Natasja Espeløv Balslev – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Juridiske Fakultet > Uddannelser > Karriereveje med jura > Natasja Espeløv Balslev

Erfaringer og gode råd fra Natasja Espeløv Balslev

Alexander Philip Dam Rasmussen Stilling: Juridisk specialkonsulent

Dimission:
2002

Arbejdsted: Kræftens Bekæmpelse

Baggrund: Jeg startede som fuldmægtig i Københavns Amts Sundhedsforvaltningen og arbejdede med sundhedsret, offentlig ret og forvaltningsret. Siden fulgte jeg med til Region Hovedstaden ved regionsdannelsen i 2007, hvor jeg de sidste fem år af min ansættelse var juridisk specialkonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri og blandt andet arbejdede med reglerne for anvendelse af tvang i psykiatrien. Sideløbende har jeg været ekstern lektor på Københavns Universitet, hvor jeg underviste i kursusfaget psykiatriret.

Om studietid og karrierevej:

Hvilke fag interesserede dig mest under studiet?

De fag, hvor de menneskelige relationer er mest fremherskende, som strafferet, sundhedsret og persondatabeskyttelsesret.

Hvad sætter du i dag allermest pris på at have med fra din kandidatuddannelse?

Jeg har fået en solid juridisk platform, som jeg kan arbejde ud fra. Selvom jeg primært har været beskæftiget med andre fag end de formueretlige, har jeg haft glæde af at have en grundviden at kunne trække på.  Den juridiske metode har vist sig at være utrolig anvendelig.

Ændrede dine karrieredrømme sig i løbet af studietiden?

Jeg har aldrig haft nagelfaste drømme om en karriere, men jeg har grundlæggende haft en interesse for mennesket bag den juridiske problemstilling. I starten af studiet var det derfor strafferet, der først havde min interesse og siden blev det forbrugerret og i særdeleshed sundhedsret.

Hvordan har dit karriereforløb været?: Fra evt. studiejob til nuværende ansættelse – hvilke kompetencer har du udviklet undervejs og hvad har haft særlig betydning for hvor du er i dag?

Mit arbejdsforløb har været præget af en grundlæggende lyst til at arbejde med juraen. Jeg har oplevet, at det gav mening at sætte mig ned og læse op på reglerne – lidt ligesom når man skal spille Matador: Det er utrolig kedeligt at læse reglerne til spillet, men når spillet går i gang, er det virkelig nyttigt at have sat sig ind i reglerne. Og jo mere jeg har arbejdet med området, des stærkere er det juridiske jugement i sagens natur blevet.
Mit karriereforløb har udviklet sig meget naturligt og uden forkromende planer. Jeg har taget de muligheder, der bød sig i takt med, at jeg blev mere specialiseret inden for et retsområde.   
Da jeg for et år siden startede i Kræftens Bekæmpelse, gav det rigtig god mening at flytte sig fra sygehussiden til patient og lobbysiden. Juraen er jo den samme. I mit nuværende job er det tilladt at ønske forbedringer til gældende lovgivning og arbejde på at opnå dem. Og det passer rigtig fint til mit temperament.

Hvad fik dig til at vælge netop det arbejdsområde, du beskæftiger dig med nu?

For mig er det vigtigt at arbejde for en sag. Som patient er man sårbar, man er ramt på sin person og man skal forholde sig til et univers, som for mange er fuldstændig fremmed og til tider frygtindgydende. Og det forhold, at vi alle er potentielle patienter betyder, at sundhedsjura er vedkommende for alle.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
Min arbejdsdag er en kombination af at arbejde meget stringent juridisk, tale med patienter, pårørende, fagfolk, skrive juridiske notater, breve eller samarbejde med journalistkolleger om formidling af ofte relativt kompleks jura på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde.
Hvilke konkrete opgaver har du?

