inden for gældende retorisk genreteori, da den må udvides for også at omfatte "illegitime genrer", der ikke har nogen institutionel ramme eller et egentligt diskursfællesskab til at definere sig.