Mine opgaver er meget varierede. Jeg udarbejder juridiske notater om emner, som vedrører kræftpatienternes sundhedsretlige og socialretlige vilkår, besvarer henvendelser til vores brevkasse, skriver på blogindlæg til vores blog om kræft, skriver hjemmeside tekster om rettigheder for kræftpatienter, holder oplæg for kolleger og frivillige om juridiske emner, deltager i netværks og strategimøder og udarbejder høringssvar, ofte i samarbejde med andre faggrupper, eksempelvis læger og sygeplejersker.

En stor del af mit arbejde er lobbyarbejde, hvor fundamentet er juridisk. Her kan processen være utrolig tidskrævende, men også virkelig spændende. Jeg synes, det giver rigtig god mening at tale med patienter og pårørende, for det er deres oplevelser, vi skal formidle videre til politikerne, i håbet om at forholdene forbedres.

Hvordan bruger du din uddannelse i dit arbejde? Hvilke fagelementer benytter du dig dagligt af?

Jeg bruger min uddannelse meget konkret, da mine opgaver kræver indgående juridisk kendskab til en række forhold vedr. patienters rettigheder, sundhedsvæsenets opbygning og organisering og den sociale lovgivning.

Hvor mange timer arbejder du i gennemsnit om ugen?

Det varierer lidt, men i snit 40-43 timer om ugen.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det er bedste ved mit job er følelsen af, at det rent faktisk gør en forskel at arbejde med det her retsområde på denne måde. Det er en luksus at føle, at mit arbejde er meningsfuldt både her og nu i relation til de mennesker, jeg taler med, og også at have en fornemmelse af, at være med til at arbejde for sag.  Jura, politik og en god portion menneskelig indsigt og empati udgør grundelementerne i mit arbejde, og det er jeg rigtig glad for.

Hvad har været det sværeste i dit 1. år som nyansat jurist?

Det er altid en udfordring at være ny. Det tager tid at lære en ny organisation at kende og at få opbygget sit interne netværk. Jeg tror, det har været en stor fordel, at jeg har arbejdet inden for sundhedsvæsenet i så mange år, for mit gamle netværk er i stor udstrækning stadig meget anvendeligt. Men det er svært at være ny, og i de første par måneder var det irriterende at føle sig uvidende, fordi jeg manglede historikken og havde en in medias res fornemmelse i mange sammenhænge.

Er der nogle ting man skal være opmærksom på/ være indstillet på, hvis man gerne vil have en jobfunktion som din?  Eksempelvis arbejdstider, særligt miljø, særlige opgaver?

I den funktion jeg varetager, skal man have et indgående kendskab til de relevante retsområder, man skal kunne arbejde selvstændigt og tænke politisk, og man må ikke være berøringsangst. Ofte kommer jeg tæt ind på livet af mennesker med kræft og det er langt fra alle samtaler, der har et politisk eller juridisk indhold. Det skal man kunne rumme, og man skal oprigtig kunne lide at have med mennesker at gøre. Ind i mellem skal man kunne hive sig selv op i nakkehårene og distancere sig, for det nytter ikke at blive gråd labil, når man taler med en mor til kræftsygt barn. Det må man gøre, når røret er lagt på igen.

Hvis du skulle tage jurastudiet om, hvad ville du så gøre igen? Hvad ville du fokusere mere på/gøre mere af?

Jeg tror stort set, jeg ville disponere på samme måde igen. Følge min umiddelbare interesse og se hvor det førte mig hen. Jeg kunne have valgt mine overbygningsfag mere stringent, men egentlig synes jeg, det har været rart ikke at have satset alt for ensidigt på enkelte retsområder. Og når øjnene blev lidt tunge nede på Jur. Lab ville jeg minde mig selv om, at det er meget sjovere at arbejde med jura end læse jura.


Om Kræftens Bekæmpelse:

Hvor mange medarbejdere er der i organisationen/virksomheden?
Ca. 1000

Hvor mange medarbejdere er uddannede jurister?
Mellem 5-10 medarbejdere

Hvilke opgaver løser virksomheden/den juridiske afdeling generelt?
Den juridiske funktion er en del af Kræftens Bekæmpelses patientstøttearbejde, der bl.a. yder rådgivning til kræftpatienter om både sundhedsfaglige og juridiske forhold. Den juridiske funktion samarbejder med politik og jura og kommunikationsafdelingen om at koordinere den politiske indsats i Kræftens Bekæmpelse, herunder den strategiske og politiske kommunikation.

Hvor mange juridiske studentermedhjælpere har I?
En enkelt

Stiller I særlige krav til, hvor langt studentermedhjælperne skal være på jurastudiet, før de ansættes? Og i så fald hvilke? Har I andre særlige krav til studentermedhjælperne?

Studentermedhjælperne skal have gennemført grunduddannelsen på jurastudiet og meget gerne have fulgt eller følge kursusfagene sundhedsret eller socialret.

Hvordan kan man få mere information om karrieremulighederne hos Jer?
Man kan læse mere på vores hjemmeside www.cancer.dk eller kontakte vores HR-afdeling.

Generelt om arbejdspladsen:
 
Hvilke medarbejderværdier er fremherskende hos jer?
  • Åbenhed
  • Respekt
  • Engagement
  • Troværdighed
  • Medmenneskelighed

Man kan læse mere i vores Etiske retningslinjer

Hvilke arbejdsopgaver får nyuddannede hos jer?

Kræftens Bekæmpelse har medarbejdere med meget forskellige baggrunde, blandt andet læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, cand. merc´ere, økonomer, scient. pol´ere, sand. Publ´ere og jurister. Som jurist vil man typisk skulle have nogen erfaring, før man bliver ansat og når man er ansat, så skeles der ikke til, hvor megen erfaring man har med sig i relation til de opgaver, der skal løses.

Hvad forventer I af nyuddannede ansøgere?

En nyuddannet ansøger skal have en eller anden erfaring eller dokumenteret interesse for sundhedsret og / eller socialret. Vedkommende kan eksempelvis have erfaring fra studenterjob fra regionerne eller andre dele af sundhedsvæsenet som ministerier, styrelser eller nævn eller fra retshjælpskontorer.

Hvad lægger I vægt på ved ansættelsen af nyuddannede jurister?
  • Hvor stor en betydning har nyuddannede kandidaters karaktergennemsnit - og hvad er et godt eksamensgennemsnit?

    Karaktergennemsnit spiller en rolle, men det er på ingen måde altafgørende.
  • Hvilken faglig profil vægter I hos nyuddannede kandidater?

    En profil, der fagligt matcher de retsområder, som vi arbejder med, det vil sige eksempelvis sundhedsret, erstatningsret, socialret, EU-ret.

  • Leder I efter generalister eller specialister?

    Vi leder efter specialister, der har et generelt stærkt juridisk jugement.
  • Hvilken betydning har specialeemne, udenlandsophold, studiejob og frivilligt arbejde i udvælgelsen af kandidater?

    Alle forhold der viser, at ansøgerne besidder et engagement og lyst til at arbejde med sundhedspolitik og sundhedsret, vil have betydning.
  • Hvor meget betyder karakterer i udvælgelsen af kandidater? Er der nogle fag, hvor karaktererne er vigtigere end i andre fag?

    Karakter under middel (7) afskærer ikke en ansøger fra at blive kaldt til samtale, hvis ellers ansøgningen viser et brændende engagement, og i særdeleshed ikke hvis ansøgeren har suppleret akademiske færdigheder med praktisk erfaring.
Hvilke kompetencer ud over de jurafaglige lægger I vægt på ved ansættelsen?

En lyst til at samarbejde og udgøre en del af et team. At kunne arbejde tværfagligt samtidig med at vedkommende har en stærk monofaglighed og kan arbejde selvstændigt. Og at vedkommende besidder en empati og humor, der rækker langt ind hverdagen.

Har I andre gode råd til eksempelvis valg af kursusfag og jobsøgning?
Hold øje med vores hjemmeside www.cancer.dk, hvor ledige stillinger altid slås op og husk at vis, hvem du er i din ansøgning og fortæl, hvad du kan tilføre Kræftens Bekæmpelse.